Endnu en gang giver American College of Sports Medicine´s omfattende globale trendanalyse gode bud på, hvad der bliver in eller yt

Tekst: Steen Broford / Foto: Shutterstock

Fitness branchen er i konstant udvikling, og der dukker hele tiden nye trends op. Men hvor en del af den slags forudsigelser omkring, hvad der hitter, ofte er baseret på formodninger eller redaktørernes fornemmelser eller særinteresser i dameblade, så adskiller den årlige trendrapport fra ACSM sig markant fra de øvrige ved at være baseret på tilbagesvar fra ACSM-certificeret health and fitness professionals fra hele verden. Og den har specifikt til formål at kortlægge trends i de forskellige fitness miljøer verden over.

Årets undersøgelse, der er den fjortende i rækken af årlige rapporter, adskiller sig dog lidt fra tidligere år ved at inkludere ​​potentielt nye tendenser som body & mind (f.eks. tai chi) og livsstilsmedicin. Andre tendenser er blev mere specifikt defineret i 2020-undersøgelsen. For eksempel blev virtuel/online træning omdefineret som online træning, styrketræning blev omdefineret til træning med frie vægte.

Resultaterne af undersøgelsen, som er baseret på tilbagesvar fra 3.037 fagprofessionelle fra hele verden, blev offentliggjort i udgangen af oktober. Selvom en sådan undersøgelse absolut ikke er en facitliste over, hvad der kommer til at ske på markedet det kommende år, så er det altid interessant at se, hvilke tendenser undersøgelsen kortlægger. Ikke mindst derfor kan den tjene som inspiration, når der skal foretages fremtidige investeringsbeslutninger, fordi den er baseret på nye tendenser, der er blevet identificeret af fagfolk.

Netop det, at der i denne undersøgelse skelnes imellem trends og modediller, gør denne undersøgelse væsentligt mere valid end de mange andre “modedille”-baserede undersøgelser. I undersøgelsen defineres en trend som en generel udvikling eller forandring af den måde, som markedet opfører sig på.

Derfor kan man forvente at se den samme trend dukke op i flere på hinanden følgende år i en trendundersøgelse. Hvorimod en modedille sagtens kan blive en stor succes og involvere mange brugere, men entusiasmen for denne aftager dog efter en kort periode – derfor definitionen “dille”.

1: Wearable teknologi (1)

Tendensen, der blot blev introduceret for nogle få år siden, dækker over gadgets, som kan bæres på kroppen, og som kan tracke en lang række data i løbet af dagen. Denne undersøgelse omfatter: Fitness trackers, smart watches, GPS tracking devices og pulsmålere.

Adgangen til wearable teknologi har allerede revolutioneret mængden af information, som den almindelige motionist har adgang til. Men også for udbydere kan disse forholdsvist let udnyttes og inddrage denne til at bringe medlemmet tættere på.

De er nemme at integrere i f.eks. vægttabsforløb, hvor der kan oprettes online grupper med mulighed for at følge fremskridt og resultater. Ligesom de er en gave til personlige trænere, der ønsker at følge deres klienter tæt. Tendensen er atter på førstepladsen, hvor den også befandt sig i 2019.

2: Høj-Intensitets Interval Træning (3)

Trenden omfatter korte træningspas (typisk 30 min.) med høj-intensitets-øvelser efterfulgt af korte pauser. Trenden har været at finde i top 5 på listen siden 2014. Den massive popularitet tilskrives også, at denne træning er tidseffektiv.

Men populariteten er også ledsaget af mange advarsler omkring en højere forekomst af skader. På trods af de mange advarsler omkring den øgede skadesrisiko, så er træningsformen fortsat populær i fitnesscentre over hele verden. Det er også et område, hvor der behøves flere specialister, fordi træningsformen kun er en genvej til at komme hurtigere i form, hvis den implementeres korrekt.

3: Holdtræning (2)

Begrebet holdtræning dækker over klasser med minimum 5 deltagere, hvor der undervises af en fysisk instruktør. Holdtræning har været på markedet stort set altid. Men det var overraskende nok først i 2017, at denne trend kom op i blandt de 20 mest populære på listen.

I år tager den et enkelt beskedent trin ned ad listen. Begrebet dækker over alle typer holdtræning af almen karakter fra aerobic over cykelklasser til dans og omfatter ikke specialklasser som f.eks. Zumba.

4: Træning med frie vægte (-)

I de tidligere trend undersøgelser fandtes der oprindeligt en kategori, der blev beskrevet som ”styrketræning.” Den blev sidste år bestemt til at være for bredt dækkende én kategori, og styrketræning blev droppet til fordel for den mere specifikke træning med frie vægte.

Kategorien dækker over alle træningsformer hvor frie vægte, vægtstænger, ​​kettlebells, håndvægte og medicinbolde benyttes. Ligesom den også dækker over funktionelle træningsklasser eller aktiviteter, hvor instruktører starter med at undervise i korrekt form for hver enkelt øvelse og derefter gradvist øger belastningen, når den korrekte form er opnået. Og hvor nye øvelser tilføjes med jævne mellemrum. Denne nye og bredere dækkende betegnelse “træning med frie vægte” debuterer på en fjerdeplads på årets liste.

5: Personlig træning (8)

Der uddannes og certificeres hele tiden flere og flere personlige trænere, hvilket naturligvis også betyder, at de er blevet mere alment tilgængelige. En-til-en-træning er en voksende tendens og er tilgængeligt i fitnesscentre, online, i hjemmet og på arbejdspladser, der har træningsfaciliteter.

Personlig træning inkluderer fitness-test og og opsætning af mål af en træner, der arbejder en til en med en klient for at indfri dennes individuelle behov og mål. Siden denne undersøgelse blev første gang offentliggjort i 2006, har personlig træning været en top 10-trend. Og tendensens fortsatte fremgang sender et markant signal om, at Personlig Træning også i fremtiden vil vedblive med at være en vigtig del af fitnessindustrien.

6: Medical Fitness (10)

Tendensen dækker over det globale sundhedsinitiativ Exercise is Medicine®, der er fokuseret på at tilskynde praktiserende læger og andre behandlere til at omfatte fysisk aktivitet, når de designer behandlingsplaner, og til at henvise deres patienter til professionelle fysiske trænere.

Programmet tager udgangspunkt i troen på, at fysisk aktivitet er integreret i forebyggelse og behandling af sygdomme og bør vurderes og behandles som en del af hele sundhedsvæsenet. Exercise is Medicine® tilskynder også fitness fagfolk til at udvikle gode relationer til sundhedspersonale i deres lokalsamfund, så de har den nødvendige tillid til rutinemæssigt at henvise deres patienter til kvalificerede fagfolk.

7: Træning med egen kropsvægt (5)

Trenden dækker over en kombination af varieret træning med egen kropsvægt og neuromotoriske bevægelser ved hjælp af flere bevægelsesplaner. Træning med egen kropsvægt betyder ofte minimal brug af udstyr, hvilket gør det til en billig, funktionel og effektivt træningsform. Træning med egen kropsvæg optrådte for første gang i trendundersøgelsen i 2013 (3) og var 2ér i 2017.

Træningsformen har været kendt i mere end 100 år. Men først med ny interesse for “back to basic” træning blandt brugerne medførte, at træningsformen fra 2013 også er blevet populær blandt branchens udbydere.

8: Special-programmer til ældresegmentet (4)

Trenden dækker over specielt udformede og målrettede forløb henvendt direkte til målgruppen, og dens interesser rummer stort vækstpotentiale og mange muligheder for fitnessindustrien. Ældre har ofte et større rådighedsbeløb end yngre målgrupper, og deres muligheder for at træne på tidspunkter, hvor branchen normalt ikke har spidsbelastninger, rummer et stort potentiale. Trenden har stabilt befundet sig i og omkring undersøgelsens top 10 de seneste år.

Og det kan undre, hvorfor ingen på den danske scene endnu ikke har iværksat en decideret målrettet satsning på segmentet, da de fleste fitness fagfolk er enige om, at der et et kæmpe potentiale i det voksende marked for ældre voksne. Det danske marked savner dog stadigvæk målrettede satsninger på området. Måske fordi ingen endnu har formået at hugge den “gordiske knude” over: Hvordan henvender man sig til seniorer på en måde, de finder “sexet” og tiltalende?

9: Sundheds/Wellness Coaching (11)

Denne trend hed tidligere blot wellness coaching, men fik sidste år tilføjet sundhed og omhandler indarbejdelse af adfærdsændringer med henblik på at fremme sundhed og aktiv livsstil for enkeltpersoner (og til tider små grupper).

Sundhed/wellness coaching bruger en en-til-en (og til tider lille gruppe) tilgang, hvor coachen yder støtte, målretning, vejledning og opmuntring. Med fokus på kundens værdier, behov, vision og kort- og langsigtede mål ved hjælp af adfærd ændrer interventionsstrategier. Tendensen har været på listen siden 2010, og er i år hoppet endnu et par pladser opad.

10: Ansættelse af veluddannet personale (6)

Der er ingen tvivl om, at den stigende vækst i fitnessindustrien også betyder, at der skal bruges flere og bedre kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Udbuddet af træningsformer og specifikke træningsforløb er voksende, og konkurrencen stigende. Sammenholder man det med, at brugerne bliver længere i et træningsforløb og har flere og mere specifikke ønsker til resultaterne af den tid, der investeres i træning, så giver det naturligvis en afsmittende effekt på behovet for at øge kvaliteten af personale.

11: Træning og vægttab (12)

Brancheeksperter har igennem mange år forsøgt at få indlagt regelmæssig træning som en naturlig del af de kalorierestriktive diæter, der indgår i mange populære vægttabsprogrammer. Og med succes. I dag indeholder de fleste populære vægttabsforløb også motionsforslag.

Trenden har været at finde på listen siden 2009. Og det er ganske åbenlyst, at i takt med at udbydere af vægttabskoncepter får større interesse for at sammenkoble det med træning og evidensbaseret forskning, så er der god grund til at tro, at træning fremadrettet vil være en essentiel del af succesfuldt vægttab og ikke mindst bevarelsen af dette.

12: Funktionel fitness (9)

Funktionel fitness defineres i denne undersøgelse som brug af styrketræning til at forbedre balance, koordination, styrke og udholdenhed til at forbedre evnerne til at udføre daglige aktiviteter. Funktionel fitness bragede første gang ind på listen på en 4. plads i 2007, for så de efterfølgende år at falde tilbage til den nederste tredjedel af top 10. I år tager den endnu et par skridt nedaf af listen.

Det kan skyldes, at trenden er svær at isolere, da elementer fra denne indgår i mange øvrige sammenhænge, ligesom mange træningsprogrammer for ældresegmenter ofte er sammensat af funktionelle fitnesselementer.

13: Udendørs aktiviteter (17)

Trenden, hvor fitnesscentre og personlige trænere tilbyder udendørs aktiviteter til deres klienter, debuterede for første gang på listen i 2010 med en beskeden placering som nummer 25. Siden er tendensen langsomt kravlet op af listen, og i år hopper den fire pladser op, efter en nedgang i 2019.

Udendørs træning tilbyder endeløse variationsmuligheder til kundernes eksisterende træning og rummer også mulighed for fælles naturoplevelser, der ellers ikke er tid til i hverdagen. Trenden indeholder også muligheden for supplerende indtjening på eksisterende kunder i form af tidsafgrænsede specielforløb, etc. Det danske marked har med en vis succes omfavnet tendensen, og der udbydes i stigende grad tilbud, hvor såvel fitnesscentre som personlige trænere tager naturomgivelser i brug.

14: YOGA (7)

Efter at have ført lidt af en elevatortilværelse siden den første optræden i 2008, har yoga de seneste år bidt sig fast i toppen af listen. I år ryger denne tendens dog hele syv pladser ned ad listen.

Yoga optræder i utallige variationer og stilarter fra de traditionelle former som Hatha, Ashtanga og Lyengar Yoga til de mere tilpassede til fitnessverden som Power Yoga, Yogalates og Flow – og de seneste års store hit “Hot Yoga”. Ikke mindst fordi yoga i høj grad har formået at tilpasse sig og nyudvikle i tråd med tidens tendenser. Årets ryk ned af listen bør ikke ses som et udtryk for vigende popularitet med nok mere som udtryk for konkurrence fra den nye katagorien body & mind.

Vækstpotentialet er stadigvæk stort – ikke mindst hvis fitnessudbydere kan tilpasse produktet på en sådan måde, at der kan kapres markedsandele fra rene yogastudier, som ofte sælger ydelsen til langt højere priser end dem, der kendes fra fitnessverden.

15: Fagcertificering/licens (18)

De fleste erhverv er verden over reguleret af en fagbeskyttelse eller licens. For eksempel kan en person ikke kalde sig læge, sygeplejerske eller fysioterapeut uden af have bestået en eksamen, og i de fleste lande skal en diætist også have en licens.

Denne nye trend i fitnessbranchen taler for flere retningslinier og regler for fitness-fagfolk såvel som personlige trænere. Forrige år debuterede denne trend på top 20 listen over tendenser i branchen, og dens fortsatte klatring op af listen er et tydeligt tegn på, at man også internt i branchen ønsker mere regulering.

16: Livsstilsmedicin (-)

Livsstilsmedicin begrebet dækker over den evidensbaserede praksis med at hjælpe enkeltpersoner og familier med at opdage og opretholde sunde vaner adfærd, der kan påvirke sundhed og livskvalitet. Eksempler på dette inkluderer, men er ikke begrænset til, at eliminere tobaksbrug, forbedre diæt, øge fysisk aktivitet og moderere alkoholforbruget. Livsstilsmedicin fremmer sund adfærd som grundlaget for medicinsk behandling, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Livsstilsmedicin debuterer i år for første gang på listen.

17: Circuit træning (-)

Var et fast indslag på listen fra 2013, men var ude af listen sidste år, for så at gøre comeback i år. Circuit træning består typisk af en gruppe på ca. 10 øvelser, der trænes i rækkefølge efter en forudbestemt sekvens. Hver øvelse udføres i et specificeret antal gentagelser eller i en bestemt periode, før der hviles og fortsættes til næste øvelse. Den moderate intensitet gør circuit træning særligt velegnet som et “hiit” alternativ til det ældre segment.

Circuit træning kan dateres helt tilbage til 1953, men det er uvidst nøjagtigt hvornår og under hvilke omstændigheder træningsformen først blev udviklet.

18: Sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen (15)

Denne tendens dækker over en række programmer og tjenester, som arbejdsgiverne tilbyder for at forbedre arbejdstagernes sundhed og velvære og er integreret med systemer til motivation og support, samt evaluering og rapportering om virkningen på sundhed, omkostninger og produktivitet. Aktiviterne afvikles generelt på virksomheden eller i samarbejde med et lokalt fitnesscenter.

19: Resultatmålinger (16)

Denne tendens dækker over det øgede behov for ansvarlighed. Der er en stigende interesse blandt såvel udbydere som brugere for at definere, spore og rapportere resultater. Resultatmålinger befandt sig lige uden for top 20 listen i 2018, og tendensens fremgang understreger nødvendigheden af at kunne måle fordelene ved sundheds- og fitnessprogrammer og dermed skabe dokumention for succes ved ændring af negative livsstilsvaner. Den udbredte spredning af teknologi bidrager til dataindsamling for at understøtte dette.

20: Børn og motion (-)

Efter at være i toppen af listen i flere år dykkede træning og behandling/forebyggelse af fedme blandt børn og unge langt ned af listen i 2014 og forsvandt helt fra top 20 i 2016. Men nu gør denne tendens i den grad comeback.

Og set i lyset af at overvægt blandt børn og unge fortsat er et vigtigt helbredsspørgsmål i de fleste lande og er dets tilknytning til andre medicinske problemer såsom diabetes og højtblodtryk. Så er det vel ganske naturligt, at fitnesscentre overalt i verden atter kan se potentialet i at være med til dels at løse et samfundsproblem, dels at få adgang til en ny potentiel indtægtskilde.

Sådan kan du benytte trendanalysen:

Som i de tidligere ACSM undersøgelser går en del trends igen. Og undersøgelsen er da heller ikke at betragte som fyldestgørende for hele markedets tilstand. Det overlades helt til læserne at afgøre om, hvordan oplysningerne i undersøgelsen kan tilpasses deres egen forretningsmodel. Og hvordan oplysningerne bedst bruges til potentiel ekspansion på markedet.

Men den giver som altid et ganske godt indblik i markedets blivende tendenser og nye vækstområder. Og ikke mindst gør den også opmærksom på, hvilke tendenser der er for nedadgående. Når f.eks. Spinning, Pilates og Boutique Fitness ikke er på listen, er det mere et udtryk for lokale forskelle end et udtryk for, at de vil miste deres popularitet på det danske marked. Hvorimod at når tidligere så faste elementer som sportsspecifik og core-træning er forsvundet fra listen igennem de senere år, så er det et udtryk for deres aftagende popularitet.

The American College of Sports Medicine
Er den største sportsmedicin- og træningsviden-skabelige organisation i verden.
Med mere end 40.000 internationale, nationale og regionale medlemmer.