Når det handler om fedttab, har der altid været mange meninger omkring hvilken træningsform, man burde vælge Men nu viser en undersøgelse offentliggjort i British Journal of Sports Medicine påviser, at en kort men intens HIIT (høj intens intervaltræning) træningsrutine kan hjælpe dig med at tabe dig hurtigere end kontinuerlig moderat træning.
Fedttab og HIIT træning
Det er forskere fra Forbundsuniversitetet i Goiás, der har analyseret tidligere undersøgelser, hvor effekten af intens intervaltræning er blevet sammenlignet med kontinuerlig træning med moderat intensitet over en periode på mindst 4 uger. Data blev indsamlet fra 41 undersøgelser, der involverede 1.115 deltagere.
I undersøgelsen blev intervaltræning udført som korte intensive aktiviteter efterfulgt af korte pauser. Den mest anvendte HIIT-rutine involverede 4 minutters træning med høj intensitet efterfulgt af 3 minutters pause.
Selvom såvel HIIT-træningen som de mere kontinuerlig moderate træningsrutiner reducerede den samlede vægt og kropsfedt mængde hos deltagerne, uanset køn eller startvægt, så viste det sig, at intervaltræning forårsagede et vægttab, der var 28 % højere.
Fedttab handler om mere end træning
Men som forskerne bag undersøgelsen også påpeger, så er det altid vigtigt at konsultere en læge, inden du begynder et HIIT-træningsprogram. Fordi træning med høj intensitet altid indeholder en større risiko for skader, ligesom denne form for træning også medfører en større belastning af hjerte og kredsløb.
Forskerne anbefaler også, at de bedste resultater opnås, hvis der sideløbende suppleres med en sund diæt, da det at tabe sig ikke kun handler om at træne. De anbefaler også et morgenmåltid med et højt proteinindhold, da dette øger mæthedsfornemmelsen. Ligesom et reduceret indtag af sukker- og andre raffinerede kulhydrater vil bidrage til et hurtigere vægttab.
Ligesom de understreger vigtigheden af at tilføje mere fiber til kosten, da dette kan også hjælpe med at øge mæthedsfornemmelsen. Hvis dette samtidigt suppleres med udskiftning af forarbejdede snack-mad med frugt og grøntsager, så er du godt på vej imod et vægttab.
De påpeger også, at mangel på søvn eller dårlig søvnkvalitet kan bidrage til vægtøgning, fordi det nedsætter stofskiftet, så sørg for at du får nok søvn. Og de understreger også vigtigheden af at kunne håndtere stress, da et højt stressniveau kan øge appetitten og potentielt få dig til at spise mere og dermed forårsage vægtøgning.
Men når det kommer til vægttab, så fremhæver de også at vedholdenhed er den vigtigste faktor, og at selvom der vil være bump på vejen, så skal man aldrig give op. For den største fejl man kan gøre i den forbindelse er netop at give op.
Læs også mere om hvorfor mikro træning er blevet det nye sort her