Det lader til, at det gamle ordsprog, om at lykken ikke kan købes for penge, holder stik. Ifølge forskere fra henholdsvis Yale og Oxford Universiteterne, så kan penge faktisk ikke købe lykke. For ifølge deres forskning er det regelmæssig motion – og ikke økonomisk status, der har den største indflydelse på den generelle lykkefølelse.

I en Lancet-publiceret undersøgelse krydsede forskere fra Yale og Oxford data omkring følelsesmæssige stemninger, fysiske aktiviteter og indkomstniveauer blandt 1,2 millioner voksne amerikanere.

Forskerne konkluderede udfra de tal, at de deltagere i undersøgelsen, der regelmæssigt trænede, i gennemsnit følte sig dårligt tilpas i 35 dage om året, hvor imod dem, som var inaktive, i gennemsnit følte sig dårligt tilpas i 53 dage om året. Derudover opdagede de også, at fysisk aktive deltagere føler sig lige så godt tilpas som de inaktive deltagere, der havde en indkomst på mere 150.000 kr om året end dem selv.

Men ifølge forskerne er der også et loft på, hvor meget motion kan betyde for at øge ens lykkefølelse. Og tilføjelse af mere og mere motion til ens daglige rutine er ikke nødvendigvis klogt.

Undersøgelsen viser, at 3-5 træningspas om ugen af en varighed på imellem 30 og 60 minutter er ideelt, når det handler om at fremme lykkefornemmelsen.