En af Englands mest innovative Boutique-fitness-operatører 1Rebel har indgået et samarbejde med Technogym omkring udviklingen af en indendørs hjemmetrænings cykelplatform, der skal konkurrere med udbydere som Peloton.

Den nye Ride Live service vil kombinere live-klasser streamet fra 1Rebels studier i London – samt et bibliotek med on-demand-sessioner – med en Technogym Bike, som forbrugerne kan købe til hjemmebrug.

Technogym cyklen er blevet prissat til £2.450, og abonnementet for ubegrænsede klasser på 1Rebel kanalen koster £39 om måneden.

1Rebel blev lanceret i 2015 af James Balfour og Giles Dean og har i øjeblikket 6 klubber i London og 3 andre på tegnebrættet. De har også afsløret planer om at gøre konceptet globalt.

Medstifter James Balfour fortæller: ”1Rebel har markeret sig som et brand, der bryder med branchens normer og som har loyale følgere. Nu vil vi udvide vores ‘fitness som entertainment’ koncept, så det kommer direkte ind i forbrugernes hjem. Ikke alene vil dette partnerskab med Technogym give os mulighed for at udfordre det eksisterende marked med vores præmieklasse tilbud. Det vil bringe forbrugere ind i vores revolutionerende Victoria Studio, og give RIDE-medlemmer muligheden for at opleve vores helt unikke tilgang til træning direkte fra deres hjem.”

Aftalen med 1Rebel er en del af Technogyms globale live-service, der blev lanceret i marts i år. Foruden 1Rebel klasser vil Technogym Live også have indhold fra andre boutique operatører – og Virgin Active Revolution i Milano og Rumble i New York er allerede tilmeldt.

I forbindelsen med lanceringen af Technogym Live i foråret, udtalte Technogyms præsident og grundlægger, Nerio Alessandri:

”Lanceringen af Technogym Live er en “nøglefase i industriens vækst- og udviklingsrejse. I de sidste 35 år har innovation altid været Technogyms prioritet for industriens vækst. Og med Technogym Live vil vi skabe unikke og uimodståelige oplevelser for slutbrugere og garantere værdi for udbyderne.”