Forskere mener, at floatation rummer langt flere anvendelsesmuligheder end blot at fungere som et afslapningsanlæg til spa-steder.

Tekst: Steen Broford

Forestil dig, at der findes en mulighed for at tilbyde dine kunder et frirum fra hverdagen, hvor de opnår en afslappet tilstand, som ellers kun findes i dyb meditation.

Det lyder som store løfter, at en session på 90 minutter i varmt saltvand skulle være nok til at skabe en tilstand, hvor den stress, der plager de fleste af os i en hektisk hverdag langsomt flyder væk og afløses af ro og balance i krop og sjæl.

I en fitnessverden, hvor kunderne i stigende grad efterspørger nye tiltag der kan få pul­sen ned i stedet for op. Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt. Men fænomenet hedder floating, og det findes og har efter mange år, hvor det blev betragtet som kun værende noget for hippier og okkulte sekte, opnået voksende popularitet i udlandet.

Og nu viser forskning, at tilstande svarende til meditation kan opnås – og det endda uden at de behøver nogle forkundskaber.

Enhver, der har forsøgt at meditere, ved, hvor svært det er at sidde stille, lukke forstyrrelser ude og gå ind i en tilstand af fuldstændig ro. I en verden, hvor vores hjerner hele tiden bliver påvirket af udefra kommende indtryk, er det for mange svært at vende fokus indad.

Men hvad nu hvis de mange vidtrækkende fordele ved meditation kunne opnås på en anden måde – ved simpelthen blot af flyde?

Ifølge neuropsykologen, Justin Feinstein, er dette en mulighed og han siger:

“Floatation skaber det ultimative miljø for fokuseret, intern meditation.”

Og han ved, hvad han taler om, for udover at have forsket i fordelene ved floatation igennem en årrække, så etablerede han også sidste år Float Clinic og Research Center ved Laureate Institute for Brain Research i Tulsa, Oklahoma.

Det er et af de første laboratorier, der undersøger de terapeutiske fordele ved floatation, og indledende fund indikerer, at det kan bruges til behandling af tilstande som posttraumatisk stresslidelse (PTSD), kronisk smerte og endog anoreksi.

Og netop det, som Feinstein og hans team arbejder på, kan have indflydelse på, hvordan spa-steder og fitnesscentre fremover komme til at forholde sig til floatation tanke.

For hvor disse tanke hidtil har været anset som et redskab primært til afslapning, oplever man nu, at flere udbydere internationalt indarbejder floatation tanks i wellness-programmer eller bruger dem som en selvstændig behandling for mere alvorlige lidelser.

Giver mening i en tid med øget fokus på mindfulness

Isolationstanke som floatation tankene oprindeligt blev kaldt, er ikke ligefrem en ny opfindelse. De har eksisteret siden 1950’erne, men havde tidligere ringe troværdighed hos forskere – ikke mindst fordi en række af de første undersøgelser af effekten ofte blev kombineret med hallucinogener som LSD.

Men nu hvor vi befinder os i en tid, hvor mindfulness endeligt bliver taget mere seriøst, forsøger flere forskere at finde konkrete beviser for de helbredende effekter af floatation.

Feinstein blev først interesseret i floatation for 10 år siden, da han studerede hjernefunktionen hos patienter med psykiatriske tilstande som PTSD (post traumatisk stress), social fobi og stofmisbrug. Hans interesse var i begrebet interception.

Med andre ord, hvordan hjernen opfatter kroppens indre arbejde; fra hjertets slag og blodets pulseren til følelser fra tarmen og immunsystemet. Han mente, at forstyrrelser i disse kropsfunktioner var nøglen til mentale sundhedsproblemer og opdagede, at man ved at flyde afslappet i den rette saltvandsopløsning kan hjælpe til med at rette op på dette.

Og ifølge hans forklaring, skabes der, når man flyder, en tilstand af dyb afslapning, som er det fuldstændigt modsatte af en tilstand af angst. Og det er hans oplevelser, at når folk med f.eks. angst er i denne tilstand, så har de for første gang i deres liv en chance for at komme i forbindelse med de sanser, som angsten overskygger og dermed opnå en tilstand af dyb afslapning.

Forskningsresultaterne peger på afslappende effekt

Feinsteins forskning befinder sig stadig på et tidligt stadie, og han forsøger stadig at forstå grundvidenskaben bag floatation, og hvordan det påvirker både hjernen og kroppen så dybt.

Hans undersøgelser påviser, hvordan mange af kroppens systemer kommer i en afslappet tilstand, når man flyder. Lige fra nedsat hjertefrekvens, respirationshastighed, blodtryk og hjernebølger.

F.eks. trækker de fleste mennesker udenfor en floatation tank vejret 15 gange i gennemsnit på et minut. Hvorimod de i en flydende tilstand og uden meget øvelse reducerer dette til omkring 5 vejrtrækninger på et minut, hvilket er en ganske stor forandring.

Men også hjernen skifter gear, når der flydes i afslappet tilstand. Feinstein har lige afsluttet en undersøgelse omkring, hvilken indflydelse floating har på amygdala (på dansk også kaldet mandelkernen), som er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og for­svarsreaktioner.

Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal) og er den del af hjernen, der spiller en central rolle i behandlingen af følelser.

Når amygdala er overstimuleret, aktiverer den vores kæmp eller flygt respons, som kan udløse stress og angst. I undersøgelsen blev 40 personer opdelt i to grupper – hvoraf halvdelen fik en 90-minutters floating session, og den anden kontrolgruppe tilbragte tiden ved at slappe af i en liggestol.

Deres hjerneaktivitet blev MRI-scannet før og efter, og resultaterne viser, at gruppen, der fik flydeterapi, opnåede en effekt af behand­ling, der kan sidestilles med effekten af anti-angst medicin og meditation. Hvilket understreger, at en floatation tank er et godt miljø til at forbedre meditationen, fokusere indad og hjælpe hjernen til at opnå en tilstand af dyb afslapning.

Effektiv oplevelse

Oprindeligt var de fleste floatation-tanke indkapslet og med et låg, men da mange oplever dette som en anelse klaustrofobisk, fremstilles der i dag også flotationsbassiner, som ikke er indkapslet.

Vandet er indstillet til 35° C for at matche kroppens temperatur, og luftens temperatur er den samme. Og vandet i tanken er tilsat Epsom salte, som gør det muligt for kroppen nemt at flyde, og som siges at have terapeutiske egenskaber.

Dette skaber en unik situa­tion, hvor brugeren ikke længere er i stand til at skelne grænserne mellem luft, krop og vand. Og når lyset slukkes, og der afspilles musik via indbyggede højt­ta­lere, sikrer det de bedste omgivelser til at flyde ind i en uberørt tilstand af bevidsthed.

Sådan kan floating implementeres i fitnesscentre og spa-steder

Ifølge Feinstein er den perfekte session på 90 minutter.

“Det tager cirka 25 minutter til en time at slappe helt af og rydde sindet for “støj”, så ideen er at opretholde den af­slappede tilstand lidt længere,” siger han.

I USA, hvor der i dag er registreret 297 floatation steder (der var blot 85 i 2011), har udbyderne stor succes med at supplere behandlingerne med kombinationspakker, hvor der f.eks. tilbydes: Massage, yoga, pilates eller assisteret strækøvelser til at løsne musklerne op før en session, og som tillader brugerne øget mulighed for at opretholde en dyb afslappethed under en behandling.

Omkostninger til en floatation tank/pool starter fra omkring 170.000, og behand­lingspriserne på det engelske marked er ca. kr. 500,- for en enkelt session og 3 for omkring 1.050,-.


Floatings historie

Floating, som det kal­des, når man lader sit legeme nedsænke i en lukket tank med varmt saltholdigt vand, er langt fra noget nyt. Faktisk blev det “opfundet” af den amerikanske neuroscientist John Lilly i begyndelsen af halvtredserne.

Han opdagede, at ved at flyde i en opvarmet saltvandsopløsning i en tank, der var lukket, således at der hverken kom lys eller lyd ind, kunne man opnå niveauer af afslapning, som ellers kun ses ved meditation. Og hvad der var endnu mere overraskende var, at denne tilstand kunne opnås på ganske få minutter.

Desværre var John Lilly også lidt af en “mad hatter”, der ofte inkluderede psykedeliske stoffer og delfinlyde i behandlinger, hvilket betød at hans metode fik ringe udbredelse.

Sidenhen har andre forskere dog op­daget, at når du frigives fra tyngdekraf­ten i en tank, der har den helt optimale temperatur, opnås smertelindring. F.eks. siges behandlingen at have gavnlig effekt på: Sportsskader, ømme led, ryg­smerter og øm nakke.

Ligesom flyde­terapi afhjælper stress. Når du slapper af udvides alle dine blodkar, og dit ilt­rige blod flyder til trætte muskler og fjerner affaldsstoffer. Din hjerne befries for den stress, det er at holde balancen og forskellige stillinger, som den ellers konstant gør al den tid, du er vågen. Ligesom flydeterapi også benyttes af atleter som forberedelse op til en konkurrence. Det siges også at have effekt på jetlag efter en lang flyrejse.


Konkurrencen om kunderne er spidset til på det danske fitnessmarked de seneste år og segmentering ligeledes. I dag handler det mere og mere om at tilbyde noget de andre ikke har, og ikke mindst om at optimere indtjening på eksisterende kunder.

Vi har kigget lidt på tre nye hurtigt voksende områder, der oplever vækst på det amerikanske marked, og søgt at belyse fordele og ulemperne ved dem. Fælles for alle tre tendenser er, at de matcher behovene hos den voksende og lidt mere elitære kundegruppe, der ønsker adgang til alt, hvad de atleter de sammenligner sig med har adgang til. Og to af dem er også et udtryk for den mere holistiske tankegang, der i disse år breder sig i en fitnessverden, hvor kunderne i stigende grad efterspørger nye tiltag, som kan få pul­sen ned i stedet for op.

For alle tre tendensers vedkommende er der tiltag, som kan implementeres relativt nemt og til en ganske overkommelig investering. Og ikke mindst har de alle tre synergier til markedets eksisterende kundeunderlag.

Selvom det som regel tager lidt tid, før tendenser fra USA rammer det danske marked, skal du nok ikke vente for længe, hvis du vil være first mover på et af områderne.

Du kan læse om de to andre tendenser her: Kryoterapi og assisteret stræk.