Den danske startup Lenus eHealth har fået en stor investering fra fitness-iværksætter Rasmus Ingerslev – som også har indtaget formandsposten i bestyrelsen

Af: Per Andreasen

Lenus eHealth har fået en millionindsprøjtning, som skal gøre det muligt for den danske startup at indtage flere markeder. Lenus eHealth er en platform udviklet til personlige trænere og diætister.

Bertram Thorslund, direktør i Lenus eHealth, stiftede virksomheden i 2016 sammen med Christian Høeg og Kristoffer Dorph. Lenus har siden vundet indpas på det danske fitnessmarked, hvor platformen fungerer som værktøj for en lang række trænere og kostvejledere.

Bertram Thorslund, CEO & founder, stiftede Lenus for at gøre ernæringsområdet mere gennemskueligt. Foto: Lenus eHealth

“For den gruppe vi arbejder med, er det traditionelt set en udfordring og tidskrævende affære at tage højde for alle faktorer, når der udarbejdes kostplaner. Denne problemstilling kan tackles med data og vores intelligente software, som tilmed kan være med til at nedbryde kapacitetsbegrænsninger for de mest eftertragtede fagpersoner. Med andre ord demokratiserer vi tilgangen til de bedste ressourcer ved at skalere dem,” siger Thorslund.

Målet er nu at indtage markedet i USA. Ifølge selskabets nye formand Rasmus Ingerslev er der et stort behov for tjenesten:

Rasmus Ingerslev har skudt millioner i startuppen Lenus eHealth og er indsat som bestyrelsesformand. Foto: Lenus eHealth

“I flere år har vi set et voksende fokus på sundhed, som igen har resulteret i flere mennesker træner. Og jeg ved, hvor svært mange mennesker kæmper med deres træning for at nå deres mål – men hvad du får i træning, kan du hurtigt tabe, hvis du ikke ved hvad du spiser og drikker. Og der er mange, der ikke gør det. Derfor tror jeg, at Lenus har skabt noget, der kan løse en udfordring for mange.”

Den overordnede vision for Lenus er at gøre det nemt for alle at spise intelligent, og det findes der ifølge Rasmus Ingerslev et stort behov for:

”Vi har gennem en årrække set større og større fokus på sundhed, som har udmøntet sig i at flere træner. Og jeg ved, hvor hårdt mange knokler i fitnesscentrene for at nå deres mål – men det du vinder i centret, kan du hurtigt tabe i køkkenet, hvis du ikke har styr på din kost. Og det er der rigtig mange, der ikke har. Derfor tror jeg på, at Lenus har skabt noget, som kan løse en udfordring for mange.”