Solidcore har med en markant anderledes tilgang til træning på pilates reformer bænke, skabt en imponerende vækst på det amerikanske marked.
Boutique fitness boomer. Det fremgår tydeligt af nye tal – fra det amerikanske boutique fitness markedet der forventes at nå op på en værdi 79,7 milliarder USD ved udgangen af 2029, hvilket næsten er en fordobling af værdien ved udgangen af 2022 ifølge flere nye markedsundersøgelser.
Mens pandemien medførte nogle varige skader og medførte permanent nedlukning af i mellem 20 og 30% af boutique fitness studierne på det amerikanske marked, så er forbrugerne nu vendt tilbage til boutique-fitness i større omfang end nogensinde tidligere, og de er drevet af et ønske om fællesskab, forbindelse og udfordrende træning, der leverer resultater.
I de næste par uger vil vi her på fitnews kigge lidt på nogle af de brands inden for boutique-fitness, der driver denne vækst og ikke mindst skaber den fornødne innovation, der er nødvendig for at kunne reagere på de ændringer der er opstået i forbrugernes præferencer efter pandemien.
Solidcore ekspanderer med en ny tilgang til Pilates
Pilates stiger i popularitet og skaber daglige overskrifter i medierne, men tilgangen hos Solidcore, er markant anderledes ind hos de traditionelle pilates udbydere.
Kæden der er rundlagt af fitness-iværksætteren Anne Mahlumin tilbage i 2013, har i dag 110 lokationer og titusindvis af medlemmer, som er tiltrukket af det Washington D.C.-baserede brands unikke bud på den typiske Pilates-træning.
I løbet af de næste fem år har Solidcore fokus på at ekspandere endnu mere med et mål om at have 250 amerikanske studier inden 2028, og potentielt mange flere derefter.
Solidcore er også befriende ærlige i deres udmelding til forbrugerne om at deres træning ikke er Pilates, men styrketræning, hvor der arbejdes på en Pilates-inspireret reformerbænk.
Fans kalder det “Pilates på steroider”
Det som gør Solidcore anderledes er et overvejende fokus på at øge modstanden og stimulere hver muskel med langsomme og kontrollerede bevægelser for at stimulere muskelfibre. Og et fokus på kontinuerlig tid under spænding hvilket øger muskulær udholdenhed og styrke.
Solidcore-klasserne som nogle fans på sociale medier har døbt “Pilates på steroider” er betydeligt mere intense end traditionel pilates, uden planlagte hvileperioder i løbet af den 50 minutter lang klasse (medlemmer kan holde pauser i deres eget tempo, hvis de vælger det).
Tilfør dæmpet blåt lys, upbeat musik og energiske instruktører så har du et indblik i den atmosfære, der med til at adskille en Solidcore-klasse fra de sædvanlige Pilates-tilbud.
Den udfordrende karakter af en Solidcore-træning fremmer også en stærk følelse af fællesskab blandt medlemmer, som bliver opmuntrede af den fælles oplevelse til at presse sig selv til deres grænser,
I modsætning til mange boutique fitness-koncepter tilbyder Solidcore ikke franchise, så brandet styrer selv strategien omkring, hvilke byer de vælger at gå ind i.
På trods af at de har lokationer i 25 stater, er Solidcore stadig overvejende et østkystmærke med udspring fra hjemmebyen Washington D.C. og New York City. Selvom de allerede har en vis tilstedeværelse på vestkysten med studier i Los Angeles og Seattle, satser Solidcore på at blive endnu større der.
I juli annoncerede kæden, at der går ind på San Francisco-markedet med to studier her i 2024. Ligesom der er planer om at åbne endnu flere steder i Bay Area, herunder Silicon Valley og South Bay.
Satsningen her kommer til at være afgørende, for den amerikanske vestkyst er ikke bare et af de vigtigste, men det vigtigste fitnessmarked i USA.
Læs også artiklen om verdens første AI fitness udbyder her