Trusler om boykot af Puregym er i omløb på de sociale medier og Danmarks største fitnesskæde kan risikere at den massive shitstorm udvikler sig til medlemsflugt.
Det hele begyndte tidligere på ugen i England, hvor Puregym´s internationale CEO Humphrey Cobbold, i en live udsendelse på BBC´s ‘Question Time’ på BBC, kom ind på konflikten mellem Israel og Hamas.
Her fik han ganske vist sagt at han var berørt af, hvad der foregår i Gaza men også at han støtter salg af våben til Israel og påpeget at Israel er under angreb fra en terrororganisation.
Og selvom han også fik understreget at han mener at, det palæstinensiske folk skal beskyttes, så har hans udtalelser rejst en veritabel shitstorm på sociale medier, først i England og henover weekenden har opfordringerne om et boykot også spredt sig blandt nogle af kædens danske kunder.
Trusler om boykot af Puregym
En utilfredshed der luftes på tværs af sociale medier og på forskellige platforme, og som tegner et billede af at PureGym også kan risikere at miste nogle af deres danske medlemmer.
En hurtig søgning på sociale medier viser at flere danskere, vil opsige eller allerede har opsagt deres medlemskab, hvis ikke PureGym, tager afstand til de udtalelser, som deres internationale administrerende direktør er kommet med.
Selvom flere medier har kontaktet PureGyms danske afdeling har de på nuværende tidspunkt endnu ikke udsendt en officiel udtalelse omkring kritikken.
Ifølge en artikel i BT skorter det ikke på mængden af brugere, der kræver reaktioner fra PureGym efter Humphrey Cobbold´s udtalelser.
Her har man blandt andet indsamlet følgende udtalelser fra sociale medier:
»Har desværre været jeres kunde i en del tid nu. Men fra dags dato er det slut og kommer aldrig igen. Skal fandeme ikke være med til at finansiere en virksomhed som støtter drab på spædbørn og civile. Føj for satan!«
»I kan bruge jeres løbebånd så meget I vil, men I kan ikke løbe fra et velfortjent boykot.«
»Har desværre været jeres kunde i en del tid nu. Men fra dags dato er det slut og kommer aldrig igen. Skal fandeme ikke være med til at finansiere en virksomhed som støtter drab på spædbørn og civile. Føj for satan!«
Men det er ikke kun enkelte medlemmer der har reageret på udtalelserne også Danmarks største muslimske ungdomsorganisation har reageret med en markant opfordring til boykot.
Den voldsomme negative omtale kunne vel næppe komme på et være tænkeligt tidspunkt for kæden, der var hårdt ramt af eftervirkningerne af corona nedlukningen og som netop er i gang med en større opgradering af deres centre. Det kan du læse mere om her
Om PureGym
PureGym har over 1.500.000 medlemmer internationalt og udover at være Danmarks største fitnesskæde med over 160 centre fordelt over hele landet, så driver PureGym også fitnesscentre i yderligere 8 lande og har alene i England over 300 lokationer.
Kæden har siden 2017 været ejet den amerikanske kapitalfond Leonard Green & Partners