På trods af den brandvarme ”hype” og føromtale efterlader en af efterårets mest omtalte film vores anmeldelse med en lunken fornemmelse af veganerpropaganda.

Tekst: Anders Nedergaard, PhD Foto: Netflix

I oktober ramte Netflix dokumentaren “The Game Changers” efter en periode med betragteligt hype. Der var lavet meget flotte trailere, en nydelig hjemmeside, og der havde været biografscreeninger verden over.

Filmen er instrueret af Louie Psihoyos og producerholdet rummer så prominente navne som James Cameron (ham med Avatar), Arnold Schwarzenegger, Jackie Chan, Lewis Hamilton (racerkører), Novak Djokovic (tennisspiller) og flere atleter. Producerholdet rummer altså en masse folk, der på den ene eller anden måde har levet af kropslige udfoldelser, og det er intet tilfælde.

I “The Game Changers” vil de nemlig gerne fortælle os, at den plantebaserede (underforstået veganske) kost er ikke kun tilstrækkelig, men decideret optimal, hvis man gerne vil præstere som atlet.

“The game changers gør dét, man næsten altid gør, når man gerne vil pushe et kostmønster, hvor der ikke findes målbare gevinster på det, man gerne vil sige noget om.”

Anders Nedergaard.

Filmens forløb

Filmen igennem er James Wilks fortælleren og altså ham, der følger seeren gennem historien. Wilks er kendt fra MMA, hvor han vandt Mixed Martial Arts realityshowet (med medfølgende kontrakt med UFC). I filmen præsenteres det som om, at Wilks er blevet skadet – og er stødt på noget interessant info om vegansk/plantebaseret kost og derfor begynder på en rejse, hvor han skal tage stilling til, om han skal begynde at spise vegansk/plantebaseret.

Igennem filmen støder han tilsyneladende på en række betragtninger, som bedyrer, at det er meget, meget bedre at blive veganer, hvilket han så gør, hvorefter han tilsyneladende pludselig præsterer meget, meget bedre.

Filmens virkemidler

  • Først og fremmest en gruppe af cases, bestående af eliteatleter inden for en række sportsgrene, samt en flok New York brandmænd og deres erfaringer med den plantebaserede kost, naturligvis allesammen overstrømmende positive.
  • Dernæst er der naturligvis interviews med en række læger og videnskabsfolk, som bedyrer den plantebaserede kosts mange fordele.
  • Sluttelig er der en gruppe på tre mandlige college atleter, som de udsætter for to forsøg, der også skal understrege den animalske kost.
  • Nåja, og så er der tre relativt korte sekvenser, hvor man i den ene taler om, hvorvidt mennesker overhovedet er lavet til at spise kød. Og i den anden taler om klimaeffekter, og hvor man følger en ex-elitesoldat, der bekæmper krybskytter på den afrikanske savanne.

Der er sådan set nok at tage fat på, men jeg vil gerne i artiklen her særligt tage fat i deres cases.

Vegansk eller plantebaseret?

Igennem filmen undgår man meget nøje begrebet “vegansk”, til fordel for det ikke nærmere definerede begreb “plantebaseret”. Men tilsvarende bruges der gennem filmen væsentligt flere kræfter på at fortælle om, hvor skidt det er at spise animalske produkter, ligesom samtlige cases, der præsenteres, er med stringent vegansk kost – end på hvor godt det er at spise planter, så det klinger lidt hult.

Til sidst i filmen er der dog en sekvens, hvor de fremhæver, at man ikke behøver gå helt vegansk – nej, det er ok bare at skære lidt ned. Selvom det naturligvis er rart med denne udblødning af budskabet, så fremstår det forvirrende, da de lige har brugt en time på at fortælle om, hvor skidt det er at spise kød. I slutningen af filmen.

Jeg er helt sikker på, at selve valget om at undgå at bruge betegnelsen “vegansk” er noget, der er meget velovervejet som en del af den redaktionelle linje, for at undgå det stigma veganisme kan være forbundet med.


Selvom filmen i høj grad benytter elite idrætsfolk, som f.eks. bokseren Bryant Jenning som case, forekommer deres personlige historie sjældent troværdige.

Hvad siger videnskaben om veganisme?

Der er ikke forsket voldsomt meget i, om der er forskelle i præstationsevne eller træningstilpasninger mellem en plantebaseret og en omnivor kost. Der findes dog noget. Og ikke nok med dét, så siger den forskning, der er lavet på det, at der for langt de fleste sportsgrene eller typer af sportslig aktivitet ikke ser ud til at være præstationsmæssige forskelle mellem plantebaserede kostmønstre og kostmønstre med kød.

For sportsgrene eller sportslige aktiviteter, der i meget høj grad afhænger af maksimal styrke eller muskelmasse, er der nogle studier, der tyder på, at afholdenhed fra kød eller andre animalske produkter kan være præstationshæmmende. Når jeg skriver “tyder på”, er det fordi sikkerheden, med hvilken man ved dette, ikke er voldsomt stor.

Igennem The Game Changers gør man dét, man næsten altid gør, når man gerne vil pushe et kostmønster, hvor der ikke findes målbare gevinster på det, man gerne vil sige noget om: Man tager nemlig et eller flere surrogatmål og snakker om dem i stedet for.

I nærværende films tilfælde taler de om, hvordan planter gør det lettere for blodkarrene at slappe af, så de lettere kan slippe blod gennem til musklerne, og det modsatte er tilfældet. Der er bare aldrig nogen, der har vist, at det er noget, som sker i et omfang, hvor det betyder noget for præstationen.

Man kunne i stedet for have kigget på mængden af kreatin eller beta-alanin i musklerne og været nået frem til den præcis modsatte konklusion. Derfor kan den slags surrogatmål ikke bruges til en kæft, hvis man ikke samtidig med har mål for det, man i virkeligheden er interesseret i. Hvilket ironisk nok findes i dette tilfælde. Det har man bare valgt ikke at bruge, da det ikke fortalte den ønskede historie. Det er dén baggrund af viden, gennem hvilken, man skal se på den historie, der udfoldes i The Game Changers.

Om The Game Changers’ cases

Igennem filmen præsenteres en række cases, primært af eliteatleter:

  • Morgan Mitchell australsk, kvindelig sprinter (400 m)
  • Scott jurek, amerikansk ultraløber
  • Dotsie Bausch, amerikansk banecykelrytter
  • Patrik Baboumian, tysk strongman
  • Kendrick Farris, amerikansk vægtløfter
  • Bryant Jennings, amerikansk bokser
  • Derrick Morgan, amerikansk NFL fodboldspiller
  • Nimai Delgado, IFBB Pro mens physique competitor
  • Et hold brandmænd, der kommer på plantebaseret kost

Nogle af dem følges mere intenst end andre, og jeg vil skrive lidt om nogle af dem her. Dotsie Bausch fortæller, hvordan hun relativt sent i sin karriere skiftede over til at leve vegansk og i forbindelse med det oplevede, at hun simpelthen blev bedre, f.eks. at hun blev næsten dobbelt så stærk i benpres, at hun restituterede bedre og ultimativt kom med til OL, naturligvis underforstået fordi hun ikke spiste kød.

Hvor der måske godt kan være noget om det med restitutionen, hvis hun har spist dårligt førhen, så er det med, at hun skulle være blevet så meget stærkere, usandsynligt på samme måde som Wilks Battle ropes. Selv ikke hvis hun fik betragtelig mængde anabole steroider, så ville man blive dobbelt så stærk, når hun i forvejen var veltrænet, hvad man må forvente, at hun har været. Så igen møder man noget, der simpelthen er så fantastisk, at det er meget, meget usandsynligt, at det kan være ægte.

Så møder vi også Kendrick Farris, der er den bedste mandlige vægtløfter USA har haft i mange år. Han har været veganer det meste af sin karriere, og det er der ikke nogen finger at sætte på. Han er en straight shooter og om ikke andet så bevis på, at man kan præstere på allerhøjeste niveau i vægtløftning som veganer. Om det så er på grund af, til trods for, eller noget midt imellem er en anden diskussion. Der er i øvrigt flere rigtigt gode vægtløftere, der lever vegansk, blandt andre Iliya Illin, og Youtube-vægtløfteren Clarence Kennedy (der laver tal, som kunne være med i verdenseliten).

Anderledes stramt bliver det med den tyske strongman Patrik Baboumian, der præsenteres som en af verdens stærkeste mænd og indehaver af flere verdensrekorder indenfor stærkmandssporten. Men selvom Patrik er stærk, er han på ingen måde i eliten, hvad angår stærkmandssport. I filmen skal han lave en guiness rekord i Yoke med 550 kg.

Men til Arnold Strongman Classic bruger man rask væk en yoke der vejer næsten 100 kg mere, ligesom selv den danske rekord i logpress, er 210, mod Patriks 185. Så hvis man gerne vil fortælle en historie om, at det er decideret bedre at være veganer end at være på en omnivor kost, så dur det ikke, at man præsenterer sin atlet som bedre, når han i praksis er middelmådig i sit felt.


I banerytteren Dotsie Bausch fortælling møder man noget, der simpelthen er så fantastisk, at det er meget, meget usandsynligt, at det kan være ægte.

Slutteligt besøger vi en flok brandmænd, der bliver sat på en vegansk kost, efter at de har fået at vide, at den hyppigste årsag til dødsfald under arbejdet for brandmænd er blodpropper. Efter kort tid på en vegansk diæt ser man imponerende fald i kolesteroltal for dem. Dét, er jeg tilbøjelig til at tro på, er helt reelt, men der er dog stadig et problem. Alle diæter, der får folk i kcal-underskud giver ekstremt positive resultater på forskellige biomarkører, herunder kolesterol, og det gør plantebaseret kost.

Planter har simpelthen et højt mæthedsindex og på en såkaldt ad libitum kost, hvor man spiser efter sin appetit, så vil dét at gå over til at spise helt eller delvist plantebaseret næsten altid føre til en betragtelig reduktion i kcal indtaget og deraf følgende vægttab. Og det er et problem her, for selv en kost, der udelukkende består af animalske produkter vil give gunstige ændringer i kolesteroltal, når den bare får folk i energiunderskud.

Derudover er kosten jo en slags nulsumsspil, forstået sådan, at når man spiser mere af én ting, så spiser man mindre af en anden (i dette tilfælde animalske produkter). I dette tilfælde er det helt tydeligt, at den underliggende fortælling er, at det er reduktionen i indtaget af animalske fødevarer, der har gjort brandmændene godt. Og der må man sige, at det er nok først og fremmest energiunderskuddet, som har gjort det, og dernæst et større indtag af planter og til sidst måske på grund af det lavere indtag af ???.

Så selvom noget af effekten man ser i disse brandmænd nok skyldes, at deltagerne spiser mere plantebaseret, så er der nok mere af den, der skyldes et relativt stort energiunderskud og mindre af den, der skyldes afholdenhed fra animalske produkter. Men dét perspektiv forsvinder hurtigt.

Den her veganske propaganda er vildledende og – mener jeg – samfundsskadelig. Der findes alle mulige gode grunde til at skære ned på de animalske produkter. Der er både moderate sundhedsfordele, klimafordele og naturligvis de dyreetiske. Og guderne skal vide, der også er mange træningstyper, der ikke spiser deres grøntsager. Der er simpelthen ikke grund til at lyve for at få pointen igennem. For det, som løgnen udløser, er en modreaktion. Det kan simpelthen ikke betale sig.