ClassPass har rejst 85 millioner dollars i venturekapital som en del af en global ekspansionsstrategi, der skal gøre det muligt for abonnementstjenesten at komme ud til 10 nye amerikanske byer og 20 nye lande primært på det sydøstasiatiske marked inden udgangen af 2019, annoncerede selskabet i slutningen af sommeren.

Virksomheden, der blev grundlagt i 2013 af Payal Kadakia, siges allerede på nuværende tids­punkt at have 10.000 partnere fordelt på 50 byer verden over.

Og med en forretningsmodel, hvor brugere får adgang til træningsklasser i eksisterende fitnesscentre uden medlemskab af dette, blot via et abonnement hos ClassPass og adgang til deres app, er virksomheden om nogen et godt bud på de disruptions tendenser, der allerede nu udfordrer den traditionelle forretningsmodel for fitnesscentre.

I maj annoncerede ClassPass et nyt selskabs­programmeringsprogram, der gør det muligt for virksomheder at tilpasse ydelsespakker med ClassPass-tilbud til medarbejdere.

Og med den seneste kapitaltilgang har ClassPass for alvor fået de økonomiske muskler til at række ud over det amerikanske marked og for alvor etablere sig som et globalt brand.