At opnå et varigt vægttab kan være en hård kamp og i en ny undersøgelsen har man adresserer det svære spørgsmål om, hvorfor så mange mennesker efter et større vægttab, kæmper for at holde vægten nede over en længere periode.
Tekst: Jeppe Bach / Foto: Shutterstock
Fra naturens side er vi desværre indrettet sådan, at det er langt lettere at tage på, end det er at tabe sig. Og lykkedes det at tabe sig, er det for de fleste overvægtige nærmest umuligt at opnå et varigt vægttab. Men for nogle lykkedes det at opnå succes med at bibeholde deres vægttab over tid.
Fysisk aktivitet har stor betydning ved varigt vægttab
Det er de personer og deres vaner som forskerne fra University of Colorado Anschutz Health and Wellness Center har kigget på i en undersøgelse der viser, at fysisk aktivitet betyder mere når det handler om at opretholde et betydeligt vægttab end kost.
“Ved at fremlægge bevis for, at en gruppe af tidligere overvægtige med succes har kunne opnå et varigt vægttab ved engagerer sig i høje niveauer af fysisk aktivitet i stedet for kronisk at begrænse deres energiindtag for at forhindre nye vægtforøgelser, har vi taget et skridt fremad for at afklare forholdet mellem træning og vedligeholdelse vægttab.” udtaler Danielle Ostendorf, Ph.D., fra CU Anschutz Health and Wellness Center.
Resultaterne af undersøgelsen afslører, at dem der lykkedes opnå et varigt vægttab benyttes sig af fysiske aktiviteter for at opretholde energibalancen, fremfor kroniske begrænsning af deres fødevare indtag for at undgå at tage på. I undersøgelsen dækker betegnelse “vellykkede vedligeholder af vægttab” over personer, der har formået at reducere deres kropsvægt med 15 kg eller mere og som har opretholdt dette vægttab i mere end et år.
Nøgleresultater omfatter:
- Det samlede antal kalorier, der blev forbrændt (og indtaget) hver dag af de “vellykkede vedligeholder af vægttab”, var signifikant højere (300 kcal/dag) sammenlignet med tallet hos personer med normal kropsvægt, men var ikke signifikant anderledes end hos personer med overvægt/fedme.
- Det er bemærkelsesværdigt, at ud af den samlede mængde af forbrændte kalorier var den mængde der blev forbrændte ved fysisk aktivitet blandt de “vellykkede vedligeholder af vægttab” signifikant højere (180 kcal/dag) sammenlignet med både individer med normal kropsvægt og personer med overvægt/fedme.
- På trods af at der er højere energiomkostninger forbundet med at flytte den større kropsmasse, som personer med overvægt/fedme typisk har, så forbrændte gruppen der havde opnået et varigt vægttab mere energi ved fysisk aktivitet, hvilket tyder på, at de bevægede sig mere.
Dette understøttes også af det faktum, at den gruppe der havde opnået et varigt vægttab også gik et signifikant højere antal skridt om dagen (12.000 skridt om dagen) sammenlignet med deltagere med normal kropsvægt (9.000 skridt om dagen) og deltagere med overvægt/fedme (6.500 skridt).
“Vores resultater tyder på, at denne gruppe af “vellykkede vedligeholder af vægttab” indtager et tilsvarende antal kalorier om dagen som personer med overvægt og fedme, men ser ud til de at undgå at tage på ved at kompensere for dette med høje niveauer af fysisk aktivitet,” udtaler Victoria A. Catenacci, MD, forsker ved CU Anschutz Medical Campus.
I undersøgelsen blev gruppen der havde opnået et varigt vægttab” sammenlignet med to andre grupper:
- En kontrolgruppe med normal kropsvægt (BMI svarende til det nuværende BMI for de “vellykkede vedligeholder af vægttab”)
- En kontrolgruppe med overvægtige/fede (hvis nuværende BMI svarede til BMI tallet hos de “vellykkede vedligeholder af vægttab” før deres vægttab. De “vellykkede vedligeholder af vægttab” havde en kropsvægt på omkring 68 kg, hvilket svarede til kontrolgruppen der var normalvægtige, mens kontrolgruppen der var overvægtige havde en kropsvægt på omkring 96 kg.
Denne undersøgelse er en af de få, der måler det samlede daglige energiforbrug hos personer der har tabt sig ved hjælp af det som forskere betegner som guldstandarden, den dobbeltmærket vandmetode. En metode der giver forskere mulighed for præcist at fastlægge en persons energiforbrug ved at indsamle urinprøver over en til to uger efter, at forsøgspersonerne har fået en dosis dobbelt mærket vand.
Dobbeltmærket vand er vand, hvori både brint- og oxygen atomerne er blevet erstattet (dvs. mærket) med en usædvanlig isotop af disse grundstoffer til sporingsformål.
Målingen af det samlede daglige energiforbrug ved hjælp af dobbeltmærket vand giver også et skøn over energiindtaget, når personerne er vægtstabile, som de var i denne undersøgelse. I mange tidligere undersøgelser har man brugt spørgeskemaer eller kost dagbøger til at måle energiindtaget, hvilket har betydelige begrænsninger.
Forskerne målte også hvilestofskifte hos den enkelte for at forstå, hvor meget af det samlede daglige energiforbrug, der stammer fra energi i hvile – kontra energi, der bruges under fysisk aktivitet. I tidligere undersøgelser har man benyttet selvrapporterede mål eller aktivitetsmonitorer til at måle fysisk aktivitet, hvilket er teknikker, der ikke kan give samme nøjagtighed.
Resultaterne er i overensstemmelse med resultaterne fra en længerevarende undersøgelse af deltagerne fra tv- showet “The Biggest Loser”- der også viste tilsvarende sammenhæng imellem energiforbrug via fysiske aktiviteter og deltagernes vægttab eller vægtøgning efter seks år.
Læs mere om vedvarende vægttab her