Knækbrød med kerner har som det traditionelle knækbrød sin oprindelse i her Norden, og blev traditionelt bagt som en holdbar og nærende madvare, der kunne opbevares i længere tid.
Knækbrød er kendt for sin sprøde konsistens og varierende smag afhængigt af de ingredienser, der bruges i de forskellige regioner.
At bage sit eget knækbrød med kerner er oplevelse, for både smagsløg og krop. Det giver dig ikke blot fuld kontrol over ingredienserne, men giver også mulighed for at tilpasse smag og tekstur efter dine helt egne præferencer.
I denne nemme opskrift på hjemmelavet knækbrød, som er sundt og som mætter godt og fyldt med næringsrige kerner og frø, kan du bage dit eget knækbrød, der er ikke alene smager fantastisk men som også er fyldt med essentielle næringsstoffer og er klar til morgenmaden eller madpakken
Knækbrød med kerner
Ingredienser:
- 1 dl. græskarkerner
- 1 dl. sesamfrø
- 1 dl. havregryn
- 1 dl. hørfrø
- 1 dl. solsikkekerner
- 2 spsk. chiafrø
- 2,5 dl. vand
- 1 dl. hvedemel
- 1,5 dl. rugmel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. salt
- 1 dl. rapsolie
Sådan gør du:
- Bland alle ingredienserne i en skål. Fordel halvdelen på et stykke bagepapir og læg endnu et bagepapir ovenpå, og rul derefter med en kagerulle.
- Når dejen udfylder hele bagepapiret benytter du et pizzahjul til at skære det ud i passende størrelser.
Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
Bag dem i et passende antal af gangen i cirka 15 minutter ved 200 grader varmluft.
Hvis du opbevar dit knækbrød i en tætlukket beholder, så kan de holde i op til en måned.