Sundhedsbevidsthed og fleksible tilbud styrker væksten i den britiske fitness sektor.

Øget forbrugerbevidsthed omkring fordelene ved motion, fleksible tilbud fra fitnesscentre og fremskridt inden for wellness-teknologi skaber ifølge en ny rapport stærk vækst indenfor Storbritanniens fitnessindustri.

Det er rapporten 2018 Insights Report og Wellness Index, udarbejdet af wellness platformen Mindbody, der også identificerede, at en øget interesse for wellness fra virksomhed bidrager til væksten.

En fleksibel tilgang til træningstilbud og tidspunkter giver britiske centre en bedre forretning.

Rapporten analyserede data fra 70.000 britiske virksomheder og mere end 2.000 britiske forbrugere og kombinerede dem med en ny IBISWorlds brancherapport omkring den britiske fitness sektor.

Blandt resultaterne fra Mindbody-dataene kan man blandt andet se, at tre fjerdedele af briterne (75%) ikke længere har et løbende gym- eller studiemedlemskab, men at 63% værdsætter fleksibilitet, når det gælder træningsvaner.

Rapporten forudsiger, at den stadig mere fleksible tilgang til træning – og tidspunkter der trænes på – i sidste ende vil bringe en ende for de traditionelle “peak hours” og i stedet skabe et fitnesslandskab, der passer ind i forbrugernes rutiner.

En anden spændende opdagelse fra undersøgelsen er den øgede og varierede rolle, som teknologien spiller i fitnessbranchen – både for forbrugere og virksomheder.

“Mere end tre fjerdedele (77%) af 18-24-årige bruger teknologi som en del af deres fitness rutiner,” fortæller rapporten. “Og 23% af dem, der træner Pilates, siger, at teknologien forbedrer adgangen til klasserne.”

Teknologi spiller også en stigende rolle i markedsføringsfaciliteter.

“Næsten en fjerdedel, 22%, af de adspurgte sagde, at de fandt et nyt træningscenter via  en online søgning, og 19% blev tiltrukket af online annoncering,” viser rapporten.

Mindbody-rapporten fastslår også, at væksten i fitnessbranchen er langt fra ved at bremse ned, og der er stadigvæk “store vækstmuligheder” i hele Storbritannien.