Rødfisk findes i hele Nordatlanten fra Canada til Norge og kan fanges i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og helt ned langs den portugisiske kyst.
Rødfiskens kød er både fint og fast, en kombination, der forvandler enhver bid til en fornøjelse. Den er rig på protein af høj kvalitet, og er samtidig en naturlig kilde til essentielle næringsstoffer som omega-3 fedtsyrer.
I denne opskrift hvor rødfisken kombineres med lime og fennikel, får du en smagsoplevelse, der både nærer kroppen og pirrer sanserne.
Rødfisk med lime & fennikel
(4 personer)
Ingredienser:
- 800 g rødfiskefileter
- 3 1/2 lime
- 1/2 dl finthakket persille
- salt
- peber
- 1 stor fennikel
- rørsukker
- 2 dl fiskefond
- 1 past. æggeblomme
Sådan gør du:
- Fileterne gnides med saften fra 2 lime, drysses med salt og peber.
- Kom dem i et ovnfast fad med lidt væde, og læg nogle tynde skiver lime mellem.
- Dæk med folie og bag 20 min. ved 200 grader, og de sidste 5 min. uden folie.
- Blend saft fra 1/2 lime, fiskefond og æggeblomme.
- Skær fennikel i strimler, læg dem i et fad og drys med sukker og små smørklatter.
- Bages til de er glaseret ca. 20 min. ved 200 grader.
- Server evt. aspargeskartofler til.
Energifordeling:
- Protein: 44,2%
- Kulhydrat: 20,9%
- Fedt: 34,8%