Iværksætter Steven Bartlett, som nogen måske kender for hans rolle i BBCs Dragon’s Den (Den engelske version af Løvens Hule), har netop offentliggjort at han har investeret i Until. Der er en virksomhed der udbyder high-end arbejdsfaciliteter til PT’er og wellness-professionelle og som har til formål at skabe bedre indtjenings muligheder for dem, ved at disrupte den traditionelle måde som de ydelser har været udbudt på hidtil.
Until blev lanceret i august 2021 med sin første side i Londons Soho.
Until fungerer som et facility house for selvstændige sundhedsudbydere
Until der er beliggende i det nye Ilona Rose House nær metrostationen Tottenham Court Road, tilbyder PT’er og wellness-professionelle adgang til deres 800 kvadratmeter store gulvareal og et fitnessareal på 300 kvadratmeter. Derudover er der ni behandlingsrum, otte lokaler til coaching, omklædningsrum og det de kalder for en performancesuite.
Ligesom der er et podcaststudie og adgang til private bokse til videoopkald.
Until konceptet er udtænkt af investor Vishal Amin og Alex Pellew, en tidligere marketingspecialist hos Adidas og Nike.
I forbindelse med lanceringen tilbage i 2021 sagde grundlæggerne, at visionen var, at Until skulle bliver den “første medlemsklub og facility house for sundheds- og wellness-professionelle” – et sted, de kan benytte som base, og hvorfra de servicere deres kunder.
Ifølge Until egne oplysninger har de i dag omkring 250 ‘kunder’ i form af PT’er og wellness-professionelle, der regelmæssigt bruger dets faciliteter til at servicere deres kunder.
Et set-up, der skulle betyde at f.eks PTér opnår en bedre avance ved at benytte Until´s faciliteter, fremfor at udbyde deres tjenester via mere konventionelle arrangementer med fitnesscentre.
Interessen for denne nye satsning har været stor bland fagfolk. De 250 slevstændige sundhedsudbydere der i dag benytter Until, blev udvalgt som værende de ‘bedste af de bedste’ blandt mere end 2.000 ansøgninger.
Omkring 30.000 kunder bookede sessioner med Until resident-eksperter i virksomhedens første handels år (august 2021 – august 2022). Og ifølge Until egne oplysninger har indtægterne i de to første år efter lanceringen har været £1,75 mio.
Selvom om stifterne Amin og Pellow havde store ambitioner da de tilbage i 2021, i et interview i et branchemagasin , fortalte at de planlagde at åbne 15 lokationer på tre år, så er denne vækstrate dog langtfra blevet overholdt
Virksomheden har siden kun åbnet én ekstra lokation på Liverpool Street og har to mere planlagt i London – i Marylebone, nær Harley Street og Kensington senere på året.
Investering fra Steven Bartlett skal sætte gang i vækst
Med Bartletts involvering udtaler selskabet, at de nu planlægger at åbne 40 lokationer i Storbritannien og USA, selvom det endnu ikke er klart, hvor meget Bartlett har investeret, eller hvordan dette vil blive finansieret.
Bartlett udtaler i forbindelse med sin indtrædelse:
“Jeg er ekstremt stolt over at slutte mig til Until og være en del af en virksomhed, der vil ændre sundheds- og wellnesslandskabet for altid.
På trods af pandemien blomstrer denne industri – efterspørgslen efter træning, behandling og coaching har aldrig været højere. Alligevel er sundheds- og wellness-markedet i opbrud. Jeg har investeret i Until fordi det er den nødvendige disruptive løsning til en industri bygget på uretfærdighed og fordi Until har potentialet til at flytte denne industri fremad på en progressiv måde, der fremmer udøverne selv.”
Om Steven Bartlett:
31 årige Steven Bartlett er en britisk-nigeriansk iværksætter og podcaster. Han er grundlæggeren af Thirdweb, Flight Story var medstifter af Social Chain.
Bartlett’s indtrådte i bestyrelsen for Huel, en fødevareerstatningsvirksomhed, i 2020. Tidligere på året lancerede han en teknologisk investeringsfond kaldet Flight Story Fund, som investerer i startups inden for blockchain, biotek, sundhed, handel og teknologi.
Overvejer du at indrette et udendørs træningsområde – så er der 5 gode råd at hente her