SATS har spurgt medlemmerne, hvordan de har det for tiden, og flere er bekymrede for, at deres sundhed påvirkes negativt, og at den overordnede folkesundhed kommer til at koste samfundet dyrt, nu hvor træningscentre må holde lukket helt frem til august.

Charlotte, som har været medlem i SATS i fire år og træner tre gange om ugen, er påvirket af den manglende træning og mærker det på både krop og humør. Hun er ikke bange for at sige, at hun håber, regeringen ændrer mening:

”Den manglende træning påvirker både min krop, vægt og humør. Jeg ser det på badevægten, men mærker det især psykisk. Jeg går og føler mig små-deprimeret, min lunte er kortere, og jeg går bare generelt rundt som en gnavpot. Det er svært at hive mig selv op til at komme i gang igen, selvom jeg virkelig burde, men jeg håber bare, at regeringen forstår, hvor vigtigt træningscentret er – både for fysisk og mental sundhed og velbefindende,” siger hun.

Den samme bekymring findes også hos medlemmet Lena på 72 år, som er aktiv fitnessgænger. Hun plejer at gå på både hold og træne på maskiner, og mærker nu tydelig forskel på sin krop, nu hvor træningscentrene har lukket:

”Den manglende træning på maskiner har gjort, at jeg er begyndt at få smerter omkring hofte og ryg. Det er ganske simpelt: min krop mangler træningen! For min psyke savner jeg virkelig meget det sociale og fællesskabet i SATS. Det skal også siges, at jeg, før jeg startede i fitness, havde angst for mange ting især relateret til bevægelse, men den gentagne udfordring i de trygge rammer gjorde, at det forsvandt. Jeg er bange for, at det kommer tilbage.” fortæller Lena åbent, og indrømmer blankt, at hun ikke får motiveret sig selv til hjemmetræning, selvom hun ved, at mulighederne er der.”

Træning påvirker hjernen

Både din fysiske og psykiske sundhed påvirkes af aktivitet og træning. Det er senere også bevidst, at din hjerne påvirkes direkte af motion. Blodtilstrømningen til hjernen øger produktionen af hjerneceller, giver dig en bedre koncentrationsevne og har en lang række yderlige fordele såsom at nedsætte risikoen for angst, depression, stress og demens.

“Mange af vores medlemmer fortæller, at de savner at træne i vores centre. De mener, at det sociale under træning bidrager til ikke bare en fællesskabsfølelse, men også at det bliver lettere at holde træningsmotivationen oppe. Vi har 1.300 ansatte i Danmark, som er klar til at åbne vores træningscentre på ansvarlig vis, og vi står klar til at hjælpe danskerne til at komme tilbage til et mere aktivt og lykkeligt liv,” siger Linda-Li Cederroth, country manager i SATS Danmark.

I Sverige og Finland har SATS genåbnet alle træningscentre, og de norske træningscentre forventes at åbne igen den 15. juni. Den danske regering har besluttet at holde alle fitnesscentre lukket indtil august, hvilket betyder, at danskerne derefter har været uden deres træningsmuligheder i centret i fem måneder. Da SATS er den største træningskæde i Norden, ønsker den at tage et aktivt ansvar for folkesundheden. Derfor fortsætter den samarbejdet med DFHO og andre træningskæder for at vise, at det er muligt at åbne på en ansvarlig og sikker måde.

SATS gjorde forleden sit online træningsunivers tilgængeligt for alle kædens medlemmer og satte samtidigt alle betalinger i stå. Online har SATS i øjeblikket over 158 videoer, flere end 10 daglige livestreamede og en række indhold med fokus på kost, træning og mental sundhed. Alle danskere, der ikke er medlem af SATS fik i samme ombæring gratis adgang til 13 forskellige online træningstimer.