Traditionelt set har eliteidrætsmænd og -kvinder haft en tendens til at nå toppen i deres professionelle karriere i midten til slutningen af ​​20’erne. Men de seneste år har vi set en tendens til at erfarne udøvere er i stand til at fortsætte med succes langt ind i 30’erne.

Roger Federer og Tiger Woods er to gode eksempler, der vandt store tennis- og golfmesterskaber henholdsvis i deres sene 30’ere og begyndelsen af ​​40’erne.

Og nu støtter en førende sportsfysiolog Jacky Forsyth, der er lektor i træningsfysiologi ved Staffordshire University, op med en undersøgelse af tidens og tendenser inden for moderne træning. Hun fastslår, at det er fremskridt inden for træning og ernæring, der har ført til, at atleter generelt kan dyrke deres sport længere på alle niveauer.

“Det er i overensstemmelse med de fleste tidligere undersøgelser, at præstationsnedgang forekommer omkring de 50 år for såvel mænd som kvinder,” udtaler Jacky Forsyth, “og udover de træningstekniske og medicinske fremskridt har vi også opnået en bedre forståelse af, hvordan kroppen reagerer og tilpasser sig træning. Men ved udholdenhedskrævende sportsgrene er der også opstået tanker om, at her kan en vis alder være at foretrække, da kroppen her reagerer bedre med hensyn til muskelvæv og cellulær tilpasning.”

En tendens, der har været konstant inden for sport, er, at gennemsnitsalderen for kvindelige mestre på tværs af golf, tennis, atletik og cykling er meget yngre end mænds indenfor de samme sportsgrene.

Indenfor atletik topper de mandlige vindere af store turneringer, når de er omkring 29 år gamle, mens kvinder opnår deres succes, når de er omkring 27, mens de indenfor golf typisk topper, når de er henholdsvis 31 og 26 år, og tallene i tennis hedder 26 og 25 år.

Forsyth hævder, at dette ikke kun kan tilskrives biologiske faktorer. ”Det er sandsynligvis en blanding af ting, for selvom den alder, man kan forvente at være på toppen i, allerede har flyttet sig opad, så har det måske mere at gøre med en samfundsmæssig ændring end de teknologiske fremskridt”.

For kvinder antog man for eksempel tidligere, at afslutning på en atletisk karriere var uundgåelig, hvis hun ønskede at starte en familie. Sådan er det ikke længere. Og hvor kvinder tidligere havde en tendens til at droppe ud af sport i ungdomsårene, når puberteten indtraf med dens kropsændringer, så fortsætter flere i dag.

Alligevel er der nogle markante forskelle, indenfor tennis har der f.eks. været tre store kvindelige teenage mestre siden århundredeskiftet sammenlignet med blot én på herresiden. Ligesom 21 kvindelige spillere på 21 år og derunder har haft succes sammenlignet med 10 hos herrene. Men bortset fra Serena Williams har der dog også været en tendens til, at de kvindelige spillere opnåede langt mindre succes senere i deres karriere.