Ændringer af momsfritagelse kan få alvorlige konsekvenser for såvel udbydere af kommercielle af fitness, yoga og dans, såvel som for den enkelte kunde.
Tekst: Steen Broford
Fitnessbranchen i Danmark har traditionelt været drevet frem af passionerede kommercielle udbydere, der igennem de seneste 30 år har formået at femdoble antallet af danskere, der vælger at dyrke deres motionsvaner i et privat kommercielt regi. Og det har været disse udbyderes innovation og konceptudvikling, der har skabt en dansk fitness tradition, som også foreninger og kommunale haller efterfølgende har kunne copypaste og udbyde, med succes.
Men nu lægger Skattestyrelsen op til at ændre en næsten 50 år lang praksis i Danmark, hvor undervisning i blandt andet legemsøvelser har været momsfritaget. Det sker på baggrund af nye afgørelser fra EU-Domstolen, der ikke anser, at de typiske aktiviteter i et fitnesscenter, yoga- eller dansestudie indeholder undervisning, men udelukkende er af rekreativ karakter, og derfor skal moms pålægges. Hvilket helt konkret kan betyde, at det for forbrugerne kan blive op til 25% dyrere at motionere hos private udbydere.
Det er ikke kun for den enkelte forbruger, at ændringen af momsfritagelse kan få konsekvenser
Fordi den rammer branchen på et tidspunkt, hvor efterdønningerne af en restriktiv corona politik har betydet, at mange udbydere stadigvæk mangler en betydelig andel af deres medlemmer, og hvor stigende el- og varmepriser presser den enkeltes driftsudgifter voldsomt i vejret.
Fordi henstillingen til ændringer kommer fra EU, og efterfølgende har været behandlet rent administrativt af Skattestyrelsen, har sagen derfor indtil nu været ude af de danske politikers hænder. Men er det ikke ret og rimeligt, at en sådanne beslutning, der forventes at få negativ indflydelse på den generelle danske folkesundhed, behandles politisk?
I min optik skriger det til himlen, at man i et land, hvor det ifølge Sundhedsstyrelsen er 30 procent af den voksne befolkning, der er fysisk inaktive, og hvor tal fra den Nationale sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 % af den voksne befolkning er overvægtige, og hvor andelen af svært overvægtige er steget fra 13,6% i 2010 til 18,5% i 2021. Der vil man nu gøre det endnu dyrere at foretage proaktive tiltag, der kan forbedre den enkeltes sundhedstilstand.
Selvom det ofte kan være vanskeligt at finde fornuften i politiske tiltag, så bør det jo være åbenlyst for enhver politiker uanset partifarve, at det ud fra et rent samfundsøkonomisk perspektiv bør være mere interessant at fremme danskernes muligheder for at motionere, end at pålægge dem ekstra omkostninger – ikke mindst i en tid, hvor inflationen er høj og alt andet også er blevet dyrere.
Hvis vi ønsker at bibeholde den danske folkesundhed som en relativ homogen størrelse, bør adgang til motionsmuligheder, udefra et rent logisk synspunkt, være til at betale for så mange som muligt.
Og risikerer vi ikke blot at et sådanne tiltag som moms pålæggelsen vil betyde, at fitnessbranchen taber den mindre velstillede del af befolkningen.
Ikke mindst de pensionister, der i stigende grad benytter landets fitnesscentre, vil blive berørt af en sådanne prisstigning. Og når nu der findes masser af videnskabelige undersøgelser, der viser, hvordan den styrketræning, som man bl.a. tilbyder der, er det bedste redskab til at fremme en aktiv alderdom.
Når der netop i fitnesscentre udbydes ydelser, der styrker såvel muskler, som sener og led hos de ældre, og som dermed kan være med til at nedsætte de langvarige og bekostelige hospitalsindlæggelser, som fald skader hos ældre medfører. Hvor er så den samfundsøkonomiske logik, der retfærdiggøres, at gøre adgangen til træning dyrere..?
Hvis du, som jeg, mener, at politikkerne på Christiansborg bør forholde sig til at vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af at fjerne momsfritagelsen – og måske endda i den forbindelse kunne se “lyset” i at indføre et skattefradrag på motion, som man kender det fra nabolande, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at trykke på linket og skrive under på dette borgerforslag som på blot 4 dage allerede er blevet støttet af mere end 15.000 danskere.
Du kan læse mere omkring ændringen her