Tekst: Marina Aagaard / Foto: Shutterstock

Der kommer en tid efter coronakrisen. Efter alt at dømme vil den kræve en stor indsats fra de centre, der gerne vil se medlemmerne igen efter en periode med lavere eller anderledes aktivitet. Marina Aagaard gennemgår her nogle af virkemidlerne i dét arbejde.

Et klassisk, fortærsket citat i sundheds- og motionsregi: Har du ikke tid til fitness, må du sætte tid af til sygdom! Normalt er trusler ikke den bedste motivationsfaktor, selvom sundheds-professionelle kan have en vis succes med at lokke nye kunder ind i butikken med (reelle) skrækscenarier: Hvis du ikke er fysisk aktiv i 15-30 minutter om dagen, forkorter du dit liv og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og hjerneblødning med 20-30 %!

Motionsfremmende tilbud

En bedre strategi, hvis fitnesskunder skal fastholdes i længden, er at tale til den indre motivation – motion af lyst og ikke af pligt eller ydre pres. Man kan droppe truslerne og friste med et godt tilbud: For hver time du er fysisk aktiv, forlænges dit liv med mellem to og fem timer (Hansen, Sundberg, 2015).

Hvordan kan centerledere og trænere ellers fremme motivation? De mest udbredte motivationsfaktorer er ifølge Idrættens Analyseinstitut: At bevare eller forbedre helbredet, at være i form, få overskud til hverdagen, koble af, socialt samvær, vedligeholde eller reducere kropsvægten, få oplevelsen af at gennemføre noget, komme hjemmefra eller nyde konkurrencemomentet. Stikord til udvikling af fitnessprogrammer.

Lige så relevant er det at kende til de faktorer, der afholder mange fra at bevæge sig: Barrierer for fysisk aktivitet. Kender man ”imod” argumenterne, kan man som fitnesssælger lettere komme på banen med ”for” argumenter, der kan imødegå amotivation.

Undskyldninger aka barrierer

Der er mange undskyldninger, når talen falder på manglende motion. Det er naturligvis ikke altid dårlige undskyldninger, men ofte handler modstanden mod motion ikke om reelle forhindringer, men om manglende viden og frygt for det ukendte. Og det kan løses.

Top 10-listen over ”ikke noget for mig” eller ”jeg stopper” forklaringer i fitness sammenhæng: det er værd at bemærke, at ”for dyrt” ikke er på top 10 (det er nummer 11). For samfundets dårligst stillede er ”har ikke råd” [til træning i fitnesscenter] en realitet, men for de fleste danskere handler det om prioritering.

Barrierer for fysisk aktivitet

  1. Bruger tiden på arbejde/for lidt fritid
  2. Bruger tiden på familien
  3. Bruger tiden på andre fritidsinteresser
  4. Er i dårlig form [især teenagepiger og yngre voksne]
  5. Holder pause – regner med at starte igen
  6. Har dårligt helbred
  7. Gider ikke
  8. Mangler nogen at følges med
  9. Sport/motion interesserer mig ikke
  10. Er for gammel

(Laub, 2011)

Centerejere og personlige trænere gør i den forbindelse både sig selv og kunderne en tjeneste ved at have en gennemskuelig prispolitik og især tydelig værdisætning, så kunderne punkt for punkt kan se, hvor meget de får for pengene. Det er ikke altid indlysende.

  1. Ikke tid – bruger tiden på arbejde

Den mest udbredte årsag til manglende fitnesstræning er manglende tid. Denne manglende tid kan have forskellige begrundelser, og kendskab til den konkrete grund er væsentlig, når der skal findes den bedste løsning.
Nummer 1 er: Ikke tid, for meget arbejde. Dette er ofte selvvalgt, fordi danskerne er vilde med at arbejde. Desværre holder stress, rygproblemer, nakkesmerter, hovedpine eller hyppige forkølelser en stor del af arbejdsstyrken væk fra selvsamme arbejde i kortere eller længere perioder.

Et tungtvejende salgsargument er, at motion i mange tilfælde øger antallet af raske dage på jobbet: En undersøgelse (VIMS, 2012) foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fandt, at muskelspecifik styrketræning – almindelige styrketræningsøvelser – medførte en halvering i intensiteten af besvær i nakke og den mest brugte skulder.

Et andet attraktivt argument er, at træning kan gennemføres på kort tid og stadigvæk med stor gevinst. I virksomheder bliver det stadig mere almindeligt, at interne sundhedsambassadører står for korte 5, 10 eller 15 minutters motionsprogrammer for kollegerne.

Den ide kan fitnesscentre arbejde videre med. Der findes allerede 25-30 minutters hold. Dem kan der sagtens være flere af og måske også endnu kortere hold. Trænere ser gerne, at kunderne bliver lidt længere, men Loop-kædens vilde vækst viser med al tydelighed, at danskerne elsker tanken om at kunne træne på bare 24 minutter.

“Those who think they have no time for exercise will sooner or later have to find time for illness.

Edward Stanley, præst (1779-1849)

2. Ikke tid – bruger tiden på familien

Kvalitetstid sammen med familien er det vigtigste, så hvorfor i det hele taget bruge tid på fitness? Fordi man får det så meget bedre fysisk og mentalt med mere overskud til alt det andet i hverdagen – inklusive flere ressourcer til at tage sig bedre af sig selv og sine nærmeste.

Heldigvis kan samvær med familien med lethed kombineres med motiverende motion ude og inde.

“Du skal lave aktiviteter med dine børn, som forhindrer dem i at være online (…). Det er vigtigt at sætte ind med et moment af reel fare mod den friktionsløshed, de udsættes for i den digitale verden.”

Bent Meier Sørensen, professor, Handelshøjskolen i København

Der eksisterer rundt om i landet følgende modeller, hvor mor, far og børn træner sammen:

  • På egen hånd evt. med instruktørhjælp
  • I fitnesscenter med adgang for børn
  • På faste, åbne hold, fitnesscenter familiefitness hold med instruktør – inde eller ude.
  • På forløb med andre familier, familie
  • Fitness bootcamp fx a 8-10 uger; med l træner.
  • Med personlig træner – for egen
  • Familie; i fitnesscenter, ude eller
  • Hjemme.
  • På pop-up events med familie fitness
  • Eller ‘for alle’ hold; af og til gratis,
  • Ofte ude.

Nogle foreninger tilbyder konceptet CrossGym, familievenlig holdtræning, der typisk foregår udendørs med naturens redskaber og udvalgte fitnessredskaber såsom medicinbolde. Et andet eksempel er skiforberedende holdtræning, der for det meste foregår netop som familie fitness, hvor de aller yngste, unge, voksne og ældre træner sammen. Flere private fitnesscentre, inklusive CrossFit centre, tilbyder familiefitness på hold med samlet instruktion eller som fitnesstræning med løbende individuel instruktion.

3. Ikke tid – bruger tiden på andre fritidsinteresser

Selvom den foretrukne fritidsinteresse for manges vedkommende slet ikke er sport eller motion, men håndværk, håndarbejde eller strategi- og kortspil eller gaming, e-sport, er det en fordel at være fysisk aktiv. I alle aktiviteter, hvor man bruger hovedet (og dele af kroppen) i længere perioder ad gangen har man gavn af en nogenlunde kondition, så man kan opretholde energien og koncentrationen.

På her og nu niveau har konditionstræning vist sig overraskende værdifuld: Efter bare en halv times konditionstræning forløber hjernens processer hurtigere: Man tænker klarere og mere kreativt.

På sigt styrker motion, konditionstræning såvel som styrketræning, hjernen. Nyere forskning har påvist, at hippocampus, centeret for blandt andet koncentration og hukommelse, vokser under træning, dvs. at selv almindelig fitnesstræning fungerer samtidig som hjernefitness.

Fitnessudbydere kan dermed markedsføre fitness som et præstationsfremmende middel overfor den målgruppe, der går højere op i skak og sudoku end form og figur.

Da tiden er en faktor, er det værd at planlægge ud fra devisen om, at lidt har også ret, især i starten. Trænere vil få størst succes med at sælge motionspakken, hvis den er tidseffektiv og overkommelig i stedet for den gamle parole om ”mindst tre gange en time om ugen, for at det virker.”

Ønsker ivrige kunder ekstra gode resultater i form af styrket hukommelse og koncentration foruden beskyttelse mod depression og demens, ser det dog ud til, at der skal daglig træning til og helst mindst en halv time af en vis intensitet.

4. Er i dårlig form

Mange danskere holder sig fra motion af frygt for, at det er alt for hårdt. Tanken om, at man skulle kunne være i for dårlig form til at motionere, er fremmed for ansatte i branchen, men det bør tages alvorligt. At mange voksne har den tanke, signalerer at de budskaber og aktiviteter, der præsenteres i diverse medier og ’livsstilsprogrammer’ kan virke voldsomme på ikke-indviede.

Der er plads til flere og bedre introhold, hvor træningen ret beset er for begyndere og ikke let øvede, sådan som det ofte er tilfældet i dag. Mindre mængder og lavere intensitet vil være at foretrække, men svaret er ikke nødvendigvis flere yoga- og strækhold. Nybegyndere vil gerne dyrke både pulstræning, styrketræning og holdcykling … bare ikke i 1 time ad gangen fra dag 1.

5. Holder pause – regner med at starte igen

Den med at holde pause kender fitnesscenter receptionister alt til. Kunder stopper eller sætter medlemskaber i bero. Det kan være ufrivilligt pga. fx sygdom eller overarbejde. Det kan også være helt frivilligt i form af ferie … der i en del tilfælde forlænges til en måned- eller årelang pause fra motion.
Det er nyttig viden, at mange frafaldne faktisk vil overveje at vende tilbage til deres lokale træningscenter. Måske er det, der mangler, blot tilstrækkelig opfordring eller opmuntring.

En pause kan være uundgåelig, men i mange tilfælde vil en bedre løsning – for både fitnesscenter og kunde – være et ’light program’ eller ’ferie forløb’. Enten på specialhold i centeret, online videoklasser eller streaming af live træning med mini-programmer til vedligehold af formen.

Det er dybest set det, kunderne gerne vil: Fastholde resultaterne og holde formen. Hvilken metode, der er den bedste (til at reducere pauser) afhænger af målgruppen og aldersgruppen (livsfase).

6. Har dårligt helbred

Dårligt helbred er en ret elendig undskyldning for ikke at træne, fordi snart to årtiers forskning har dokumenteret, at motion er så sundt, at det kan bruges som medicin. Verdens største organisation for træningsfysiologer og medicinere, American College of Sports Medicine og Sundhedsstyrelsen herhjemme har lange lister over alle de lidelser, som motion er godt for.

“Der er evidens for, at fysisk træning i udvalgte tilfælde er lige så effektiv og i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling eller adderer til effekten af den medicinske behandling. Fysisk aktivitet og træning har generelt få bivirkninger og risici”.

Sundhedsstyrelsen, 2018

Fysioterapeutiske træningsklinikker, fysioterapeuter, og sundhedshuse har de fornødne kompetencer til at tage sig af syge. Det har fitnesscentre og personlige trænere for det meste ikke.

Alligevel kan fitnessbranchen i stort omfang byde ind med aktiviteter i form af almindelig fitnesstræning, der i den rigtige udformning og mængde virker både sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende til gavn for tilsyneladende raske kunder (måske med muskel- eller skeletlidelser eller kroniske sygdomme som sukkersyge type 2 og knogleskørhed), der på eget initiativ melder sig til fitness for at forbedre helbredet.

I alle tilfælde bør programlægningen indledes med en samtale om helbred og evt. henvisning til egen læge med henblik på nærmere anvisninger; motion på recept forslag.

7. Gider ikke

Hvorfor gider man ikke? Fordi motivationen mangler. Hvorfor mangler motivationen? Det kan der være flere årsager til. Gælder det personer, der aldrig har dyrket fitness, kan det skyldes manglende viden om aktiviteter og faciliteter. Det kan løses med oplysning via diverse online og offline medier (i lokalområdet) og entusiastiske ambassadører, promotors.

Gælder det frafaldne tidligere kunder, kan årsagen være skuffede forventninger og helt konkret i form af manglende resultater. Det kan fremsynede fitnessudbydere modvirke ved fremadrettet at undgå at love kunderne guld og grønne skove, og i stedet leve op til det, der p.t. loves på hjemmesiden – eller hvis muligt levere mere end kunderne forventer. En høj grad af faglighed og engagement plejer at resultere i en markant større andel af tilfredse, motiverede medlemmer.

“Sjov og bekvemmelighed er nøgleord for den ideelle fitnessoplevelse på tværs af alle aldersgrupper. Ældre er mest interesserede i sundhedsfordele, mens unge voksne, Millenials, ønsker udfordring.“

Les Mills Global Consumer Survey, 2019

I en undersøgelse med firmatræning (VIMS, 2012) viste de mest motiverende faktorer for deltagelse i træningen sig at være:

  • Indbydende træningsrum
  • Mulighed for at træne sammen med
  • Andre (kollegerne) i en gruppe
  • En instruktør til stede

Oplagte indsatsområder. Som ejerleder kan man naturligvis argumentere, at det nødvendiggør visse investeringer. Det kan ganske rigtigt kræve en større eller mindre udskrivning. Det er dog også muligt, at det eneste, der skal til, er innovativ programlægning og organisering samt mere synligt personale.

8. Mangler nogen at følges med

I det seneste årti er der dukket flere hjemmesider op med formidling af træningsfællesskaber fx Boblberg, Sportpartner og DGI VoresPuls. Det er sund fornuft, at store og små fitnesscentre promoverer fordelene ved træning med en makker (eller et hold), og den praksis kan suppleres med tiltag, der direkte fremmer træningsfællesskaber (i tennis- og golfklubber foregår dette via opslagstavler).

En million danskere dyrker en eller anden form for fitness, så det burde ikke være et problem at finde en træningsmakker. Desværre er ensomhed udbredt både herhjemme og i udlandet. En undersøgelse (The Economist og KFF, 2018) afslørede, at 22 procent af amerikanske og 23 procent af engelske voksne ofte eller altid føler sig ensomme eller udenfor, og teknologi blev nævnt som en primær årsag. Det internationale brancheblad Health Club Management stillede derfor i 2019 spørgsmålet: Kan fitnesscentre blive et sted, der er en del af løsningen på det moderne fænomen ”tech-drevet ensomhed”?

Les Mills svarede indirekte med resultatet af deres seneste holdtrænings undersøgelse: Når man forbedrer holdtræning, løfter oplevelsen til et højt niveau, resulterer det i en ”Groupness” følelse: Jo højere groupness, desto større fornøjelse, tilfredshed og indsats under holdtræningen, der i forvejen generelt fastholder motionister bedre end individuel træning. Motiverende holdtilbud kan derved potentielt være med til at få nogen ensomme til at gå offline og tilbringe mere tid i den virkelige verden i motionsfællesskaber.

9. Sport/motion interesser mig ikke

Mennesker motiveres af vidt forskellige ting. Tre hovedmotiver, tre typer af indre motivation (Vallerand et al., 1992, 1993), går dog igen.

Fitnesscentre og trænere kan øge motivationen hos potentielle kunder – også de, der ikke umiddelbart tænker i motionsbaner – ved at skele til deres fritidsinteresser, der kan handle om at:

  • Få viden; lære og udforske
  • Opnå noget; udføre, skabe, noget,
  • Overgå sig selv
  • Opleve; sanseoplevelser

Med viden om de tre hovedmotiver i baghovedet kan fitnessansvarlige tilstræbe, at programlægninger og træningspas i større eller mindre omfang indtænker disse områder, så fitnessoplevelsen gøres mere motiverende.

Det er ikke til at vide på forhånd, hvad der virker bedst. Derfor kan trænere og instruktører i starten strategisk inddrage ideer fra alle tre områder i programmer til nye kunder.

10. Er for gammel

Man kan næsten ikke blive for gammel til træning. Et budskab der er værd at sprede, fordi det stadig er en udbredt misforståelse, at træning mest er for unge og yngre voksne. I fitnesskredse ved man, at træning for ældre er sagen, men i den brede befolkning er det endnu ikke almen viden. Der skal mere oplysning til og fokus på fakta:

En aktiv livsstil, hvor man som 50-60-årig fortsætter med – eller begynder – at dyrke regelmæssig motion, kan ikke alene forsinke muskeltab, modvirke sarkopeni (mangel på muskelvæv) men også uanset alder være med til at genopbygge musklerne. Flere studier har sammenlignet effekten af regelmæssig styrketræning hos ældre mellem 70 til 80 år med yngre 20-30-årige. Resultaterne har vist, at muskelkraften stiger næsten ensartet i de to grupper trods den store forskel i alder.

Forsøg med 80-90-årige plejehjemsbeboere har vist 174 % fremgang i muskelstyrke efter kort tids træning. Omtrent samme procentuelle fremgang som hos unge trænende.

Den samlede muskelmasse og muskelstyrke topper normalt i 20-30-års alderen og forbliver nogenlunde konstant frem til 50-års alderen. Med stigende alder sker der herefter generelt et fald i muskelstyrken på ca. 1,5% pr. år, mens faldet i muskelstyrke fra omkring 80-års alderen er endnu mere udtalt (ca. 3 % pr. år).

Men hvor meget muskelmasse, man taber, og hvor hurtigt det sker, er meget afhængigt af, hvor fysisk aktiv, man er. I en undersøgelse foretaget af Center for Disease Control and Prevention og publiceret i Preventive Medicine, USA, blev en gruppe med et højt aktivitetsniveau sammenlignet med en gruppe, der blev klassificeret som stillesiddende. Resultatet viste, at gruppen med højt aktivitetsniveau havde celler, der var ældet 9 år mindre end den stillesiddende gruppe.

Anden forskning (Wroblewski et al., 2011) har vist, at sportsudøvere i op til 70- og 80-års-alderen har næsten lige så meget lår-muskelmasse som sportsudøvere i 40’erne, har begrænset fedtinfiltration og bevarer en høj grad af styrke.

Selvom undersøgelsen omfatter ældre sportsudøvere, der stiller op i Masters konkurrencer fx cykling og atletik, er det ikke urealistisk at forestille sig, at noget tilsvarende kan gælde for en del af de senior supermotionister, der styrketræner og dyrker spinning næsten dagligt. For at motion fremmer ‘well-aging’ foreslår forskere følgende:

  • Regelmæssig træning
  • 5 dage om ugen
  • 30-40 minutter ad gangen
  • Intensiv motion svarende til jogging eller lignende, bl.a. anbefales cirkeltræning
  • Varieret træning, der både opbygger styrke og øger udholdenheden, er det mest effektive, hvis man gerne vil bevare musklernes størrelse og funktion.
  • Styrketræning 2-3 gange pr. uge, 8-10 øvelser 1-3 sæt af 10-15 gentagelser

Fitness fastholdelse

En af de største udfordringer for fitnesscentre er at fastholde medlemmerne. Undersøgelser af fysisk aktivitet generelt og fitness nævner samstemmende frafald på mindst 50 %. Det samme gør den seneste store undersøgelse af slagsen (Les Mills Global Consumer Survey, 2019):

1/3 af medlemmerne stopper efter cirka tre måneder efter gennemsnitligt bare 12 træningspas. 50 % af medlemmerne stopper efter cirka seks måneder.

For at øge attrition, fastholdelsen, må fitnessudbydere tænke kreativt. Der skal satses endnu mere på den samlede fitness oplevelse, følelsen af fysisk, mentalt og socialt velvære, og fitness træning som en naturlig del af en sund livsstil, fremfor isoleret fokus på ydre motiverede indsatser som at få en synlig six-pack eller en bedre booty, hvilket ikke gør meget for vedholdenheden på den lange bane.

Tilbuddene bør i større udstrækning geares til de forskellige generationers præferencer, så al kommunikation – musik, instruktion, træning og beskeder, sender de ønskede budskaber ved hjælp af passende virkemidler og modtagernes foretrukne medier. For i øjeblikket mener Generation Y, de unge, at ”træning mangler spænding og fest”. Måske er ’klubber i klubben’ løsningen.

Endelig er der forskel på, om fitnesskunden er nybegynder, let øvet eller rutineret ’gym rotte’. Tilbud, træning og service skal passe til det aktuelle forandringsstadie: Er kunden i forberedelsesfasen (lige på vippen), i handlefasen (i gang) eller i vedligeholdelsesfasen (aktiv i mindst 6 måneder). Det har afgørende indflydelse: Er information og opmuntring, instruktion og vejledning eller inspiration og udfordring den mest motiverende taktik.

Selvom mange savner deres fitnesscenter lige nu, skal der om muligt arbejdes endnu mere med fastholdelse af medlemmer efter coronakrisen.