Weight Watchers har ændret navn til WW. Det 55-årige selskab, der tidligere har haft fokus på slankekure og vægttab, vil fremadrettet fokusere på wellness generelt.

Weight Watchers bliver til WW for at være det globale mærke for velvære for alle og ikke blot for dem, der ønsker at tabe sig. Omkring dette udtalte virksomhedens administrerende direktør, Mindy Grossman, i forbindelse med ændringen:

“Vi vil fortsat benytte os af den viden, vi har opnået igennem de sidste 55 år, til at skabe wellness, der virker. Vi vil fortsætte det sunde spiseprogram til vægttab, men vi kan tilbyde så meget mere i dag. Vi kan inspirere folk til sunde vaner og hjælpe dem med at spise bedre, be-væge sig bedre og bruge deres mentale styrke til at understøtte deres indsats.”

For at understøtte den nye strategi, lancerer selskabet en kampagne for at brande sig selv som et “teknologisk oplevelsesfirma”. Den nye satsning omfatter også et partnerskab med det London-baserede online meditationsselskab Headspace omkring udviklingen af en opdateret WW mobilapp.

En app, hvorfra WW bl.a. vil tilbyde et belønningsprogram kaldet WellnessWins, så medlemmerne kan spore deres ernæring og motion. Aktiviteter genererer “sejre”, der kan indløses for produkter og tjenester. WW opdaterer også sit FitPoints-system til at tilpasse sporing baseret på størrelse, alder og køn. Det vil specifikt belønne højintensitets-træning. Abonnementsbaserede wellness coaching-tjenester vil også være tilgængelige via appen.

Oprah Winfrey, der er bestyrelsesmedlem og ejer 8 % af aktierne i selskabet, roste WW’s rebranding i en erklæring til USA Today.

“Fra det øjeblik jeg valgte at investere i virksomheden, har jeg troet, at den rolle, WW kan spille i folks liv, går langt ud over et tal på en skala, og jeg  tror, at vi vil fortsætte med at inspirere folk til ikke kun at spise godt, men også til at bevæge sig mere og skabe forbindelser brugerne imelllem, så det bliver nemmere at opleve glæden ved et sundt liv.”