Yoga har længe været en af de mest populære motionsformer på Apollos Sports-hoteller. For at imødekomme den store interesse lancerer Apollo nu fire nye yogarejser.
Ud af mange tusinde sportsaktiviteter og holdtimer på Apollo Sports hotellerne udmærker yoga sig ved at være blandt de absolut mest populære aktiviteter. Samtidigt er interessen for træningsrejser steget markant i kølvandet på pandemien.
Hos Apollo er salget således allerede steget med hele 40 procent sammenlignet med salget for 2019. For at imødekomme den støt stigende interesse for aktiv ferie udvider rejsearrangøren nu Nordens i forvejen bredeste træningskalender med endnu flere træningsrejser og events med blandt andet en stor satsning på yogarejser.
”På vores Playitas-hoteller alene deltager vores gæster i over 30.000 timers sportsaktiviteter og holdtimer den kommende sommer, og her har yoga længe markeret sig som en særlig favorit under solen. Derfor tager vi nu yogaen et skridt videre og lancerer et rekordstort antal rendyrkede yogarejser og yogaretreats, hvor vi har inviteret indiske yogaguruer, en indisk kok og en munk fra Tibet til at være med i udformningen for at sikre kvaliteten af indholdet i vores retreats,” fortæller Daniel Giray, Sports Manager hos Apollo.
Apollo har samlet mere 40 forskellige yogaklasser, der er tilpasset forskellige niveauer. Herudover lancerer rejsearrangøren yderligere fire rendyrkede yogarejser, hvoraf nogle er i kombination med enten surfing eller indblik i yogaens meditation.
Den første rejse ligger allerede i august og går til sportshotellet Porto Myrina – powered by Playitas på øen Limnos i Grækenland. Her inviterer Apollo for første gang til et rent nordisk yoga retreat ledet af den anerkendte indiske yogaguru Riyas Babu, norske Vibeke Klemmetsen samt svenske Carolina Söderberg. I forbindelse med vinterens retreats deltager der også en indisk kok samt en tibetansk munk for at højne kvaliteten endnu mere.
Apollo Sports planlagte yoga retreats:
Nordic yoga & meditation retreat på Limnos
Apollos første nordiske yoga- og meditationsretreat. Det bliver en uge med fokus på både yoga og meditation foruden spændende workshops om hinduisme, yogafilosofi, mantra-chanting og pranayama.
Ugen ledes af den anerkendte yogaguru Riyas Babu (Indien), Vibeke Klemmetsen (Norge) samt Carolina Söderberg (Sverige). Retreatet afholdes i Porto Myrina – powered by Playitas på Limnos i Grækenland.
Dato: 27. august – 3. september 2023 – læs mere her
Surf & Yoga Week
I samarbejde med yoga- og surfdronningen Sofie Simonsson fra Sverige og den indiske yogaguru Riyas Babu fra Satwik School of Yoga i Kerala vil denne uge have fokus på yoga og surfing for nybegyndere.
Med strand og bølger lige rundt om hjørnet og en rolig atmosfære med fine steder at dyrke yoga er La Pared det ultimative sted at lade det bedste fra to verdener mødes.
Dato: 5. – 12. januar 2024
Meditation and Breathwork retreat på Fuerteventura
Dette er den ultimative uge for dem, der ønsker at lære meditation og åndedrætsteknik fra nogle af de bedste på området. Her har Apollo hentet fire anerkendte instruktører fra Indien, som tilsammen sørger for en indsigtsfuld uge med både Pranayama (åndedræt), meditation samt Hatha yoga på programmet.
Retreatet er velegnet til alle, der ønsker at lære mere om yoga praksis og meditation i skønne omgivelser på sportshotellet La Pared – powered by Playitas på Fuerteventura, samt for dem, der ønsker at fordybe sig i deres egen praksis.
Dato: 12.-19. januar 2024 – læs mere her
Yoga & Meditation Retreat med Satwik School of Yoga på Fuerteventura
I samarbejde med Satwik School of Yoga tilbyder Apollo en uges yoga- og meditationsretreat på La Pared – powered by Playitas. Uddannelsen afholdes af erfarne indiske yogalærere, herunder yogaguruen Riyas Baby, og er designet til at hjælpe deltagerne med at integrere yoga i deres dagligdag.
Der dyrkes både traditionel Hatha yoga og Ashtanga yoga, og heriblandt åndedrætsteknik, asana (fysisk praksis) samt meditation. Derudover giver retreatet indblik i yoga filosofi.
Dato: 19. januar – 26. januar 2024 samt 26. januar – 2. februar 2024
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. De arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel.
Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. De arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Læs mere om hvorfor yoga retreats er blevet så populære her