Tekst og video: Per Andreasen

Flere danske fitnesscentre har allerede øget deres indtjening ved at fokusere mere på værdien, de skaber for medlemmerne, end på deres priser.

Sådan lyder meldingen fra Thor Wowk Larsen, konsulent og medejer af CMS Denmark.

I begyndelsen af februar stod han i spidsen for Club Industry Day – den officielle relancering af konsulentvirksomheden CMS Denmark.

“Club Industry Day er vores anledning til at sprede vores vision til flere mennesker. For manges vedkommende går budskabet rent ind, virker det til,” sagde han i et interview til Fitnews, som du kan se i sin helhed herunder:

Den danske fitnessbranche har brug for ny strategi – værdiskabelse

De seneste 10 års vækst i den danske fitnessbranche er primært kommet fra lavprissegmentet – drevet frem af kæder som LOOP, Fitness World og Urban Gym.

“Hvis man ikke har de rigtige værktøjer og strategier til at kæmpe imod det, risikerer man at skulle spille med på lavpriskædernes præmisser. Det bliver hurtigt et kapløb mod bunden,” siger Thor Wowk Larsen.

Mindre fitnesscentre og fitnesskæder vil have svært ved at fortsætte konkurrencen i lavprissegmentet, fordi de ikke har råd til at fortsætte på lige så små marginer, som de største spillere har. Men kollegernes arbejde i Sverige har vist, at det heller ikke er nødvendigt.

“Der hvor vi kan lære mest af Sverige og CMS Swedens erfaring gennem 25 år er, hvor vigtigt det er at fokusere på værdi frem for pris. Det er en game changer!”

thor wowk larsen cms denmark

Han og Casper Kold fik de første kunder i CMS Denmark i efteråret 2018. De har i flere år arbejdet sammen om at give personlige trænere en bedre forretning gennem deres fælles selskab PT Partner. Men nu er deres største fokus på at skabe værdi for centre gennem CMS Denmark.

“I CMS Denmark skaber vi værdi for dem, der har et center eller en klub og vil i en premium-retning, få flere medlemmer, som bliver længere og øge omsætningen. Vi kan se, at det har kæmpe effekt på bundlinjen, hvis man gør det rigtigt.”


Hør også interviewet med Viking Bergström fra CMS Sweden, som var gæstetaler ved Club Industry Day.


Hør reaktionerne fra nogle af gæsterne til Club Industry Day.


Læs også Thor Wowk Larsens artikel om valget af segmenter – og hvorfor du ikke kan blive ved med at lægge dig i midten.