Fysisk træning bør være en del af den primære tilgang for læger, der behandler patienter med depression, angst og psykiske lidelser.
Sådan lyden den evidensbaserede konklusion i en ny undersøgelse fra University of South Australia, der er offentliggjort i British Journal of Sports Medicine. En undersøgelse der blev iværksat for at hjælpe læger med at forbedre behandlingen af patienter med psykiske lidelser.
Der har tidligere været hundredvis af forskningsforsøg, der har undersøgt virkningerne af fysisk aktivitet på depression, angst og psykiske lidelser, hvoraf mange antydede, at fysisk træning kan have lignende virkninger som psykoterapi og medicin (og med adskillige fordele i forhold til psykoterapi og medicin, mht. omkostninger, bivirkninger og tilhørende sundhedsmæssige fordele).
Fysisk træning og fordele i forbindelse med mental sundhed
Med den nye undersøgelse ønskede forskerne at give læger et samlet bevismateriale, der samlede resultaterne fra alle tidligere undersøgelser, for at bevise sammenhængen mellem fysisk træning og dens effekt på behandling af psykiske lidelser.
Samlet analyserede de data fra 1.039 forsøg og 128.119 patienter – indsamlet fra tidligere offentliggjorte undersøgelser frem til 1. januar 2022.
Forskerholdet udtaler, at tidligere forskningsforsøg tydede på, at fysisk aktivitet kan have lignende virkninger som psykoterapi og farmakoterapi for patienter med depression, angst eller psykiske lidelser.
Men da forskellige former og doser af fysisk aktivitet er blevet inkluderet, har det været vanskeligt for læger at forstå bevismaterialet for fysisk aktivitet i forbindelse med håndteringen af psykiske lidelser”.
Hvilket har betydet, at på trods af de tidligere beviser for fordelene ved fysisk træning, er det ikke blevet bredt anvendt terapeutisk.
Det kan skyldes vanskelighederne ved at ordinere og overvåge fysisk træning i kliniske omgivelser, såvel som den enorme mængde af stort set usammenlignelige tidligere undersøgelser, der sandsynligvis har hindret en bredere anvendelse i praksis.
Derfor satte forskerne bag denne Meta-analyse, sig for at foretage den hidtil mest omfattende samling af beviser vedrørende virkningerne af alle former for fysisk træning på symptomer på depression, angst og psykologisk lidelse hos en voksen befolkninger.
I sidste ende viste resultaterne, at fysisk aktivitet er “meget gavnlig til at forbedre symptomer på depression og angst.
Forskellige former af fysisk aktivitet stimulerer forskellige fysiologiske og psykosociale effekter, og det blev understøttet af undersøgelsens resultater (f.eks. havde vægttrænings øvelser den største effekt på depression, mens yoga og andre body & mind øvelser var mest effektive når det kom til at reducere angst).
Fysisk træning – intensitet er vigtigt
Undersøgelsen viser også, at når den fysiske træning blev udført med en større intensitet, blev symptomerne endnu bedre, mens effektiviteten, selvom den stadig var bemærkelsesværdig, ikke var tilsvarende markant, når træningen var mindre intens og af længere varighed.
Undersøgelsens resultater tilføjer dermed yderligere støtte til de retningslinjer for folkesundhed, som anbefaler fysisk træning med moderat og kraftig intensitet.
Undersøgelsens resultater understreger den vigtige rolle, fysisk aktivitet spiller i håndteringen af milde til moderate symptomer på depression, angst og psykiske lidelser. Og at fysisk træning bør være en grundpille i håndteringen af depression, angst og psykiske lidelser.
Fakta om psykiske lidelser
Ifølge WHO (World Health Organization) levede hver ottende person i 2019 med en psykisk lidelse – omkring 970 millioner – hvor pandemien forårsagede, at angst og depressive lidelser steg med henholdsvis 26 procent og 28 procent.
Sådan kommer du godt i gang med din træning – læs mere her