Af Per Andreasen

Ny coronavirus er ikke færdig med at stå i vejen for internationale fitness-events. FIBO China skulle være afholdt i Shanghai fra 4. juni til 6. juni, men arrangørerne udskyder nu den fysiske eller offline del af arrangementet til andet halvår 2020.

I mellemtiden lover de at tilbyde opgradere den online platform for FIBO China med “en række premium events, en digitaliseret platform og et insider community, som skal opfylde behovet for udstillere og besøgende, hvad angår handel, uddannelse og oplevelse”.

“På så kritisk et tidspunkt i kontrollen af COVID-19 pandemien er det vores højeste prioritet at sikre helbredet og sikkerheden for vores udstillere, besøgende og partnere. Vi undskylder for ulejligheden (…) og håber på jeres fortsatte forståelse og støtte,” skriver FIBO China i en pressemeddelelse.

Den opgraderede og smittefri digitale oplevelse af FIBO China kan tilgås på Fibo-china.cn.