Det er Charlottehaven Health Club der står bag det nye område til udendørs træning, som både er for centrets medlemmer – og alle andre, som har lyst til at træne og lege.
Efterspørgslen på udendørs træning er stigende, og nu har du altså mulighed for at træne under åben himmel på Østerbro – i alt slags vejr.
Charlottehaven oplevede igennem Coronatiden en øget efterspørgsel på udendørs træningsfaciliteter, og ”tendensen vokser stadig”, fortæller stedets fitnesschef, Maria Schultz og fortsætter:
”Der er faktisk ganske få tilbud i området – udover parker – så vi blev lune på idéen. Både for at udnytte en stor efterspørgsel på medlemskab og til tider lang venteliste i fitnesscentret, men også for at skabe et byrum, som er åbent for alle”.
Det nye område til udendørs træning er ikke kun til medlemmer af Charlottehaven
Alle er velkomne til at benytte banen, enten på egen hånd eller som deltager på et af de 12 ugentlige hold. Det er ganske gratis at træne selv, men hvis du vil deltage på et hold, koster det et dagspas (kr. 75) eller ét klip på klippekortet, hvis du ikke er medlem.
Holdene dækker de fleste interesser, både dans, styrketræning, cirkeltræning, mobilitetstræning og open gym, hvor man frit kan benytte udstyr og blive vejledt af en instruktør.
Al holdtræning foregår med headset og Silent Fit systemet, så naboer og andre på banen ikke bliver forstyrret.
Charlottehaven udviklede i samarbejde med Fitness Engros et fedt område med fritræning, pull-up stativ, turfbane mv. i et cool urban look.
”Det var vigtigt for at os at gå i en bestemt retning med området, altså give det karakter og gerne et lidt råt look. Derfor brugte street-art-kunstner Lasse Bjerregrav et par dage på at udsmykke området, så det passer til de seje typer, som træner ude i alt slags vejr”, siger Maria med et smil på læben.
Hvis man gerne vil trække indenfor, når det regner eller bliver mørkt, så er der også rig mulighed for det med et medlemskab i Charlottehaven.
Stedet tilbyder både holdtræning, pool, fitnessområde, squash og ikke mindst en hyggelig og imødekommende klubstemning med et begrænset antal medlemmer og egen café.
Er du Fitness udbydere og overvejer du at etablere et udendørs trænings areal, så er der masser af tips at hente i artiklen her