EuropeActive, den ledende Non-Profit organisation for hele den europæiske fitness sektor, har netop offentliggjort de foreløbige data, der er indsamlet af King Juan Carlos University og AWRC-Sheffield Hallam University, og de afslører ekstremt lave risiko niveauer for at pådrage sig Covid-19 ved besøg i europæiske fitnesscentre.

Undersøgelsen er baseret på analyse af mere end 62 millioner besøg i europæiske fitnesscentre og afslører en gennemsnitlig infektionsrate på 0,78 per 100.000 besøgende.

Siden undersøgelsens officielle lancering den 25. september 2020 har forsknings- og evalueringspartnere indsamlet data baseret på mere end 62 millioner besøg i fitness faciliteter og blot påvist 487 positive tilfælde. Et tal, der dækker over såvel medlemmer som personale, og som er baseret på tilbagemeldinger fra fitnessudbydere i Tyskland, Frankrig, Sverige, Belgien, Holland, Spanien, Portugal, Norge, Schweiz, Tjekkiet, Polen, Danmark, Luxembourg og Storbritanien.

Undersøgelsen, “The SafeACTiVE study”, er bestilt af EuropeActives Research Center THINK Active, og havde til formål at påvise den relative lave risiko for at pådrage sig Covid-19-infektion i fitnesscentre. Og de indsamlede data bør kunne afbøde bekymringer hos såvel ansatte som medlemmer, da de bekræfter, at fitnesscentre, der overholder hygiejne- og desinficeringsprocedurer, ikke er højrisiko, men sikre miljøer med en relativt lav risiko for at pådrage sig Covid.
Ligesom undersøgelsen også bør kunne give hele den europæiske fitness sektor stærke argumenter for, hvorfor at branchens faciliteter skal bevares åbne under fremtidige udbrud af infektiøse sygdomme.

Direktøren for Advanced Wellbeing Research Center på Sheffield Hallam Universitet Professor Rob Copeland udtaler, at “Data fra SafeACTiVE-undersøgelsen viser, at fitnesscentre i hele EU er sikre steder at træne. Forebyggelse af yderligere spredning af Covid-19 skal være vores primære mål, men vi har også behov for at sikre, at borgerne har mulighed for at forblive fysisk aktive. Vi ved, at det at være i god fysisk form kan reducere sværhedsgraden af en Covid-19 infektion, og desuden kan det at være fysik aktiv hjælpe os med at håndtere de psykologiske udfordringer, vi står over for i forbindelse med den anden bølge af pandemi i hele Europa.”

Desuden udtaler han, “at holde fitnesscentre åbne er afgørende for at sikre såvel sundhed som velvære i vores samfund. Jeg vil gå et skridt videre og foreslå at regeringer på tværs af Europa bør overveje, hvordan vi kan øge adgangen til fysiske aktiviteter, ikke reducer det, i takt med vi skal lære at leve med Covid-19”.

Professor Alfonso Jimenez, der er leder af THINK Active, udtaler også at, “Jeg er glad for at få bekræftet et så lavt niveau af infektionsrisiko i fitnesscentre, hvilket styrker budskabet om, at fitness og fysisk aktivitet er en grundlæggende del af løsningen under Covid-19-pandemien i og med at fysisk aktivitet hjælper med til at styrke og forbedre immunforsvaret og dermed mindsker risikoen for viral sygdom”.

Han uddyber at undersøgelsen primært er baseret på tilbagemeldinger fra europæiske fitnessudbydere, der siden genåbningen har rapporteret deres daglige besøgstal og svar på en serie af spørgsmål omkring faciliteter og eventuelle bekræftede positive Covid-19 tilfælde blandt medlemmer og personale. Og tilføjer at man forventer at offentliggøre den fulde rapport i November 2020, og at denne vil inkludere detaljerede oplysninger efter regioner og lande overalt i Europa og tage højde for forskelle i infektionsrater.

Fakta om: EuropeActive:

EuropeActive, tidligere European Health and Fitness Association (EHFA), er den førende non-profit organisation, der repræsenterer hele den Europæisk fitness- og fysisk aktivitetssektor i Bruxelles. Medlemskab er åbent for alle – offentlige eller private – inklusiv udbydere, leverandører, nationale foreninger, uddannelsesudbydere, videregående uddannelse og akkrediteringsinstitutioner.

EuropeActive-teamet er fuldt ud forpligtet til at rådgive og arbejde med de forskellige nævnte interessenter, herunder andre ngo’er, der promoverer sundhedsfremmende fysisk aktivitet, sektormedier og forskning og videnskabelige institutioner. EuropeActive sigter mod at samarbejde med den Europæiske
Union og andre internationale organisationer for at nå målet om at gøre: FLERE MENNESKER, MERE AKTIVE, OFTERE