Trappeløb, vertical running, er en gammel kending som middel til konditions forbedring blandt atleter fra mange sportsgrene.
Træningseffekten er i top; kredsløb, muskler og knogler bliver styrket, ligesom energiforbruget er højt, over 500 kcal pr. halve time.
I danske og internationale TV-programmer om vægttab og livsstilsændringer er trappetræning en genganger. Internationale organisationer promoverer aktivt trappegang, vertical fitness, som sundhedsfremmende motion, der mindsker risikoen for hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, diabetes og knogleskørhed (WHO).
Øget interesse for vertical running i Danmark
I Danmark er interessen for trapper som motionsredskab taget til i kølvandet på outdoor fitness-bølgen, og i udlandet er 10’ernes undergrundsfænomen i løbet af 2018 vokset til en seriøs trend: Vertical eller tower running vinder frem som populær sportsgren med sponsorater og pengepræmier.
Tower Running er ikke et nyt fænomen. Det første foregik i 1905 i Eiffeltårnet i Paris, mens det mest ikoniske tårnløb begyndte i New York i 1978; Empire State Building Run Up.
Det nye er, at tårnløb (enkeltstarter, multiløb, timeløb) nu tiltrækker både topatleter og rekordmange motionister. I 2018 var der fra få hundrede (ESBRU) op til 4000 deltagere (Taipei 101) per løb.
I 2018 deltog verdensranglistens nummer 22, Martin Pedersen, Esbjerg, i de største internationale trappeløb med imponerende tider: I Broadgate Tower, London, vandt han i november den hårdeste disciplin, vertical mile, 10.524 trin, 877 trin 12 gange i træk i raketfart, cirka 4 min. pr. tur; 200 trin pr. minut.
ISF, The International Skyrunning Federation, den officielle autoritet inden for skyrunning og bjergløb, har siden 2009 stået bag Vertical World Circuit, tårnløb i verdens mest ikoniske skyskrabere; spektakulære idrætsarenaer i centrum af storbyer som Hong Kong, Shanghai, Seoul, Los Angeles, Houston, Paris og London. Towerrunning World Association, står for Towerrunning Tour:
I 2018 var der over 200 trappeløb på verdensplan, og der forventes endnu flere i 2019, også med dansk deltagelse.
Læs om en anden måde du kan få variation til dit løb her