For os der var unge i 80érne kom nyheden i sidste uge om, at The Body Shop´s internationale moderselskab opfordrede administratorer til potentielt at nedlukke 250 butikker, som et lidt af et chock.
Udover at det er deprimerende at tusindvis af job verden over kommer i fare, så er det også hjerteskærende for sentimentale kunder der har været med hele vejen.
The Body Shop´s historie startede helt tilbage til 1976 hvor den første butik åbnede i Brighton, England og herfra udbredte stifter Anita Roddick sin revolutionerende ide: Om at forretning kan gøre en positiv forskel.
Båret af denne vision har The Body Shop igennem små 50 år skubbet til mange eksisterende grænser, og har skabt mange positive forandringer.
Stiftet af en banebrydende grøn kriger
Alligevel var melding om en rekonstruktion ikke helt uventet. For når alt kommer til alt, så er det langt fra første gang, at øko-kult-mærket har været i fare, siden grundlægger og ildsjælen, Anita Roddick, pludselig gik bort tilbage i 2007 i en alder af blot 64 år.
Roddick var en banebrydende grøn kriger. Et ikon og en rollemodel for mange langt udover skønhedsbranchen. Hun var aktivist, og hun var ikke mindst en af de første kraftfulde kvindelige iværksættere.
Hun gjorde det til sin mission at belyse emner som dyreforsøg, naturlig skønhed og genbrugsinitiativer på et tidspunkt, hvor såvel forbrugere, som andre virksomheder ikke havde meget opmærksomme på etiske skønhedsspørgsmål.
Og hendes oprindelige gennemslagskraft, er måske også paradoksalt nok en af årsagerne til Body Shops vigende salgstal igennem de senere år.
For ikke mindst i kølvandet på Roddicks entusiasme er, skønhedsmarkedet blevet dramatisk forvandlet. Der findes i dag et kæmpe udvalgt af det som Body Shop oprindeligt var ganske alene om: nemlig grønne, miljøvenlige og naturlige produkter.
I dag er vi forbrugere forkælet med valgmuligheder, uanset om vi foretrækker økologisk, vegansk, naturlig eller ― det seneste trendy ord ― “rene” produkter.
Det har faktisk aldrig været nemmere at finde etiske skønhedsprodukter end i disse dage. Der findes mere end 1.000 skønhedsmærker, der officielt er “leaping bunny-certificerede”, hvilket er en af de strengeste certificeringer der bekræfter, at producent virksomheden har en nultolerancepolitik over for dyreforsøg.
Oprindelig var Body Shop med Anita Roddick i spidsen en markant frontrunner for den udvikling. Blandt andet lykkedes at mobilisere Body Shop´s kunder verden over, omkring en kampagne mod dyreforsøg i forbindelse med fremstilling af kosmetik, hvilket var med til at ændre 24 love i 22 forskellige lande.
Men selvom brandet havde stor indflydelse under Anita Roddick, og 90érnes unge næsten ikke kunne leve uden Bananbalsam, Moringa body yoghurt og læbepomader med kiwi smag, ja så er der sket meget sidenhen.
The Body Shops nedtur startede da stifteren solgte
Nedturen startede allerede da Roddick solgte virksomheden til L’Oreal et år før hun døde. Ikke mindst fordi mange af kædens hardcore fans, så det som useriøst, at kæden kom under ejerskab af L’Oreal, der i forvejen havde et stort sortiment der var langt fra at være “grønt”.
Og på trods af at Roddick i forbindelse med salget havet lovet, at The Body Shop “ville være afgrænset fra andre mærker i gruppen”, så var der mange af hendes loyale følger der så salget som om, at Roddick også havde solgt ud af sine oprindelige værdier.
Ejerskabet under det franske konglomerat, varede ikke længe og siden er The Body Shop blevet handlet flere gange først til det stor brasilianske kosmetikfirma Natura & Co, og senest til Aurelius, en global private equity-koncern, hvis mål var, at “genoplive det ikoniske britiske mærke”.
Om det ender med en rekonstruktion, eller om The Body Shop for alvor er fortid, er endnu for tidligt at kunne sige, men indtil videre fortæller det konsulenthus, der udpeget til at administrere processen, at halvdelen af Body Shops 199 butikker i Storbritannien lukkes ned.
Udover fyringer af butikspersonalet betyder rekonstruktionen også at 300 medarbejdere på hovedkontoret berøres. Indtil videre lyder meldingerne dog også på at franchisetagere udenfor Storbritannien indtil videre fortsætter deres aktiviteter.
Herhjemme har The Body Shop også lukket en del butikker igennem de seneste år og om rekonstruktionen vil påvirke den danske del af kædens vides ikke, men indtil videre meldes der fra deres hjemmeside om at siden er under “ombygning”, men snart vil være oppe igen.
Se også hvilke wellness trends der hitter i 2024 her