Hormone replacement therapy – hvis du surfer rundt på styrketrænings delen af internettet, så vil du med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt støde på diskussioner om hormone replacement therapy til mænd ( eller hormon erstatningsterapi som det hedder på dansk).
Det lader til, at der blandt segmentet af yngre (under 35) mænd, som går op i styrketræning, er en voldsom optagethed af, hvor meget testosteron betyder for sundheden og aldringsprocessen.
Tekst: Anders Nedergaard, PhD, muskelforsker / Foto: Shutterstock
Opdagelsen af den ”mandlige menopause” eller ”andropause”, som mange læger bruger til at beskrive aldersrelaterede hormonændringer i mænd, har medført et sand “boom” i tilstedeværelsen af såkaldte anti-aging eller rejuvenation klinikker i USA, hvor man kan få anti aldrings behandlinger i form af testosteron og væksthormon.
Men behandling af aldersrelaterede lavt testosteron med testosteron substitutionsbehandling er kontroversiel. Og kan øge risikoen for hjerteanfald, prostatakræft eller andre helbredsproblemer.
Hvor meget betyder testosteron egentlig for sundheden?
Det er rigtigt nok, at når en mand bliver tyk, deprimeret, får sukkersyge, forhøjet blodtryk eller de fleste andre helkrops sygdomme, så falder hans testosteron niveau. Det er også rigtigt, at i nogle af disse sygdomme har videnskabelige forsøg vist, at behandling med testosteron faktisk kan hjælpe.
Men, og det er et stort ”men”, der er langt fra, at der er lavet videnskabelige forsøg med noget, til det rent faktisk bruges i praksis.
Helt overordnet set er det sådan, at sygdoms specifikke lægevidenskabelige selskaber (i praksis er det foreninger) vurderer, hvor god dokumentation der er for en given behandling for en given sygdom, og derefter laver anbefalinger for behandlingsmuligheder.
Det er så disse behandlingsanbefalinger, din læge retter sig ind efter, når hun behandler sygdomme, for han/hun har ikke mulighed for at forholde sig personligt til alt videnskabelig litteratur i forhold til en sygdom. Lægerne har selvfølgelig lidt plads til at sprælle med benene rent behandlingsmæssigt, men det er under deres eget ansvar, og hvis det så går galt, falder der seriøst brænde ned (1).
Så bare fordi der findes studier, der viser, at testosteron eller syntetiske anabole steroider gør noget hensigtsmæssigt, er det ikke det samme, som at det ”bliver brugt af læger” i praksis.
Det er sådan, at den eneste indikation (anbefalede brug) for testosteron er tilfælde, hvor mænds egenproduktion er utilstrækkelig (såkaldt hypogonadisme), mens der slet ikke findes nogen indikation for syntetiske anabole steroider.
Det gælder Danmark, det meste af Europa, samt USA. Grunden til, at testosteron rent faktisk ikke bruges i behandlingen af sygdomme generelt, er, at den kliniske effekt, altså hvor hurtigt man får det bedre eller hvor stor risiko man har for at dø, sjældent påvirkes.
Så det, at man ”har det federe”, (for det har de fleste på testosteron eller anabole steroider) er altså ikke i sig selv grund til at anbefale testosteron fra lægernes side (2).
Der findes ikke rigtig dokumentation for, at relativt almindelige mænd med testosteron i normalområdet vil have sundhedsmæssigt gavn af at få tilført mere testosteron, måske tværtimod.
Du kan læse mere om testosteron her
Hormone replacement therapy og aldring
Med alderen falder vores testosteron niveau også. Faktisk går det ned af bakke fra midten af 20’erne. Men en stor del af faldet i testosteron niveauet skyldes ikke alderen som sådan, men en masse andre ting der kommer sammen med alderen.
F.eks. får man arbejde, kæreste eller kone, mindre eller ingen tid til træning, mindre tid udendørs, stress, momsregnskaber, skole/hjemsamtaler og alt muligt andet trælst og voksenagtigt.
Men selv hvis man har styr på alle disse faktorer, vil testosteron niveauet stadigvæk falde. Ikke ligesom kvindernes produktion af kvindeligt kønshormon, der pludseligt falder til næsten ingenting omkring de 50 år, men som et gradvist fald over hele livet.
Faldet i testosteron niveau følges af mindre energi, mindre maskulin selvfølelse og mindre libido. Og når man kommer langt nok ned, påvirker det også evnen til at respondere på træning. Og hvis man kommer derned kan man supplere med testosteron, og så vil det afhjælpe nogle af disse problemer (3).
Hønen eller ægget?
Så det gode spørgsmål er, om det er på grund af lavt testosteron, man bliver usund eller om det er, fordi man gradvist bliver mere usund/slidt, at ens testosteron niveau falder. Og det er nok sådan, at testosteron i højere grad falder, fordi man gradvist bliver mindre sund og mere slidt end den anden vej rundt.
Men en del af sundheden er betinget af testosteron niveauet, så selvom det er mest æg, så er der også en lille smule høne (4).
Hvad er hormone replacement therapy i virkeligheden?
Når yngre mænd, der går op i styrketræning diskuterer hormone replacement therapy på internettet, så vi jeg vove at påstå, at det nok i virkeligheden slet ikke handler om hormone replacement therapy, men om noget helt andet.
For at forstå det, er jeg nok nødt til at fortælle lidt om, hvad hormone replacement therapy i virkeligheden er.
Som beskrevet ovenfor er det eneste, som testosteron er godkendt til, behandling af en for lav egenproduktion eller såkaldt hypogonadisme.
Hvis man har fået en skade på hypofysen, fået ødelagt testiklerne af sygdom eller traumer, eller på en eller anden måde ikke er bagt helt færdig, kan man være i den situation, at kroppen ikke kan lave nok testosteron.
Men for at få udskrevet testosteron i Danmark, skal man både have et objektivt for lavt testosteron niveau og symptomer på, at man producerer for lidt testosteron.
Så hvis man synes, man har symptomer på for lav testosteron produktion, f.eks. lav libido, træthed og for meget fedt på armene, men testosteron niveauerne ikke er udenfor normalområdet, så det ikke nok til at udløse behandling.
Og det forholder sig sådan, at for lav testosteron produktion, som ikke skyldes tidligere sygdom eller traumer, er i virkeligheden temmelig sjældent. (Hvis man så rent faktisk får testosteron erstatning af en læge, så vil man i Danmark typisk få depotindsprøjtninger på 250 mg hver anden til tredje uge.) (5).
Så når en række mænd på et diskussionsforum snakker om, hvor god en ide de synes hormone replacement therapy er, så handler det nok i virkeligheden ikke om de relativt få mennesker, der har hypogonadisme, men om deres egen ret til og ønske om at have lov til at få lidt ekstra krudt i deres alderdom, lige meget om der reelt set er et klinisk behov for det.
For der findes ikke rigtig dokumentation for at relativt almindelige mænd med testosteron i normalområdet vil have sundhedsmæssigt gavn af at få tilført mere testosteron, måske endda tværtimod.
Dette illustreres meget godt af tilstedeværelsen af såkaldte anti aging eller rejuvenation klinikker i USA, hvor folk kan få anti aldrings behandlinger i form af testosteron og væksthormon. Jeg kender personligt folk, der under påskud af sådanne anti aldrings behandlinger har fået 400 mg testosteron og 4-5 enheder væksthormon om ugen.
Det er altså doser, der er 4-5 gange højere end det, man giver til folk, der får ”ægte” hormone replacement therapy p.g.a. manglende egenproduktion. Det vidner om, at man har et segment af folk, der egentlig nok er mere ude efter at ”snigkrudte” sig, end om en egentlig klinisk problemstilling.
Samt at der findes læger, som er villige til at gå lidt på kompromis med selve behandlingsaspektet af deres virke, fordi der er nogle folk, som synes de har behov for noget mere skud i sprøjten ind i alderdommen.
Så hvad er de egentlig ude efter?
Jeg er personligt ret sikker på, at det, der egentlig driver interessen for hormone replacement therapy i træningsmiljøet, er en forståelse af, hvad det betyder at være mand, som ikke er særligt kompatibel med vores biologi.
De vil gerne have det, som da de var 20-30 år, indtil de dør. De vil være store, stærke, virile hele livet og vil kunne holde til at træne, som da de var unge. Og det giver god mening, for vi er i en kultur, hvor selve ungdommen iscenesættes som universelt federe end alderdommen.
Hvis man kan få en smag af ungdommen, selvom man er 40, 50 eller 60, og det rent faktisk er tilgængeligt, så hvorfor ikke? Det er en tankerække, som de fleste mænd nok kan følge i et eller andet omfang.
At det så bliver blandet sammen med et sundhedsargument er nok, fordi det virker lidt for egoistisk bare at ville have det federe.
Men omvendt er der også en grund til at stikke en finger i jorden og lige slappe af. Hvis vi alle sammen spiller med på en fortælling om, at vi skal være lige så vilde som Sylvester Stallone som 70-årige, så sætter vi også barren så højt, at man er afhængig af krudt og kugler for at kunne være ”med”, og det er en skidt udvikling.
Livet har forskellige faser, og selvom det måske ikke virker indlysende, når man er 25, så er driften mod kvinder og at gøre dumme og farlige ting faktisk ikke praktisk at tage med sig i samme omfang hele livet.
Man kan sagtens være en ”rigtig” mand som 60-årig eller ældre uden at være på ekstra ”hjælp”. Det er bare en anden slags mand, end da man var 20 eller 30. Det er en læringsproces at finde ud af det, for ellers havner vi alle sammen et sted, hvor der slet ikke er plads til almindelige mennesker.
Referencer:
5. Pines A. Male menopause: is it a real clinical syndrome? Climacteric 2011;14(1):15–17.
