Yoga og pilates er blandt de bodymind aktiviteter, der vinder allermest frem. Populariteten skyldes blandt andet de fysiske og mentale fordele, du opnår ved at dyrke dem. Og dem er der mange af.
Dog er hverken pilates eller yoga træningsformer, der kan dække alle dine trænings mål i én og samme aktivitet. Vi har set nærmere på de to træningsformers fordele og begrænsninger.
Yoga og Pilates er ældgamle trends der hitter på ny
Både yoga og pilates har for alvor har vundet indpas i fitnessverdenen indenfor de sidste 20 år, men på trods af den stigende popularitet så er begge dele faktisk old news.
Pilates metoden har været på banen i mere end 100 år og blev oprindeligt udviklet som en slags helsegymnastik, for både syge og raske, af Joseph Hubertus Pilates (1880-1967). Det kan du læse her om her
Yoga kan dateres tusinde år tilbage, hvor befolkningen i det Nordlige Indien udviklede positurer og teknikker til kontrol af åndedraget, som de håbede ville gøre dem i stand til at nå et højere bevidsthedsstadie og få adgang til åndernes verden. Det kan du læse mere om her
I dag brugers de gamle principper til at opnå mere håndgribelige og fysiske fordele, så som forbedret muskeltoning og styrke, bedre balance og selvfølgelig fleksibilitet.
Fordele og begrænsninger ved yoga
Ifølge videnskaben er der rigtig mange fordele ved at dyrke yoga. Yoga øger først og fremmest din fleksibilitet, styrke og udholdenhed. Men der er ikke nogen studier, der viser, at yoga toner musklerne, sådan som mange hævder.
Det har alligevel en form for rigtighed, idet toning delvist skyldes nervesystemets stimulering af musklerne; så i princippet vil en hvilken som helst fysisk aktivitet, hvis den udføres regelmæssigt, kunne tone dine muskler.
Til gengæld er det korrekt, at yoga reducerer stress og spændinger, samt forhøjet blodtryk, puls og en række andre lidelser som depression, diabetes, forkølelse, rygsmerter blandt dem, der udøver yoga regelmæssigt.
En række undersøgelser peger på, at det – at dyrke yoga – kan sænke dit blodtryk , forbedre blodsukker niveauet hos personer med diabetes, generelt forbedre humøret, lindre smerter og ubehag efter kemoterapi og reducerer rygsmerter.
Til gengæld er der endnu ingen studier, der har påvist, at de mange twistende stillinger i yoga skulle stimulere immunsystemet ved at transportere skadelige stoffer væk fra de indre organer.
Der findes dog nogle beviser for, at yoga kan hjælpe med til at reducere smerter og betændelse ved gigt og knogleskørhed. Når det gælder vægttab, er yoga ikke en stensikker fedtforbrænder.
Selvfølgelig vil en hver fysisk aktivitet, der understøttes af en fornuftig kost, hjælpe et vægttab på vej. Men hvis dit vægttab skal være effektivt, kræver det en vis form for intensitet. Og som udgangspunkt hører yoga ikke ind under høj intensitets aktiviteter.
Fordele og begrænsninger ved pilates
Lige som ved yoga findes der en række dokumenterede fordele ved pilates. Det drejer sig blandt andet om forbedrede kropsmekanismer, balance, koordination, styrke og smidighed.
Pilates giver dig dermed de essentielle elementer til at opbygge en stærk kropsstamme og en større fleksibilitet og er derfor en meget udbytterig træningsform. Men pilates gør det desværre ikke alene.
Ifølge en undersøgelse foretaget af American Council on Exercise (ACE) ved University of Wisconsin, forbrænder Pilates klasser relativt få kalorier i forhold til de traditionelle kredsløbsforbedrende aktiviteter i et fitnesscenter, som løb, spinning, step, aerobic, boksning og kampsport.
I undersøgelsen deltog 15 sunde og raske kvinder i alderen 18 til 26, der som minimum dyrkede pilates på et øvet niveau. Hver enkelt person gennemførte regelmæssigt 2 pilates klasser af 50 minutter (en begynderklasse og en øvet klasse).
I løbet af klassen blev pulsen og iltforbruget målt, samtidig med at delta gerne angav deres oplevede indsats efter Borgskalaen 6-20.
Begynderklassen indeholdt 5 minutters liggende åndedragsrelaterede øvelser efterfulgt af 40 minutters basale pilates øvelser og blev afsluttet med 5 minutters stræk. Den øvede version lignede på mange måde begynderklassen, bortset fra at teknikker og stillinger var mere avancerede.
En analyse af de indsamlede data viste, at den gennemsnitlige procentdel af max puls lå på 54%, hvilket er under de anbefalede 64-94%, som anbefales, hvis du vil forbedre dine kredsløbs- og åndedrætsfunktioner.
Den øvede pilates klasse fremkaldte en noget højere aerob respons, med 62% af max pulsen og 43% af den maximale iltoptagelse. Det svarer dog stadig kun til det energiforbrug, du har, når du går med en hastighed på 7-8 km i timen.
Undersøgelsen konkluderede derfor, at de kredsløbsorienterede fordele er stærkt begrænset ved pilates. Også selvom deltagerne selv føler, at de arbejder hårdt – hvilket de da også gør fra et muskelstyrkende synspunkt.
Men de opnår desværre ikke nogen særlig aerob eller kalorieforbrændende effekt ved deres indsats.
Den undersøgelse har dog det forbehold at den er baseret på traditionel pilates, det kan forholde sig helt anderledes på pilates klasser der foregår i fitness regi på reformere.
Samlet set tegner der sig et billede af uanset hvor mange fysiske og mentale fordele, der er ved at dyrke yoga og pilates, så bør du altid supplere din yoga eller pilates træning med både styrke- og kredsløbstræning, hvis din krop skal have det fulde udbytte af din indsats.
Yoga vs. Pilates: Sammenligning af fordele og ulemper
Yoga og Pilates er begge populære former for træning, der fokuserer på at forbedre kropslig styrke, fleksibilitet og mental velvære. Mens begge discipliner deler visse ligheder, har de også forskelle, der kan påvirke dine præferencer.
Yoga – fordele:
- Fleksibilitet og afslapning: Yoga fokuserer på at forbedre fleksibiliteten i kroppen gennem strækøvelser, hvilket kan bidrage til at mindske muskelspændinger og øge kroppens afslapning.
- Mental velvære: Praksis med yoga inkluderer ofte meditation og åndedrætsøvelser, hvilket kan forbedre mental sundhed ved at reducere stress og angst samt fremme fokus og klarhed.
- Variation: Der findes mange forskellige former for yoga, såsom Hatha, Vinyasa, og Bikram, hvilket giver mulighed for at finde en stil, der passer til ens behov og præferencer.
Yoga – ulemper:
- Kræver tålmodighed: Mestring af yogastillinger og teknikker kræver ofte tid og vedholdenhed, hvilket kan være udfordrende for nogle mennesker, især dem der søger hurtige resultater.
- Mindre fokus på muskel opbygning: Mens yoga kan forbedre muskeltonen, fokuserer det ikke primært på muskel opbygning som andre former for træning, såsom styrketræning.
Pilates – fordele:
- Styrker dit core: Pilates træning fokuserer på at styrke kroppens kerne muskler, hvilket kan forbedre kropsholdning og forebygge skader.
- Muskelstyrke og udholdenhed: Pilates øvelser bruger kroppens eget vægt og modstand, hvilket kan bidrage til at opbygge muskelstyrke og udholdenhed.
- Fleksibilitet: Selvom Pilates primært er styrketræning, inkluderer det også strækøvelser, der kan forbedre fleksibiliteten og reducere risikoen for skader.
Pilates -ulemper:
- Begrænset variation: Selvom der findes forskellige niveauer og typer af Pilates øvelser, kan manglen på variation gøre det kedeligt for nogle mennesker på længere sigt.
- Kræver specialiseret udstyr: Nogle Pilates øvelser kræver specielt udstyr, såsom reformer maskiner, hvilket kan være dyrt og utilgængeligt for dig, der træner derhjemme.
I sidste ende afhænger valget mellem yoga og pilates af dine personlige mål, præferencer og behov.
Begge discipliner tilbyder unikke fordele for krop og sind, og det er vigtigt at finde den træningsform, der passer bedst til dig.
Uanset om du vælger yoga eller pilates eller yoga og pilates, så kan de 2 discipliner være en glimrende tilføjelse til din træningsrutine og bidrage til at forbedre dit generelle velvære.
Læs også mere om hvilket yoga udstyr du har brug for her