Den gennemsnitlige voksne englænder bruger otte gange så meget tid på at se on-demand TV, som de motioner, viser ny rapport.

En undersøgelse af 2.076 britiske voksne udført af ComRes afslører, at britiske voksne i gennemsnit bruger 12 timer om ugen på at se on-demand TV – som f.eks. Netflix  – og blot 90 minutter om ugen på moderat fysisk aktivitet.

Undersøgelsen bestilt af interesseorganisationen ukactive viser, at den gennemsnitlige britiske voksen også bruger 12 timer om ugen på sociale medieplatforme og yderligere 17 timer om ugen på en smartphone eller tablet.

Resultaterne afslører også et tydeligt hul i fitnessmarkedet i Storbritannien, hvor 14 procent hævder, at de slet ikke motionerer og 13 procent udfører mindre end 30 minutters moderat træning om ugen.

Hvilket betyder, at hele 27 procent af voksne kan klassificeres som fysisk inaktive.

“Desværre lever mange mennesker i dag et helt stillesiddende liv i en verden domineret af bilen, skrivebordet, job, fjernsynet og computeren,” udtalte professor Sir Muir Gray, chefkonsulent for the National Health Service i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet. “Det er skidt, at flere ikke tager handling, når vi nu ved, at selv 10 minutters hurtig gang er gavnligt.”

Steven Ward, ukaktive´s administrerende direktør, tilføjede: “Fremskridt inden for teknologi og underholdning har fanget vores opmærksomhed, men i stigende grad lader vi os passivt underholde, og mange mennesker mister den balance og glæde, som fysisk aktivitet bringer til deres liv.”