Tekst: Thor Wowk Larsen, Managing Consultant CMS Denmark

I slutningen af november havde jeg fornøjelsen af at deltage ved EuropeActives 10. International Standards Meeting, der omhandlede behovet for specialisering og differentiering af personlig træning.

Eventet var udsolgt og bød på en blanding af oplæg og diskussioner med både akademikere og praktikere. Helt generelt var der enighed om, at der er et behov for at løfte uddannelsesniveauet blandt personlige trænere og fortsat arbejde på også at professionalisere den del af branchen.

Der blev identificeret flere problemstillinger, som vi i CMS Denmark kan nikke genkende til; dels at der er behov for mere fokus på de “bløde værdier” og coaching-evner, men også at forudsætningen for det hele er et solidt kommercielt fundament og evnen til at sælge sine ydelser.

Det er vand på CMS-møllen og vi glæder os til at hjælpe endnu flere danske fitnesscentre med at løse den problemstilling i fremtiden!

Læs mere om mødet hos EuropeActive her og hør reaktionerne fra andre deltagere i videoen på Facebook.