Når det handler om seniortræning, er der masser af sandhed i det gamle ordsprog, om at det aldrig er for sent at gå i gang. Det er en ny undersøgelse fra University of Birmingham, som viser, at selv dem, der er helt uvant med træning, kan drage fordel af seniortræning, baseret på styrketræning.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Frontiers in Physiology, sammenlignede muskelopbygnings evnen hos to grupper af ældre mænd.
Den første gruppe blev klassificeret som ‘senior atleter’ – mennesker i 70’erne og 80’erne, der havde trænet livet igennem, og som stadig konkurrerer på høje niveauer i deres sport. Den anden gruppe bestod af sunde individer indenfor samme alder, som aldrig tidligere havde deltaget i strukturerede træningsforløb.
Hver deltager indtog en drik med isotop spor og deltog derefter i et enkelt træningspas, der involverede vægttræning på en træningsmaskine.
Forskerne tog muskelbiopsier fra deltagere i en 48 timers periode lige før og lige efter træningen og undersøgte disse for at se efter tegn på, hvordan musklerne reagerede på øvelsen.
Seniortræning virker også på de utrænede
Isotop sporingen påviste, hvordan proteiner udviklede sig i musklerne. Forskerne havde forventet, at senioratleterne ville have en øget evne til at opbygge muskler på grund af deres træningstilstand opbygget over en længere periode. Men faktisk viste resultaterne, at begge grupper havde en lige stor evne til at opbygge muskler som respons på træning.
Dr. Leigh Breen, undersøgelsens ledende forsker, udtaler:
“Vores undersøgelse viser tydeligt, at det ikke betyder noget, hvis du ikke har trænet regelmæssig i hele dit liv. Du kan stadig opnå fordele af seniortræning, når du starter. Det er klart, at har man forpligtet sig til at dyrke motion som en del af ens livsvaner, så er det godt for helbredet. Men selv hvis man starter sent i livet, vil det hjælpe med at forsinke aldersrelateret skrøbelighed og muskelsvaghed.
De nuværende råd omkring styrketræning for ældre mennesker er ofte ganske vage. Hvad der er behov for er mere specifik vejledning om, hvordan enkeltpersoner kan forbedre deres muskelstyrke, også uden for et fitnesscenter, f.eks. igennem aktiviteter, der udføres i deres hjem – såsom havearbejde, at gå op og ned af trapper eller løfte en indkøbspose er alle aktiviter, der også kan hjælpe, hvis de gennemføres som en del af et regelmæssigt træningsregime,” afslutter Dr. Leigh Breen.
Læs mere om træning for ældre her