Effekten af morgen træning har altid været voldsomt debatteret i fitnessmiljøet, hvor mange altid er på jagt efter den mest effektive måde at forbrænde fedt på. Og blandt fitnessatleter har det længe været en udbredt opfattelse, at en gå- eller løbetur om morgenen på tom mave er genvejen til et effektivt fedt tab.
Men fra et mere videnskabeligt synspunkt har der hidtil ikke været det store belæg for at det var en god idé at stå tidligt op for at træne.
I mange år var vægttab set igennem fysiologiske og biokemiske briller, ikke det helt store mysterium. For det handlede helt enkelt om at hvis du omsætter mere energi end du indtager, så taber du dig. Du kan sammenligne det lidt med din bankkonto. Bruger du flere penge end du tjener, vil du i længden opbygge et betydeligt underskud på din konto. Og det samme princip ville gøre sig gældende i din krop.
Og ud fra den betragtning, ja så kunne det være lige meget, om du gik/løb eller styrketrænede om morgenen eller en sent på dagen efter aftensmaden. For hvis din indsats resulterede et at du f.eks. forbrændte 400 kalorier på din træningsindsats. Ja så var ræsonnementet at 400 kalorier er 400 kalorier, uanset om de bliver forbrændt om morgenen eller om aftenen.
Ny undersøgelse bekræfter fordele ved morgen træning
Men nu viser en ny undersøgelse at det måske ikke er helt ligegyldigt, hvornår på dagen du går/løber eller styrketræner.
For forskerne bag denne undersøgelse påpeger at fysisk aktivitet på det helt rette tidspunkt på dagen måske kan øge din fedtforbrænding.
Det er forskere fra Københavns Universitet og det svenske universitet Karolinska Institutet, der står bag den nye undersøgelse og deres forskning viser, at morgen træning måske er mere virkningsfuld end træning senere på dagen.
Næsten alle celler i vores krop har et internt biologisk døgn ur, der er synkroniseret af eksterne signaler. Et “maskineri” der danner et transkriptions loop, der forudser og tilpasser organismens fysiologi i gennem en 24-timers dag-nat-cyklus.
I undersøgelsen testede forskerne hypotesen om, at timing af energetiske stressfaktorer, der påvirker glukose- og energi ligevægten i en krop under skiftende ydre påvirkninger.
Formålet var at se om trænings- og fodringsstatus, kunne påvirke stofskiftet i fedtvæv forskelligt.
De opdagede at morgen træning fremkalder en specifik effekt på fedtvæv, og påviste at fedtvævets følsomhed over for træning er afhængig timing og trænings timing kan være med til at finjustere fedtstofskiftet.
I en pressemeddelse udtaler professor Juleen Zierath fra Karolinska Institutet:
“Vores resultater antyder, at aktivitet om formiddagen måske er mere effektiv end træning sent på aftenen, når det gælder at øge stofskiftet og fedtforbrændingen.”
Om undersøgelsen af effekten af morgen træning
Den nye undersøgelse er foretaget på mus, da mennesker og mus deler en del fysiologiske funktioner.
I undersøgelsen har musene har været fysisk aktive med høj intensitet på to tidspunkter af dagen. Den ene gruppe af mus løb på et løbebånd tidligt på dagen, og den anden gruppe udførte det samme program sent på aftenen.
Det forskerne undersøgte var effekten musenes indsats på løbebåndet i forhold til det der kaldes circadian rhythm, hvilket bedst kan oversættes til kroppens indre ur eller døgnrytme.
I undersøgelsen blev musene fodret og udsat for lys indenfor samme rytme hver dag for at sikre, at de havde en 24-timers døgnrytme ligesom vi mennesker. Resultaterne viste blandt andet, at processer i fedtvævet, der frigiver fedtsyrer til blodet, i højere grad var opreguleret hos de mus, der løb om morgenen, end dem, der løb om aftenen
Det er dog lidt for tidligt at konkludere, om studiets resultater er overførbare på mennesker.
“Flere studier er nødvendige for at kunne drage pålidelige konklusioner om relevansen af vores studier i forhold til mennesker,” fortæller Juleen Zierath da også i pressemeddelelsen.
Skal du så træne om morgenen?
Ifølge undersøgelsen tegner der sig et billede af, hvornår det teoretisk set er bedst at træne tidligt på dagen, hvis dit primære mål er fedtforbrænding. Men spørgsmålet er også om hvorvidt fordelen er så marginale, at det er værd at ændre sit nuværende træningsmønster for at opnå dem.
Men gør du det, så vent med at spise til bagefter. Drik evt. et stort glas vand, inden du går i gang. Og medbring vand til din træning, gå- eller løbetur, det vil holde den værste sult på afstand.
Omvendt er der ud fra et præstations mæssigt synspunkt ikke så meget, der peger på særlige fordele ved at du lægger din træning tidligt på dagen. Der er faktisk forskning der viser, at de fleste mennesker præsterer bedre om eftermiddagen, muligvis fordi kroppen har en bedre tilgængelighed af næringsstoffer.
Så for de fleste mennesker vil det nok stadigvæk være mest hensigtsmæssigt at lægge deres træning på det tidspunkt hvor der rent faktisk er størst chance for at de får det gjort.
Læs en eksperts bud på hvordan du opnår et varigt vægttab her