Hvordan står det egenligt til med træningsmanererne rundt om i landets fitnesscentre? Corona har lært os meget omkring hvor vigtigt det er at overholde håndhygiejnen. De fleste har opdaget at det er en rigtig god idé at vaske hænder og benytte hånddesinfektion hyppigt.
Tekst: Jeppe Bach / Foto: Shutterstock
Hvis du kæmper bravt for at tage dig sammen til at komme afsted til træning, så er det ikke nødvendigvis det eneste ubehag, du kommer til at opleve den dag. For dem, du omgiver dig med, når du endelig er kommet afsted til træning, kan sagtens tænkes at påføre dig yderligere lidelser.
Sådan forholdet det sig, hvis den undersøgelse, som blev foretaget af den engelsk organisation Nuffield Health, også kan overføres til danske forhold.
For af de 2000 adspurgte englændere var 74% af den opfattelse af de øvrige medlemmer, der hvor de trænede, havde dårlige træningsmanerer. Og en del af de adspurgte angav også, at de selv havde det.
Det belyst blandt andet følgende knapt så lækre detaljer:
- 49% indrømmede, at de havde drukket af vandflasker eller brugt håndklæder, som ikke tilhørte dem selv.
- 33% afslørede, at de trænede uden at bruge deodorant.
- 18% tog afsted til træning, selvom de hostede og var forkølede.
- 16% vaskede ikke deres træningstøj inden næste træningspas.
Emma Gad – Gider du lige..
Undersøgelsen vakte vores nysgerrighed her på redaktionen, så derfor spurgte vi henover sommeren en lang række af læserne her på portalen omkring, hvilken adfærd de fandt mest irriterende blandt de øvrige brugere der, hvor de træner til hverdag.
Vi fik mange sjove bud, og svarerne gik i mange retninger og langt fra alle var enige om alt. Det var langtfra en valid undersøgelse, men primært en lille vox-pop der skulle tilfredsstille vores egen nysgerrighed.
På baggrund af de mange svar har Jeppe Bach skabt en lidt mindre videnskabelig, men ganske underholdende oversigt over de 8 typer du helst ikke vil stå ved siden af, når du træner.
Var der noget der virkeligt delte vandene i vores lille undersøgelse, så var det brugen af mobil telefoner. Hele 39% mente, at mobiltelefoner burde være forbudt. Men sjovt nok, mente 62% af dem der mente de skulle forbydes, at de selv brugte deres hensynsfuldt når de var til træning.
1. Motormunden
Han har mobilen klistret til øret og han bruger naturligvis ikke headset, for alle de øvrige i centeret skal selvfølgelig indvies i hans småskænderier med kæresten, hvad han skal have til aftensmad, eller hvilke “sjove” ting han oplevede på vej til træning.
Han kunne aldrig drømme om at lægge telefonen på gulvet, når han ind i mellem rent faktisk træner. Nej den skal naturligvis optage en træningsbænk.
2. Søster selfie
Hun er barn af de sociale medier, og når andre ikke vil publicere hende, så gør hun det selv. Måske kan det være en genvej til at komme på “Paradise Hotel” eller “Ex on the beach”.
For hende er det ikke nok at tage billeder af alle sine måltider. For på hendes blog, hvor hun dagligt poster banale trivialiteter som farven på hendes tånegle, skal hver eneste trænings session naturligvis også dokumenteres.
Så når du ser hende forme trutmunden, så duk dig, hvis du ikke ufrivilligt vil havne på Instagram.
3. Pausefisk
Du kender dem godt, de findes blandt begge køn. Dem som holder ualmindelige lange pauser, samtidigt med de at optager maskiner/redskaber, som andre venter på.
De tilbyder aldrig dem, der venter, at træne ind imellem og vækker ekstra stor irritation, når pausen bruges på at tale i telefon, sms eller tjekke facebook.
4. Drypperen
Åbenbart har alle fitnesscentre mindst én som kan få Sven Sved fra de “Grønne slagtere” til at virke knastør. Deodoranten ligger sjældent øverst i hans træningstaske.
Og han kunne aldrig drømme om at tørre den sjaskvåde bænk af efter brug. Faktisk mener han, at det kun er tøsedrenge der har et håndklæde med til træning.
4. speed snakkeren
Et besøg i fitness centeret er dennes sociale højdepunkt på dagen. Du er aldrig i sikkerhed for denne maskinmund.
Holder du pause imellem sættene, er det en opfordring til samtale, og er du i gang med at træne i en maskine, ja, så sidder du fast og er nød til at lytte. Selv hvis du har høretelefoner på, henvender speed snakkeren sig gerne med en indledning som: “Hvad lytter du til?”
5. Den ligeglade
Sætter rent principielt aldrig håndvægte, vægtskiver og stænger tilbage på plads efter brug. Og han kunne ikke drømme om at tømme vægtmagasinet på den maskine han forlader, og som 65-årige fru Hansen har ventet tålmodigt på.
Tilgengæld optager han gerne den nærmeste træningsbænk med sin vandflaske, håndklæde, tlf. etc.
6. Mr. Know it all
Han har aldrig helt forstået, hvorfor ingen har hyret ham som personlig træner, når nu alle hans træningsmetoder er så meget bedre end alle de andres. Derfor tilbyder han gerne – og helt uden opfordring – vejledning til alle omkring sig.
Du kan kende ham på hans rastløse blik, der altid scanner hele lokalet i en evig jagt på nogen, der ikke udfører øvelser i overensstemmelse med hans overbevisning.
7. Samleren
Foretrækker helt klart at køre sine super-sets, tri-sets, eller giant-sets i fitness centerets travleste timer. Hvilket betyder, at han med en besat posedames ihærdighed får samlet alt, hvad han (og ingen andre) skal bruge de næste 45 minutter i en bunke omkring sig.
Det er som regel også ham, der forurettet nedstirrer dig, hvis du har tilladt dig at træne i en maskine, han mener han er i gang med, selvom det er 10 minutter siden han sidst benyttede den.
Din træningstaske kan være en bakteriebombe
Normalt forbinder vi fitness med sundhed og selvom ovenstående typer er irriterende, så kan de med deres elendige træningsmanerer højst forurene dit sind. Men det kan forholde sig helt anderledes, med din træningstaske. For en engelsk undersøgelse foretaget for nogle år siden påviste, at 60% af alle fitness-tasker er fyldt med farlige bakterier.
Det var Initial Hygiejne Services, en af verdens førende virksomheder inden for hygiejne, der udførte en stikprøve-undersøgelse, der viste, at 60% af briternes fitnesstasker indeholder store mængder af farlige bakterier*.
I undersøgelsen lavede man skrabetest på håndtaget af tasken, og i mere end hver tredje prøve (35%) fandt man colibakterier. Disse bakterier er typiske indikatorer på dårlig hygiejne og er ofte forbundet med fæces. Enhver tilstedeværelse af colibakterier giver en høj risiko for sygdom og krydsinfektioner. Alligevel indeholdt den mest beskidte taske i testen 7 gange den acceptable mængde af colibakterier.
Tasker lavet af læder havde særligt høje niveauer af bakterier i forhold til lærreds- eller nylon tasker, da overfladen på læder giver perfekte forhold for, at bakterier kan leve og gro. Især i fitness centre, der havde mange besøgende, mange overflader som mange forskellige mennesker berørte, samt i centre som havde varme og fugtige forhold fandt man høje niveauer af bakterier på taskerne.
Undersøgelser viste, at 80% af alle infektioner er overført via hænderne, og det er derfor afgørende, at man overholder grundig håndhygiejne, når man besøger sit fitness center. Samtidig bør fitness centrene sørge for rigelig adgang til håndvaske med sæbe, samt automater til desinfektion af hænderne ved de forskellige maskiner.
Få 10 tips til hvordan du undgår at din træningstaske bliver til en tikkende stinkbombe