Lørdag den 1. juni er der Zumba på programmet, når Scandinavian Zumba Party holder ti års jubilæum i Lyngehallen på Nordsjælland. Deltagerne kan glæde sig til 450 minutters non-stop Zumba med instruktører fra hele verden. Og har du endnu ikke købt din billet, så skal du skynde dig, for der er kun få billetter tilbage.
Tekst: Signe Storr // Foto: Bernhard Franzpötter
Igen i år er der lagt op til den helt store Zumba-fest, når Lyngehallen den 1. juni 2024 åbner dørene for Scandinavian Zumba Party. Det er 10. gang, at arrangør og Zumbainstruktør Frank Bröking inviterer til “The Greatest Zumba Party in Europe”, der består af syv timers non-stop Zumba.
600 billetter er sat til salg, og der kun få billetter tilbage. Skal du sikre dig en af de sidste, så kan de bestilles her
De 600 deltagere har meget at glæde sig til, når 10 års jubilæet for Scandinavian Zumba Party løber af stablen. Foruden arrangør Frank Bröking kan de 600 danseglade deltagere se et bredt udvalg af internationale instruktører på scenen, og for Zumba-instruktør Rikke Ansbjerg, der i år deltager for fjerde gang, så er det noget af det, hun altid ser frem til:
“Det, jeg altid glæder mig til, er at komme ud og danse med nogen af de absolut bedste zumbainstruktører, vi har på verdensplan,” fortæller Rikke Ansbjerg, der gerne tager turen fra Horsens for at deltage i den syv timers lange Zumbafest.
Og i år har hun endnu mere at glæde sig til: “Det jeg ser allermest frem til i år er nok, at mange af mine helt store Zumba idoler er samlet det samme sted. Det bliver fantastisk, og jeg tager gerne den tre timer lange køretur, der starter kl 4.30 om morgenen.”
Mini-Zumba fest i Jylland
Blandt Rikke Ansbjergs favoritter til årets Scandinavian Zumba Party er bl.a Steve Boedt fra Belgien, Dovydas Veiverys fra Litauen og Claudiu Gutu fra Rumænien. De to sidstnævnte kan du også opleve søndag den 2. juni i Barrit syd for Horsens, hvor Rikke Ansbjerg inviterer til endnu en Zumba fest.
Så hvis du ikke fået billetter til Scandinavian Zumba Party, eller du synes, der er lidt for langt at køre, så kan du få en del af oplevelsen i Barrit, når de to dygtige instruktører afholder master class. Der er stadig billetter at få.
Super god stemning
Dorte Risum fra Odense kører også gerne til Lynge for at deltage i Scandinavian Zumba Party. Hun er selv Zumbainstruktør og synes, det er vigtigt med vedvarende inspiration for at holde motivationen og playlisten i top.
Hun deltager derfor gerne på kurser og events, og Scandinavian Zumba Party i Lynge er et af årets højdepunkter:
“Det er en giga Zumba fest, med de dygtigste presenters fra ind-og udland, og altid med en super god stemning. I år bliver syvende gang jeg deltager, og jeg glæder mig lige meget hver gang.”
Zumba fest for alle
Dorte Risum understreger dog, at Scandinavian Zumba Party ikke kun er for instruktører:
“Det er for alle, der elsker at danse. Og selvom det er dans dagen lang, tager man selv de pauser, der skal til, får næring indenbords, skifter tøj, og køber måske også noget tøj i Zumba-shoppen. Der er noget for alle,” forklarer Dorte Risum.
I anledning af Zumba-festen er der også en Zumba-shop i Lyngehallen, hvor man kan man lade sig friste af Zumba Wear og sko. Shoppen har åbnet under hele arrangementet.
Store profiler gæster Lynge
I alt kommer ni instruktører fra hele verden til Lynge for at give deltagerne sved på panden og smil på læben, og man kan både opleve de helt store profiler inden for Zumba-verdenen, som føromtalte Sove Boedt samt amerikanske Loretta Bates, der af nogle omtales som dronningen af Zumba, samt nyere navne som amerikanske Suzy Swaidan, der nu har over 600.000 følgere på sin Instagramkonto zumba.suzy.
“Man glemmer tid og sted!”
Med de mange dygtige instruktører på scenen kan det dog være svært at finde ud af, hvornår man skal hvile benene og spise sin frokost, og det er heller ikke mange pauser, Rikke Ansbjerg holder, når først Zumba-festen er i gang: “Man danser hurtigt med hele dagen og glemmer tid og sted,” fortæller Zumba-instruktøren fra Horsens.
Undertegnede har for første gang sikret sig en billet – og med et kig på programmet, så får jeg nok heller ikke holdt mange pauser til årets Scandinavian Zumba Party.
Hvad er Zumba?
Zumba er et fitness program der er inspireret af latinamerikansk musik og dans. Zumba blev udviklet i 2001, og i dag danser mere end 15 millioner mennesker ugentlig Zumba i over 180 lande over hele verden.
Har du lyst til at danse Zumba? Gå ind på zumba.com og find et hold i nærheden af dig, eller prøv Zumba hjemme i stuen gennem Zumbas nye app.
Hvor meget vand skal man drikke om dagen? – det kan du læse mere om her