BOSU Balance Trainer er langtfra et nyt og ukendt træningsredskab. Alligevel er det først nu, at der kommer officielle kurser på det danske marked. Og det er en erfaren undervisnings udbyder der står bag det nye tiltag.
For igennem snart 10 år har Viborg-firmaet Active Aid uddannet instruktører inden for især TRX Suspension Training til landets fitnesscentre, fysioterapier, sportsklubber og lignende. Og det er den eneste virksomhed i Danmark, der udbyder de officielle TRX-kurser.
Og nu lancerer Active Aid således en Danmarkspremiere. For første gang nogensinde vil man kunne tage de officielle BOSU instruktørkurser på dansk grund – det til trods for, at BOSU Balance Traineren langt fra er et nyt og ukendt træningsredskab. Det har været at finde i stort set alle fitnesscentre og fysioterapier siden starten af årtusindet; den er så at sige kommet for at blive.
Men hos Active Aid ser man potentialet i at levere ny, opdateret viden til markedet på et velkendt produkt. Udover at det er en nyhed, at man kan tage kurset i Danmark, så er det nemlig også de relancerede, nye kurser, som BOSU Training har lanceret på verdensplan.
Instruktør på international Bosu Balance trainer uddannelse
Active Aid har haft sin dygtige instruktør Patricia Malling på kursus i Budapest, hvor hun sammen med instruktører fra hele Europa blev undervist i en lang række forskellige kurser for både begynderen og den avancerede instruktør.
”Det er lidt en drøm, der bliver realiseret. At vi nu kan være med til at sørge for, at Danmarks instruktører inden for fitness og sport kan få endnu mere fantastisk viden med i rygsækken. Jeg er selv uddannet BOSU®-instruktør, men måtte i sin tid rejse helt til Holland for at tage kurset,” fortæller Anette Grandahl Papsø fra Active Aid.
Active Aid kommer til at udbyde BOSU®-kurser i Viborg og København og som in-house kursus ved interesse.
For mere information, kontakt Active Aid: Tlf: 8667 6730 eller info@activeaid.dk