Mange personlige trænere tænder på tanken om at benytte den internationale uddannelse og deres evner til at skabe en forretning i et andet land. Lige så fristende det kan være at tænke på de muligheder og oplevelser, som en hverdag i et andet land tilbyder, lige så skræmmende kan det også være at sige farvel til alt det velkendte. Mød Sophia Mørch Ghani der har gjort drømmen til virkelighed.

Tekst: Steen Broford

Selvom det ikke ligefrem lå i kortene, at Sophia skulle ende med at blive personlig træner, så behøver man ikke tilbringe mange minutter i hendes selskab for at opdage, at her er en kvinde, der brænder for fysisk aktivitet og for at smitte andre med sin egen begejstring for bevægelse.

Men hendes tilgang er langt fra den traditionelle, og oprindeligt var det noget helt andet, der tændte hende:

“Jeg er vokset op sammen med brødre og havde en far, der har opdraget mig som en dreng. Og fra jeg var helt lille, har jeg været dybt fascineret af Østens Kung Fu film, og da Claude Van Dam og de andre action helte kom frem, så betragtede jeg dem som store helte – ikke på den måde, at jeg tænkte wow, det er lækre mænd! Næ nej, jeg ville være ligesom dem og kunne det samme som dem.”

Helt i tråd med den stålsatte beslutsomhed, som Sophia udstråler, så var der da heller ikke langt fra tanke til handling.

Og ungdoms årene blev tilbragt i mørke kælderlokaler, primært omgivet af mænd, hvor stort set alle former for kampsport blev afprøvet. Inden kærligheden til sidst faldt på Muay Thai. Men det var også en tid, hvor Sophia på den benhårde måde lærte, at hvis man vil frem, så har det en pris. For det var et miljø, der i de år ikke var specielt imødekommende overfor kvinder.

“Den første gang, jeg trådte ind i Muay Thai klubben, havde jeg forberedt mig og vidste, at jeg kunne tage 25 push-ups og 1000 mavebøjninger. Så det var ikke min fysiske form, de skulle kunne afvise mig på. Og der skulle i hvert fald ikke tages hensyn til mig, blot fordi jeg var kvinde. Så den del blev nedtonet. Jeg var drengepigen, der gik i hættetrøjer, undlod at barbere mine ben, og satte næsten en ære i at være den, der lugtede mest af sved i lokalet,” fortæller Sophia med et grin.

Med tiden bar anstrengelserne frugt. Respekten fra omgivelserne voksede, og Sophia blev så god, at hun ikke alene blev Danmarksmester tilbage i 2004, hun deltog også ved VM i Østen.

Sophia har skabt balance og harmoni imellem den benhårde kampsports baggrund med danse uddannelser fra Stepz dansestudie og Iwanson, samt en barre instruktør-uddannelse. Foto: Jimmy Lund Henriksen

Begyndte med at undervise på Christiania

Da Sophia mødte kæresten Joakim, der er født og opvokset på Christiania, og som i dag er hendes mand, begyndte hun at arbejde på et ungdoms- og fritidshjem derude.

“Kort tid efter fik jeg stillet et lokale til rådighed, så jeg kunne undervise stadens børn, bl.a. Lucas Graham i thai-boksning, og det var faktisk der, at det gik op for mig, at jeg elskede at undervise.”

Efter graviditet og fødslen af hendes andet barn, begyndte Sophia at overveje, hvad hun skulle beskæftige sig med fremover.

“Det var faktisk min mand, der foreslog en PT-uddannelse, og det var jeg på med det samme og tog uddannelsen på CPH West. Sideløbende trænede jeg meget boksetræning ude hos Poul Duvill i fitness.dk på Østerbro, og han har fra dag ét været en kæmpe støtte, og jeg ser Poul som min mentor.”

Personlig træner i Marbella

Tanken om at bosætte sig og arbejde i et fremmed land har aldrig været fremmet for Sophia. Hun har arbejdet i USA for en amerikansk kunster og bokset kampe i Thailand og boet i Dubai i en periode.

Men at hun endte i Marbella på den spanske sydkyst var lidt af en tilfældighed.

På et tidspunkt havde jeg en kunde i Spanien, og jeg var dernede og træne ham i tre uger. Og allerede efter den første uge havde jeg besluttet mig for, at her ville jeg bo. Jeg havde aldrig været i Marbella før, og jeg havde ingen konkrete planer om at flytte til udlandet. Jeg kunne bare mærke, at det var her, jeg skulle være. Der var bjerge, hav og blå himmel. Og på det tidspunkt havde jeg stort set ikke set meget af byen. Men alligevel var jeg ret sikker. Heldigvis har jeg en mand , som altid støtter op, og han var fra starten med på idéen.”

Så aftalen blev, at Sophia lige kom hjem og var en uge i København, for så efterfølgende at tage tilbage til Marbella.

“Jeg boede lidt rundt omkring, mens jeg opbyggede en kundebase. Og det var svært at være væk fra mand og børn, men heldigvis kom Joakim og vores to børn herned et halvt år senere.”

Det var tilbage i december 2015, at Sophia begyndte at etablere sig i Marbella, og det skete via gammeldags benhårdt fodarbejde.

“Min første kunde mødte jeg på stranden, og ham trænede jeg efterfølgende hver dag, indtil han havde tabt 25 kg. Jeg er langt fra nogen haj på de sociale medier, så til at begynde med foregik det meget via anbefalinger mund til mund.”

Marbella kaldes også for verdens mest cosmopolitiske landsby, og Sophias klientel består da også primært af udlændinge, der bor dernede.

“Jeg har mit udstyr i bilen og trænet de fleste hjemme hos dem selv. Nogle enkelte kommer og træner hos mig, lige som jeg sideløbende underviser i barre træning.”

Foto: Jimmy Lund Henriksen

Ikke uden udfordringer

Et liv i solen og klienter nok lyder som luksus, men det er også forbundet med en lang række udfordringer, når man starter op i et nyt land. Omkring det fortæller Sophia:

Til at begynde med er alt en udfordring. Jeg havde arbejdet for en amerikansk filmkunstner og tjent godt, og jeg havde lidt opsparing med hjemmefra. Og det var jeg glad for, for det tager noget tid at etablere sig. Jeg så hverken mine børn eller min mand i fire måneder, men så kom de heldigvis lige ned i en uges tid, og to måneder efter kom de så permanent. Og det var selvfølgeligt hårdt at undvære dem i den periode. Men i sådan en situation handler det også om at have perspektiv på tingene. Jeg havde tidligere prøvet at være den eneste kvinde på en Muay Thai Camp i Thailand, hvor vi trænede 2 gange om dagen, 6 dage om ugen og startede med at løbe 7,5 km hver morgen, og hvor de lokale Thai-boxere til at begynde med absolut ikke var begejstrede over min tilstedeværelse, selvom jeg tilsidst fik deres respekt. Så selv om det var hårdt at undvære familien, så vidste jeg, at det nok skulle gå. Der var så også bekymringerne omkring af flytte børnene til helt nye omgivelser, men børn er børn og tilpasser sig hurtigt. De startede i en lokal spansk skole, og to måneder efter talte de sproget og havde fået nye venner. Og i dag er mor lidt stolt over, at de begge to er startet til boksning.

Tempoet er et andet, omkostningerne er mindre, og det gør det nemmere at få ro på tilværelsen. Og folk er generelt meget mere åbne og afslappede hernede, men derfor kan jeg da sagtens savne den danske hygge ind i mellem. Den må jeg så bare dyrke lidt mere intensivt, når jeg er hjemme på ferie i DK.”

Mine klienter skal ville min træning

Sophia tilbyder dynamisk træning, som kan tilpasses den enkeltes ønske og behov. Og hun benytter sig af de bedste trænings­principper fra hendes kampsports- og boksningsbaggrund, samt løbetræning og intervalbaseret HIIT-træning.

“Min træning er hård og intensiv og skal tilgodese såvel kondition, styrke og funktionalitet hos mine kunder. Jeg elsker selv det adrealin kick, jeg får, når jeg skubber mine grænser, og jeg elsker det mindst ligeså meget, når jeg ser den samme “ild” i mine kunders øjne,” fortæller hun.

Når Sophia på sin hjemmeside skriver: “Jeg forventer fuld motivation og disciplin fra mine klienter, og jeg vil give den tifoldigt tilbage.”

Det er ikke den sædvanlige salgsgas, men et helt oprigtigt udtryk for hendes filosofi. Når det kommer til klienterne, så ser Sophia også sig selv lidt som Mr. Miyagi fra Karate Kid filmene:

“Jeg stiller som udgangspunkt det krav til dem, at de skal gide at træne. Hvis du vil have min træ­ning, så er det “vax-on vax-off”. Der er masser af mennesker hernede, der har tid og penge nok. Og nogle af dem ser desværre en personlig træner som et underholdende indslag i hverdagen. Der må jeg blankt erkende, at dem, der hellere vil hyggesnakke end træne, de skal nok finde en anden træner. Det kan lyde som en luksus tilgang, men jeg er ligeglad med pengene, det handler først og fremmest om at have mig selv med på rejsen.

Con Amore projektet

“Jeg har da også haft en periode, hvor jeg var træt af at høre om kunders luksusproblemer og var ved at køre lidt sur i det hele. Og selvom klimaet er fantastisk, og livet er nemmere hernede, så har jeg da også ind imellem haft fokus på de negative sider, og tænkt: Fuck, det her er en gangsterby! Men så har jeg valgt, at i stedet for at fokusere på alt det, der tiltalter mig. Og igen kom én af de ting, jeg har lært af Poul Duvill, mig til gode, for han har altid sagt: “Hold hoved koldt og fokuser på målet!” når noget var hårdt. Så jeg begyndte at tænke på, hvad der oprindeligt havde motiveret mig. Og det var helt klart tanken om at “give tilbage”. Havde jeg været millionær, så havde jeg undervist gratis, men det er jeg ikke. Men jeg kan tilbyde den tid, jeg har tilovers, til nogle, der er mindre priviligerede.”

Og som altid er der ikke langt fra tanke til handling i Sophias univers, og hun er i dag involveret i et Con Amore projekt, hvor hun underviser i kampsport i et projekt for gadebørn i La Palmilla – en af de fattigste bydele i Malaga.

“At opleve den glæde og lyst til at lære noget nyt, som de unger har, er fantastisk. Og det sætter også de “luksusproblemer”, jeg til hverdag hører om fra mine klienter, i et lidt andet perspektiv, når jeg ser de her unger, der kommer til træning i underbukser og hullede gummisko – ganske enkelt, fordi de ikke har andet.”

På det afsluttende spørgsmål omkring, hvilke tre gode råd Sophia vil give til andre, der går med drømmen om at flytte deres forretning til udlandet, er hun helt klar i mælet:

“Det kan kortes ned til et svar. Hvis det er det, du drømmer om, så bare gør det. Og har du en partner, så vær sikker på, at han/hun bakker op om drømmen, for ellers blive det op af bakke. De første to år var kaotiske, men er der én ting, jeg har lært af min kampsports baggrund, så er det, at alt – hvad der ikke knækker dig, gør dig stærkere.”

Er der én ting, jeg har lært af min kampsports baggrund, så er det, at alt – hvad der ikke knækker dig, gør dig stærkere. Foto: Jimmy Lund Henriksen