Funktionel træning udført med korrekt bevægelsesbane har vel aldrig været mere oppe i tiden end nu.

Og med den nye opdaterede version af MAPS ønsker TRX da også at sende et kraftigt signal og en opfordring til centrene og trænerne om, at optimering af bevægelse kan have langt større betydning for træningsresultater end flere af de andre målbare indikatorer, som bliver anvendt i centrene.

Den nye MAPS kan på blot 30 sekunder give en stor mængde informationer om status på klientens bevægelsesindikationer.

En screening for de samme informationer vil f.eks. ved hjælp af FMS, tage omkring 20-30 minutter. Derudover vil den type screening være afhængig af de observationer, som træneren gør eller ikke gør.

Og så er den tilmed nem at benytte. Screeningen foregår ganske enkelt ved, at testpersonen stiller sig op foran MAPS kiosken, følger anvisningen på skærmen, udfører de tre overhead squats og får derefter sammen med træneren mulighed for at tolke de informationer, der kommer ud af testen.

MAPS angiver en enkelt øvelse til hver af de fire områder, som testen indeholder: Mobility, Activation, Posture og Symmetry.

Testresultaterne kan overføres direkte til testpersonens egen smartphone via TRX app’en ved at holde den op foran skærmen eller via mailadressen.

Træneren har mulighed for at følge klientens fremgang på sin egen app eller ved at logge på MAPS back-end systemet.

Den nye version 3 har en forbedret kameravisualitet og er mere bevægesensibel end de tidligere versioner. Der sidder ikke mindre en tre kameraenheder i enheden i dag imod blot et enkelt tidligere.

Teknologien tillader at aflæse bevægelse i 3D, og en yderligere vigtig ting er, at ankelleddet nu også bliver screenet. De informationer er også nye og ret væsentlige for at skabe det korrekte billede.

“Vi har store forventninger til systemet, da det helt afgørende vil gøre en stor forskel i dialogformen imellem træneren og klienten.

Derudover vil det fungere som et stærkt salgsværktøj til manageren, der kan anvende data til tegning af medlemsskaber og fastholdelse. Med den rette anvendte praksis, kan investeringen i MAPS have tjent sig selv ind igen på 6 måneder,” fortæller Kim Grandahl Papsø fra Active Aid, der forhandler systemet i Danmark.