Både danskerne og dyrene har kastet sin kærlighed på de grimme grøntsager – og over 3 millioner grimme grøntsager blev reddet sidste år.
De grimme grøntsager har også brug for kærlighed – og samarbejdet mellem foreningen Stop Spild Af Mad og Nordic Greens sørger for årligt at redde tonsvis af “grimme” grøntsager fra madspildsdøden. Det totale tal for alle reddede grimme grøntsager er netop offentliggjort: Hele 905.368 pakker fra Nordic Greens svarende til 3.175.000 stykker grimme grøntsager blev reddet i 2023.
Grøntsagerne, som tidligere led madspildsdøden og endte som kompost, bliver i dag solgt i REMA 1000 og Salling Groups butikker med det velkendte Stop Spild Af Mad-logo på. Indsatsen støtter også foreningens fortsatte arbejde i kampen mod madspild.
Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent og foreningen Stop Spild Af Mad’s mangeårige samarbejdspartner Nordic Greens har allerede halveret virksomhedens madspild og opnåede FN’s Verdensmål mod madspild 10 år før deadline.
Det nyeste ben i Nordic Greens er Danmarks største fuldautomatiske salatfabrik i Bellinge på Fyn, som producerer en ny holdbar salat, som er sået i det højteknologiske væksthus. Salatsorterne Nordic Crisp, Nordic Crisp Mix og Lollo Bionda dyrkes i et nyt, klimakontrolleret og lukket fuldautomatiseret væksthus, hvor alt er styret med AI (kunstig intelligens) og derfor er der ingen berøring af menneskehænder. Dette er med til både at øge salatens sprødhed og holdbarhed som er helt op til 14 dage.
Det er ikke kun mennesker der elsker de grimme grøntsager
Salaten fra Nordic Greens, som er i overskud, går heller ikke til spilde, da den glæder de skønne søkøer i Odense ZOO:
“Nogle gange har vi overskudssalat, hvis vi for eksempel afprøver nye sorter. Derfor er vi taknemmelige for samarbejdet med Odense ZOO – det gør nemlig, at overskudssalaten ikke ender som madspild, men som grønt foder til de skønne søkøer,” fortæller Public Relations Manager i Nordic Greens Rikke Dybkjær.
Stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul glæder sig over Nordic Greens’ vedvarende indsats i kampen mod madspild:
“Det er rigtigt positivt, at de gode grøntsager ikke går til spilde. Nordic Greens var Danmarks første væksthus-grøntsagsproducent, som for snart syv år siden i samarbejde med Stop Spild Af Mad introducerede de “grimme” grøntsager i de danske butikker. Siden har grøntsagerne fået massiv kærlighed. Blot fordi agurken en krum, smager den lige så godt som den pæne og lige.”
Om Stop Spild Af Mad:
Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret siden 2008. Stop Spild Af Mad er Danmarks største og ældste bevægelse mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier.
Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i juli 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.
Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet adskillige nationale og internationale bøger, publikationer og kronikker om madspild og er bl.a. medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ.
Selina Juul har modtaget flere priser for sit arbejde med Stop Spild Af Mad. I 2014 blev Selina Juul kåret til Årets Dansker af Berlingske. I 2020 blev Selina Juul kåret til Årets Europæer 2020 af et af verdens største magasiner Reader’s Digest.
Du læse mere om Stop Spild Af Mad her
Læs også om hvordan skidtfisk og rogn kan give umani smag til grøntsager her