Når man tænker segmenteret boutique fitness, er man tilbøjelig til at tænke små selvstændige enheder. Men at boutique fitness også kan hitte i kæderegi og under en franchisemodel, er selskabet Xponential Fitness, der står bag Row House og StretchLab, et godt eksempel på.
De har indtil videre solgt mere end 100 franchiseområder alene på de to brands.
Boutique fitness hitter på det amerikanske marked
Row House, som er baseret på ro-klasser og StretchLab, der tilbyder en-til-en-personlig stræk-ydelser, har allerede blomstret på flere markeder og vist, at der er masser af vækstpotentiale i nieche træning.
Og nu udvides der på 5 store amerikanske markeder, hvor der er 9 nye Row House centre på vej i San Francisco, 5 i Houston, 5 i Denver, 4 i Tampa og 1 i Westchester County, New York.
Mens StretchLab åbner 17 nye steder i San Francisco, 5 i Houston, 3 i Denver, 1 i Tampa og 3 i Westchester County, New York.
Nyheden kom blot få måneder efter, at Xponential Fitness havde annonceret erhvervelsen af 7 YogaSix-studier. Yoga Six er det 6. mærke under Xponential paraplyen, der omfatter Club Pilates, CycleBar, StretchLab, Row House og AKT.
Club Pilates rangerede nr. 31 på Club Industry’s Top 100 Health Clubs 2018-liste og rapporterede en omsætning på 47,5 million dollars i 2017 omsætning – en stigning på 77,6 procent fra brandets 2016-omsætning. Og Club Pilates planlægger, at i det kommende år at tilføje 500 centre til deres eksisterende 300 franchisecentre.