På internettet er stort set alt information tilgængeligt. Men ofte er den viden, vi møder, filtreret igennem afsenderens personlige meningsfilter.
I denne artikel får du en række bud på, hvordan du kan finde den viden, du søger, tættest på kildens udspring.

Tekst: Anders Nedergaard

Vi lever i det hyperkomplekse samfund, hvilket helt banalt betyder, at vi nu har adgang til mere information om vores verden, end vi med nogen rimelighed kan forventes at sætte os ind i. Da dét er en umulighed, så er den logiske konsekvens blevet, at dem, der ikke bare giver op på at følge med, konsumerer viden i form af “suppeterninger” af kurateret viden forberedt af organisationer eller oftere personer. Det er et grundvilkår, at det er sådan langt de fleste kommer til at forholde sig til viden om deres omverden nu og i fremtiden. Kun fagpersoner med stor specialviden om deres felt har mulighed for reelt at have overblik over et område, og så er det endda typisk kun inden for et smalt område.

Hvad mener manden med suppeterninger?
I artiklen her bruger jeg begrebet “suppeterning” om kurateret viden, altså viden som nogen har samlet sammen, sorteret, filtreret efter nogle relevanskriterier og videreformidlet. Det kommer sig af, at når folk skal bruge eller søge viden, er det oftest operationaliseret til kun at handle om et konkret behov, e.g. “Jeg skal bare vide dét, der er relevant for at tabe sig/lave træningsprogrammer/genoptræne min skulder”. Man kan sige, at det samme gør sig gældende i en lidt større skala, når vi tager kurser inden for fagspecifikke områder. Selvom et kursus måske tager 100 timer, bliver det aldrig en tilbundsgående indførsel i søgemaskineoptimering, kognitiv terapi eller VVS-arbejde. Det bliver altid kun en suppeterning, da reel kompetence tager 1000-vis af timer at opbygge og derfor altid vil kræve en blanding af formel uddannelse, selvstudie og erfaring (=lang tid).

Problemet ved suppeterninger
Det med suppeterninger er som sagt et grundvilkår, men det kommer ikke uden problemer.
Det første problem ved suppeterninger er, at man i operationalise­ringen af viden ofte udelader alt det, der ikke er specifikt nødvendigt. Og i praksis er det al den unødvendige viden udenom, der tillader en at sætte den relevante viden i kontekst og tage forbehold, osv. Lige så snart at spørgsmålene går uden om, hvad der specifikt er dækket i suppeterningen, kan den (suppeterningen) sagtens give en falsk selvopfattelse af kompentence, og så har man lige pludselig folk, der ytrer sig om ting, de ikke ved noget om. For lægfolk er det ikke altid tydeligt, om man kun har suppeterning viden, eller om man reelt er “ægte kompetent” – og bevares, det er heller ikke altid vigtigt, men nogle gange er det altså.

Det andet problem er, at når man vælger at følge bestemte organisationer eller personers suppeterninger, så vælger man implicit også den filtrering og tolkning, de laver. Dette problem er mest udtalt, når det er personer, man følger. Dét er et problem, fordi personer altid har forudindtagelser og er fundamentalt fejlbarlige. Der findes naturligvis grader af dette, men selv folk med stor selvindsigt og viden, men alle laver fejl en gang imellem og har blind spots.

Og dette problem bliver forstærket af, at valget af hvem man følger i høj grad er drevet af, hvem man oplever et værdifællesskab med. Et eksempel jeg har set på dette er i de senere måneders hype omkring Carnivore diet, et kostmønster, hvor man KUN indtager kød, æg og mælkeprodukter. Carnivore fortalerne er generelt set mænd med lidt anti-autoritære og højreorienterede værdier. Her ser man ret tydeligt, at dem, der følger dem, matcher disse værdier, men at de adopterer nogle holdninger til ernæringsfaglige spørgsmål fra dem, de følger. Et af dem er, at de er villige til at afskrive den type af forskning, der kaldes befolkningsstudier (eller epidemiologisk), for det er dér, at en stor del af dokumentationen for, at det er godt at spise planter, findes. Så vi ser altså en situation, hvor folk har en holdning til et fagspecifikt spørgsmål, som de på ingen måde er udrustet til at tage stilling til, alene fordi de har adopteret den fra en person, som de følger af nogle ikke-faglige grunde.

Hvad skal man så gøre?
Jeg støder ofte på det selv, da man kan sige, at det på en eller anden måde er mit arbejde at opsamle viden, sortere det og pakke det om og videreformidle det, og jeg derfor er i suppeterning business’en. Jeg har følgere på sociale medier, der råt konsumerer, hvad jeg poster. Og jeg laver kurser og undervisning for fagpersoner, der tror på den måde, som jeg kuraterer viden på. På samme måde er der andre, som følger Kernesund-Ninka, Joe Rogan og Madbanditten. I virkeligheden så jeg jo hellere, at folk begyndte selv at gå til kilden og sprang mig over, så de kunne lave deres egne fejl, i stedet for at arve mine. Men det ved jeg også godt er urealistisk for langt de fleste.

Nu om dage er det jo god latin at have en evidensbaseret praksis, lige meget om man er fysioterapeut, læge, personlig træner eller diætist, men hvor lægegerningen har en ældre tradition for det, er det nyere for fysser og diætister og i særdeleshed trænere. Men enkelte udøvere af de nævnte professioner skriver ofte til mig for at spørge, hvordan de kan gøre sig selv klogere og komme tættere på kilden i forhold til en evidensbaseret praksis, altså hvem og hvad de skal følge. Og det er egentlig i virkeligheden det, der er humlen i denne artikel. Hvor går man hen, hvis man gerne vil arbejde evidensbaseret og gerne vil tættere på kilden?

Jeg har selv igennem mange år fået opbygget et feed, der sørger for, at jeg bliver udsat for relevant forskning og nye ideer indenfor de fagområder, jeg selv følger aktivt med i. Hvis man gerne vil gøre det samme, har jeg følgende råd til, hvordan man griber det an.

Følg videnskabsfolk (på SoMe)
Der findes en række fagfolk, der laver evidensbaseret formidling på sociale medier. Indenfor sundhedsvidenskab er det primært Facebook og Twitter, men der er også nogle få på Instagram.

Eksempler:
* Arne Astrup, PhD, Dr. Med, Professor, formidler via sin facebook side og twitter om udviklingen i ernæringsvidenskab.
* Stuart Phillips, PhD, professor, kendt canadisk forsker i sportsvidenskab og proteinstofskifte, aktiv på Facebook og twitter.
*Brad Schoenfeld, ny amerikansk forsker med en fortid som personlig træner (i mange år), der forsker i og formidler om meget konkrete, anvendelige ting fra træningsverdenen. Primært aktiv på Facebook og Twitter.
* Alan Aragon, amerikansk diætist og videnskabsmand, primært aktiv på instagram.

Følg videnskabelige selskaber (på www)
Videnskabsfolk har det med at organisere sig i videnskabelige fællesskaber (man kalder det ofte “selskaber”) nationalt og internationalt. Nogle gange udgiver disse selskaber rigtige videnskabelige tidsskrifter, der kan være værd at følge. Men videnskabelige tidsskrifter har ofte betalingsvægge og er dermed svært tilgængelige for lægfolk. Men videnskabelige selskaber er begyndt i stigende grad at lave standpunkts artikler, der skal samle sammen, hvad det pågældende videnskabelige selskabs samlede holdning er til vi­denskaben på et bestemt område. De kaldes “position stands” på engelsk, og ofte vil det at tilføje “position stand” til en almindelig google søgning på et fagspørgsmål give links til dem. Det her er nok i virkeligheden det vigtigste af rådene, jeg kan give. De videnskabelige selskaber er rigtigt gode at følge, fordi der ikke er lige så stor risiko for, at de er ramt af individuelle forudindtagetheder, og de er samtidig oftest mere med på det faglige beat end offentlige instanser (e.g. sundhedsstyrelsen) og patientforeninger (e.g. Diabetesforeningen).

Eksempler:
* International society of sports nutrition (ISSN) har både et tidsskrift, Journal of International Society of Sports Nutrition (JISSN) og en række standpunktsartikler, der er publiceret i deres tidsskrift. De har f.eks. standpunktsartikler om kreatin, timing af næringsstoffer (ift træning) og koffein.
* American society for nutrition (ASN) udgiver adskillige videnskabelige tidsskrifter, blandt andre “Journal of Nutrition” (JN) og American Journal of Clinical nutrition (AJCN) og har en række position statements, som de kalder det, f.eks. på hvordan man håndterer overvægt i ældre.
* Dansk selskab for sportsfysioterapi (DSSF) har et online fagkatalog, hvor de beskriver deres standpunkter til en række kliniske problemstillinger.
* National Strength and Conditioning Association (NSCA) udgiver tidsskriftet Journal of Strength and Conditioning Research (JSCR), der godt nok er gemt bag en betalingsvæg, men de har ligeledes en række position stands, bl.a. om træning af børn og unge, langsigtet fysisk udvikling i sportsfolk.

Følg evidensbaserede brands, virksomheder og organisationer (på SoMe og www)
* Australian institute of sports er en forskningsinstitution, der lægger navn og ryg til noget af det fremmeste forskning i sportsvidenskab og sportsernæringsvidenskab. De formidler desværre ikke så meget gennem deres hjemmeside. Der skal man have fat i de enkelte forskere. Men de laver mange spændende ting.
* Norges Idrætshøjskole er Norges pendant til institut for idræt, men de har for det første flere penge (det er nok olien), og for det andet så har de et stærkere samarbejde med eliteidrætten, der i Norge hjælpes gennem Olympiatoppen (deres udgave af Team Danmark). De laver noget meget anvendt forskning i trænings­videnskab og sportsernæring.
* Greg Nuckols har en universitetsuddannelse i idræt og biomekanik, og han driver hjemmesiden strongerbyscience.com og laver et slags nyhedsbrev/magazin, der hedder Monthly Applications in Strength Science (MASS). Det er stærk populærformidling af videnskab relateret til styrkesport.

Følg videnskabsgrupper på sociale medier
Udover de nævnte ressourcer findes der en del facebookgrupper, hvor man deler forskning indenfor fagområder. Det skal ikke forveksles med facebooksider, hvor kun indehaveren af siden poster indhold. I grupper er indholdet brugerdrevet og er dermed lidt mere græsrodsagtigt. Hvor godt sådanne grupper fungerer i praksis varierer dog meget og afhænger af, hvor godt de er modereret. Et sted, hvor der også er mulighed for at følge med i fagspecfikke interesser, er mediet Reddit, hvor man har mulighed for at abonnere på fagspecifikke brugerdrevne grupper. Desværre savner de ofte moderatorer, så ting kører let af sporet, og undertiden bliver hele subreddits overtaget og skifter formål.

Eksempler:
* Facebookgruppen International Society of Sports Nutrition (ikke at forveksle med facebook siden af samme navn). Siden er drevet af en række brugere interesseret i sportsernæringsviden­skab. Den er en god kilde til at holde øje med nye studier indenfor området og er modereret godt.
* r/nutrition er en interessegruppe på Reddit dedikeret til ernæring og ernæringsvidenskab. Her kan man også finde ting, men det er helt klart bedre i nogle perioder end i andre.

Sådan undgår du “meningsfiltre”
Så ved først og fremmest at følge enkelte videnskabsfolk, videnskabelige selskaber og dernæst brugerdrevne grupper og viden­skabsfunderede brands, så kan man få lavet et feed, der sørger for, at man bliver udsat for forskning og faglig udvikling indenfor de felter, man måtte være interesseret i, der er lidt mindre filtreret af bestemte andre personer. Særligt det med at følge videnskabelige selskaber og tage udgangspunkt i deres standpunkt er en god måde at lave en evidensbaseret praksis. Og der er ofte mere fagspecifikke selskaber på engelsk end på dansk, og derfor skal man ofte til USA for at få standpunktsartikler på mere specifikke områder.