Indiske guruer gør det. Filmstjerner gør det. Trendsættere gør det. Og nu gør hr. og fru Hansen det også. Hele 9 % af den voksne danske befolkning dyrker yoga.
Tekst: Marina Aagaard, master i fitness og træning / Foto: Shutterstock
I det seneste årti har yoga bevæget sig opad på den internationale ACSM Top 20 trendliste over fitness-tendenser.
Før årtusindskiftet var yoga en disciplin, som foregik i særlige yogastudier for de indviede, udefra set med frelsthed, spiritualisme og statisk kropslig udfoldelse. I skarp kontrast til den fremherskende højt gearede kom-du-er aerobic- og fitnessbølge.
Enten var man dedikeret fitness entusiast eller passioneret yoga praktiker. I fitnesssektoren var der derfor ikke noget særligt behov for at vide noget om yogaens mysterier.
Det har ændret sig. Interessen for yoga er kun taget til. Derfor er det i dag oplagt, at man som træningsudbyder har en vis basalviden om yoga, der dyrkes af millioner verden over, i hjemmet, træningsfaciliteter, firmaregi, hospitaler og institutioner.
Med 1.34 milliarder internet hits på fænomenet, samt utallige bøger, videoer og yoga streaming tjenester, er det ikke svært at finde oplysninger og inspiration.
Yoga i Danmark
Da yoga i 00’erne begyndte at optræde i film og reklamer og blev top of mind i manges motionsbevidsthed, var SATS-kæden hurtige til at spotte den tiltagende interesse for mere bodymind orienterede træningstilbud. I stedet for at miste kunder til aftenskoler og yogacentre lavede kæden sine egne konceptprogrammer med yogaelementer, SATS Yoga. Også Fitness World kom hurtigt efter det og præsenterede YogaFitness, et Les Mills konceptprogram, der trods kritik fra ’rigtige’ yogalærere blev meget populært.
Fordelen ved konceptprogrammer som YogaFitness er, at det er let tilgængeligt og derfor har fået et bredere publikum i gang med yoga. Flere yogalærere påpeger dog, at der afvikles for mange stillinger på for kort tid, hvorved man mister fordybelsen, herunder arbejdet med vejrtrækningen, som er essentielt i yoga.
Til trods for den kritik er fitnessyoga og lignende i de seneste 15-20 år for alvor blevet en del af fitnesskulturen; stadigt flere træningscentre og foreninger tilbyder yoga, og flere motionister har efterhånden prøvet det i en eller anden sammenhæng.
Er yoga “se mig” eller stress-reduktion
Madonna, Gwyneth Paltrow, Jennifer Aniston og andre kendte har uden tvivl en stor del af æren for, at flere end ellers tænkeligt finder vej til den første yogatime. Og mulighederne for æstetiske selfies med mere eller mindre komplekse yogapositurer i smukke omgivelser drager tydeligvis også YouTube- og instasegmentet.
Instagrammability er dog langt fra nok til at forklare den fortsatte, stabile vækst i yogadeltagelsen. Sociologer peger på, at der er behov for ro, pauser eller restitution i en hverdag, der foregår i overdrive. Og stadigt flere erkender, at en fritid med et fuldt program og høj-intensiv træning oveni næppe er ideelt.
I dag oplever omtrent hver 6. dansker symptomer på alvorlig stress hver dag (IFS, 2017) og hver 5. studerende føler sig stresset. Nu gælder det ikke kun jagten på ”det gode liv”, men om at begrænse potentielt negative virkninger af hverdagens og fritidens stress og jag og optimere livskvaliteten; ideelt set til en tilstand, hvor man er i harmoni med sig selv og omgivelserne: Fysisk, mental, emotionel, spiritual og social wellness.
Til det formål er yoga en oplagt form for aktivitet, fordi tempoet i de fleste yogaformer er behersket, og det drejer sig om at fornemme sig ind i stillingerne uden anstrengelse. Det giver tid til, at man ikke bare får arbejdet kroppen igennem, men også får sjælen med i træningen.
Nordisk eller indisk yoga?
Den oprindelige yoga er udviklet i Indien igennem mere end 5000 år. Men nutidens yogaøvelser, der oprindeligt vandt frem i Danmark og resten af Vesten fra 50’erne og fremefter, er resultatet af en kulturel udveksling mellem øst og vest. En udveksling, hvori nordisk kropskultur havde en afgørende betydning.
Sagt med andre ord er den yoga, som mange anser for et rent indisk fænomen, ifølge Hans Bonde, historiker, professor, dr. phil, stærkt inspireret af dansk og svensk gymnastiktradition.
Den danske forbindelse til yoga
Den verdensberømte danske gymnastikpædagog Niels Bukh udviklede i starten af 1900-tallet sin gymnastik i en atmosfære af stærk national bevidsthed. Den nåede til Indien, hvor den blev populær i selvstændighedsbevægelsen og som led i den indiske nationsopbygning.
Her blev den podet på den eksisterende yogatraditions system af mentaltræning og åndedrætsøvelser for tilsammen at skabe en ny indisk legemskultur med henblik på styrkelsen af det kommende selvstændige Indien.
Da indiske yogamestre i årtierne efter anden verdenskrig rejste til USA og Europa efter først at være blevet opsøgt af unge vesterlændinge, var det denne synkretistiske legemskultur, de promoverede som indisk yoga.
Kilde: Mikael Aktor, lektor i religionshistorie
Er yoga træning eller mere end træning?
Yoga kommer af ordet ”yuj” fra det klassiske indiske sprog sanskrit og betyder, at ”forene” det individuelle og universelle og at skabe harmoni mellem krop og sind. Yoga er ”når dit sind er i balance”, hvilket er fundamentet for alle yogaretninger, og en metode til at opnå, fysisk, mental og åndelig udvikling.
Yoga er således ikke en religion, men kan bruges af alle mennesker indenfor alle trosretninger. Fokus er på et sundt helbred, naturlig kost, motion i frisk luft og et rent og ubekymret sind.
Ydermere er yoga for både mænd, kvinder, børn, voksne og ældre på alle niveauer. For det første findes der mange stilarter indenfor yoga, og for det andet udføres øvelserne altid individuelt og i et tempo tilpasset egen krop og fysik.
Yoga handler ikke om faste teknikker, det er mere en oplevelse og følelse af ”væren”, og det understreges ofte i yoga, at man skal være opmærksom på kroppens naturlige begrænsninger og ikke gå over sin smertegrænse.
Der er i dag to overordnede formål med yoga: Træning eller spirituel praksis.
Yoga er en fleksibel træningsform
Yoga kan være mere eller mindre dynamisk. Det er dog i udgangspunktet bodymind træning med hovedfokus på afspænding, afstressning og bevægelighed ved hjælp af åndedrætsøvelser og fysiske øvelser, der overvejende består af statiske passive stillinger.
I modsætning til idrætter, der retter sig efter regler, er yoga overraskende nok en meget fleksibel træningsform, der kan tilpasses næsten ethvert behov og målgruppe.
I dag findes der blandt andet yoga for løbere, yoga for cykelryttere, senior yoga, teen yoga, yoga for gravide, mor-barn-yoga, yoga for mænd og par-yoga.
Yoga som spirituel praksis
Yogien, yogaudøveren, stiler mod Samâdhi, den højeste tilstand; en højere form for åndelig tilstand. De fysiske øvelser påvirker åndedrættet, som til gengæld påvirker sindet positivt; det måske vigtigste mål med yoga er fred i sindet.
Yoga begynder for mange mennesker som ren fysisk træning, men ender med at blive en livsstil, der påvirker det meste af deres levevis, vejrtrækning, kost, fysisk aktivitet og søvn, og den måde de handler og opfører sig på.
Den ældst kendte systematiske beskrivelse af yoga findes i værket Yogasutra, som menes at være skrevet af filosoffen Patanjali. Ifølge Yogasutra er det overordnede mål med yoga at opnå en slags overmenneskelig tilstand, hvor sjælen kommer væk fra den materielle verden og forenes med universet. Tilstanden opnås ved koncentration og meditation, men det er også en forudsætning at have en sund og moralsk livsstil (SRAB).
Yogasutra beskriver otte trin i yoga. De første fire er fokuseret på at disciplinere kroppen og forberede til de sidste fire trin:
- Yama: moralske leveregler
- Niyama: etiske leveregler
- Asana: de fysiske øvelser, yogastillinger
- Pranayama: kontrol over åndedrættet,
Åndedrætsøvelser i yoga
- Pratyahara: kontrol over sanserne; for at befordre indre observation
- Dharana: koncentration
- Dhyana: meditation eller kontemplativ tilstand
- Samadhi: højere bevidsthed, være ét med alt
Yoga er følgelig langt mere end fysisk træning, selvom de fysiske fordele ved træningen er mange: Yoga forbedrer bevægeligheden, balancen, kropsbevidstheden, vejrtrækningen og virker beroligende og afstressende. Yoga forbedrer desuden styrke og kredsløb under de mere dynamiske former.
Det primære ”aktivstof” i yoga handler om at slutte fred med det, som er. Vi skal selvfølgelig ikke lade stå til, men vi skal lære at være i stue med, hvordan vi har det – uden at kæmpe imod. Vi skal sænke paraderne over for livet. Yoga handler altså ikke så meget om, hvordan du har det, men om din evne til at have det. Det lyder simpelt, men det er faktisk radikalt, og jo mere du øver dig, desto mere intensitet kan du rumme uden at gå i selvsving.
Simon Krohn, cand. mag. i filosofi og yogalærer
Yogaens forskellige veje
Der er flere overordnede veje indenfor yoga, de mest kendte er: Jnana yoga: kundskabens eller erkendelsens vej, Raja yoga: den kongelige vej, Bhakti yoga: kærlighedens eller følelsernes vej, Karma yoga: handlingens vej og Hatha yoga: kroppens vej.
De første tre omfatter udelukkende mentale veje, mens den sidste er fysisk yoga, som for mange er den letteste indgang til yoga.
Hatha yoga
Den overordnede form for fysisk yoga; betegnelsen for al fysisk yoga.
Hatha betegnelsen bruges dog også om visse yogahold, hvor øvelserne oftest udføres roligt og en øvelse ad gangen i stedet for i et samlet flow.
Yoga stilarter
Ud over de overordnede former findes der variationer med særlige markedsføringsnavne, og senest er der kommet specielle typer som Acro-yoga, som udføres med en partner, og Aerial-yoga, hvor man laver gymnastiske yoga-øvelser, mens man hænger i et stykke stof.
Ashtanga Yoga
Fysisk krævende form, der er bedst til personer, der allerede er i form, her iblandt øvede yogaudøvere. Øvelserne udføres i en fast, genkendelig sekvens.
Fokus er på styrke, udholdenhed og smidighed. Udøverne bevæger sig fra stilling til stilling i en kontinuerlig serie. En afart af ashtanga yoga er power yoga.
Bikram
Nyere amerikansk patenteret program for veltrænede med et godt helbred. Bikram foregår som en standardsekvens med 26 stillinger, der hver udføres to gange.
Træningen, der er energisk og fysisk orienteret, foregår i et 30-40 grader varmt lokale, så man sveder meget (ikke bevis for at man får mere ud af varm yoga, men at kroppen forsøger at afkøle sig).
Hot yoga er en fælles betegnelse for alle former for yoga, der udføres i et varmt lokale.
Integral Yoga
Blid form, der indeholder mange aspekter: Åndedrætsteknikker, dyb afspænding og meditation. Der er ingen ”rigtig” form, i stedet opfordres udøveren til at finde den stilling som giver vedkommende selv det optimale udbytte.
Iyengar Yoga
Kraftfuld, dynamisk, teknisk betonet yogaform med udgangspunkt i den stående stilling, fokus på kropsholdning og teknik præcisionstræning kan inkludere hjælpemidler og redskaber såsom pøller, puder, træklodser, sandsække, stole med mere.
Kripalu Yoga
Blød, passiv form for de fleste målgrupper. Fokus er indadvendt, og opmærksomheden er rettet mod fysiske og psykologiske reaktioner, mere end bevægelserne, som med tiden skal blive spontane og ubevidste.
Der lægges meget vægt på rigtig vejrtrækning, holdning og koordination mellem vejrtrækning og bevægelse.
Kundalini yoga
Blanding af dynamiske stillinger, vejrtræknings øvelser og eventuelt chanting, lyde og ord. Træningen er bygget op af kriyaer, øvelsessekvenser. Formålet er blandt andet at udfolde kundalini-energien i kroppen, sprede den fra nederst i rygsøjlen til resten af kroppen.
Viniyoga
Blid form, der blandt andet kan anbefales for ældre og utrænede. Der fokuseres på holdning, vejrtrækning og koordination mellem vejrtrækning og bevægelse, og der arbejdes med terapeutisk anvendelse af flydende serier af modificerede øvelser.
Vinyasa yoga
Dynamisk form med kontinuerlige skift fra stilling til stilling, hvor overgangene, flowet, er en vigtig del af træningen. Det er udfordrende fysisk yoga, der også træner kredsløbet; pulsen stiger. Sekvenserne er ikke faste og kan skifte fra gang til gang.
Flow yoga er en afart af Vinyasa yoga.
Yoga træning
Traditionelle yogaklasser i yogacentre og aftenskoler varer normalt 1½ time og indeholder opvarmning, øvelser og afspænding. Øvelsen solhilsnen, ”Surya Namaskar”, der åbner og løsner kroppen, fungerer i Ashtanga og Power yoga som opvarmning. Der er en solhilsen A med 9 stillinger, og en solhilsen B med 17 stillinger.
Der afsluttes med en afslapnings- eller afspændingsseance med eller uden meditation; meditationsdelen udelades på eller begrænses på fitness yoga hold på grund af en kortere holdvarighed på 55-60 minutter.
I fitnessregi varer yogahold oftest kun 1 time, hvilket tilgodeser de mange, der har vanskeligt ved at finde tid til halvanden times træning af gangen.
Der er dog ingen faste regler for yoga praksis, og både trænere og trænende kan vælge kortvarige eller langvarige yogaseancer fra 10-20 minutter op til 1½-2 timer.
I motionssammenhæng kan motionister dyrke yoga 1-3 gange om ugen. Dedikerede yogier, yogaudøvere, praktiserer derimod yoga dagligt.
Visse stillinger, f.eks. omvendte stillinger med hovedet nedad eller kraftig bag overbøjning, skal undgås ved nogle lidelser som forhøjet blodtryk, rygsygdomme og øjenproblemer. Er man i tvivl eller opereret for nyligt, bør man rådføre sig med sin læge inden træningsstart.
Yoga vælter ikke budgettet
For såvel træningscentre som personlige trænere er fordelen ved yoga, at det er en kropsvægt aktivitet, der kun kræver en yogamåtte, en tynd skridsikker gummimåtte – og eventuelt et håndklæde og et tæppe. Altså en meget begrænset udstyrsinvestering til en aktivitet, der har vist sig at være både trendy og langtidsholdbar.
Et yogaredskab, der ikke er strengt nødvendigt – men udbredt, er yogablokke, som er små skum plastblokke til støtte under stillinger, hvor stramme muskler og et begrænset bevægeudslag kan gøre det svært at slappe af. Et andet redskab er yogastropper, stofremme; de kan også undværes, men kan være en hjælp under udvalgte stræk.
Ud over at udstyrskravet er begrænset, kræver yoga ingen særlige faciliteter med specialgulve, stativer, spejle eller masser af plads, selvom det kan være en fordel.
Et væsentligt krav er dog en behagelig temperatur, særligt under den sidste del af yogatræningen – afspændingen, hvor man ligger stille på gulvet. Selvom yogaudøvere på det tidspunkt ofte dækker sig med et tæppe, kan et køligt rum gøre det svært at slappe af.
Yoga kan med stor fordel dyrkes udendørs, alligevel er det bedste til danske forhold et relativt varmt rum med minimum stuetemperatur på 22-24 grader.
Adskillige fitnessinstruktører er blevet begejstrede for yoga under ophold på Club la Santa eller ferier i Indien, hvor solens stråler – kun forstyrret af en blid brise – har gjort de langvarige stræk og stillinger til en særklasse motionsoplevelse. Desværre er det danske klima ikke befordrende for udendørs yoga året rundt. Selv sommermånederne kan være for kølige og blæsende til, at det er en fornøjelse og salgssucces.
Hører yoga til i fitness?
Fitnessbranchen er på mange områder dynamisk, innovativ og åben for impulser udefra. Så selvom yoga og fitness tidligere virkede som to forskellige verdener, har de sidste 20 års praksis vist, at yoga – både traditionel yoga forestået af yogalærere med mange års uddannelse bag sig og fitnessyoga ledet af holdinstruktører med kortere kursusforløb – har sin plads i fitnessregi.
Ikke som konkurrent til specialiserede yogacentre, der tiltrækker dedikerede yogier, men som et tilbud til eksisterende og nye fitnesskunder.
Aktuelt er der stadig plads til flere tilbud, der tager højde for kundernes forskellige behov, og supplerer de bestående aktiviteter, der domineres af høj musik, høj puls og tung træning.
Træning af mobilitet og åndedræt er i sig selv oppe i tiden, og med yoga får man en samlet pakke med sundhedsfremmende træning – det er der kunder til i dagens Danmark.
Videnskaben har også fået øjnene op for yoga det kan du læse om her
