Et Boutique Studio, designet til at udvikle medlemmernes mentale og følelsesmæssige sundhed samtidigt med den fysiske kondition, er åbnet i London-bydelen Waterloo.
Den 325 m2 store Mindset Club tilbyder fem skræddersyede gruppetræningskurser.
Hver klasse er designet til at forbedre deltagernes ”generelle mindset” og består af fem hovedkomponenter – social, følelsesmæssig, ernæringsmæssig, fysisk og mental fitness.
Valgmulighederne omfatter ’Reset’ – en hybrid af yoga, meditation, coretræning og calisthenics. Og ’Asset’, som er body sculpting sessioner designet udelukkende til kvinder.
Boutique studio med fokus på alle aspekter
Konceptet er designet og udviklet af personlig træner og direktør for Mindset, Darren Sealy, der ønskede at skabe et miljø, hvor brugerne kunne ”forbedre alle aspekter af deres liv”, samtidigt med at de udfører fysiske træningsprogrammer.
”Vores træningsfilosofi er baseret på den tro, at uanset hvor fysisk fit og stærk du er; så er din mentale fitness om end ikke mere vigtig,”udtaler Sealy.
I London, hvor storbyens lange arbejdstider og hektiske livsstil, er det nye tiltag blevet modtaget med åbne arme. Allerede lige efter åbningen havde mere end 600 mennesker tilmeldt sig stedets gratis prøveperiode.
Om interessen for også at varetage den mentale sundhed sammen med den fysiske holder, er for tidligt at spå om, for det er absolut ikke billigt. Et medlemskab af Mindset Club, der giver ret til ubegrænsede klasser, koster £120 pr. måned, men en ’pay as you go’ mulighed til £20 pr. klasse er også tilgængelig.