Nyt fødevareforlig med opbakning fra samtlige partier i Folketinget blæser til kamp mod “fake news” på madområdet.

Tekst: Steen Broford

Er du i tvivl om, hvor meget frugt du kan spise, eller hvor meget vand du kan drikke, og har du panisk angst for gluten og mælk. Så er du ikke nødvendigvis alene, for flere og flere danskere oplever forvirring omkring, hvordan de skal spise på grund af de mange kostråd fra selvbestaltede eksperter og madbloggere, der fylder godt på nettet og ikke mindst på de sociale medier.

Fødevaresikkerheden i Danmark er høj, og vi bliver sjældent syge af den mad, vi spiser. Men til gengæld bliver vi udsat for en strøm af modsat rettede informationer omkring, hvad der er sund for os. Og netop den voldsomme udbredelse er bagrunden for, at myndighederne nu i langt højere grad vil blande sig i debatten og blæser til kamp mod ’fake news’ på madområdet, fremgår det af et nyt fødevareforlig, der har opbakning fra samtlige af Folketingets partier.

Viden om fødevarer trumfer meninger

I en tid, hvor det i visse kredse er lige så legitimt at mene noget, som det er at vide noget, kan det da også virke hensigtsmæssigt med mere fokus på området. Og selvom f.eks. Fødevarestyrelsen tidligere er kommet med modsvar til mere rabiate udsagn, så har det næppe den samme gennemslags kraft, hvis de befinder sig på en underside af Fødevarestyrelsens hjemmeside, der er vanskeligere for forbrugerne at finde, en de mange vildledende udsagn på f.eks. sociale medier.

Derfor mener miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), også, at det er vigtigt, at der i det nye fødevareforlig lægges op til, at bekæmpelse af fake news om kost og sundhed er en samfundsforpligtelse, og det betyder, at myndighederne kommer på banen og deltager aktivt i de sociale fora, hvor debatten foregår.

“Det handler om at være til stede, der hvor folk er til stede, om at gå ud i dialog med folk herunder på de sociale medier. Det her handler om at bestyrke os i, hvad der egentlig er rigtigt, og give os en ordentlig vejledning om det, vi indtager. Vi har en udfordring med, at det i visse kredse er lige så legitimt at synes noget, som det er at vide noget,” udtaler Jakob Ellemann-Jensen til altinget.dk

Forlig kan trække fronterne op

Tanken om et nyt fødevareforlig, bakket op af et samlet folketing, der resulterer i, at myndighederne kommer på banen med fakta og videskab på sociale medier, når kommentarfelterne bugner med holdninger til, hvor meget kød man skal spise, om mælk er sundt eller om frugt er det rene sukker.

Det lyder umiddelbart sympatisk og fyldt med gode intentioner. For formidlingen baseret på fakta og videnskaben burde være i alles interesse. Men det er ikke umiddelbart en nem kamp, som myndighederne har udset sig, og strategien kan give bagslag. For man skal ikke underkende, at vi befinder os i en tid, hvor sundhed for nogen nærmest er blevet den nye religion.

Og som alle andre “religioner” er også sundhedsreligionen i alle dens fragmenterede afskygninger baseret mere på tro og overbevisninger end evidens. Ikke mindst på nettet og sociale medier har hver enkelt “trosretning” sine egne trofaste followers, der løbende bekræfter hinanden i, at de er på rette vej.

Og man kan nemt forestille sig, at veganere, palæo tilhængere etc. vil tage det ilde op, hvis det offentlige sætter en “fake news” label på det, de betragter som deres endegyldige sandheder. Men i en tid, hvor de officielle kostråd er i voldsom konkurrence med alverdens psudo videnskabligt mumbo jumbo, så er det også på høje tid, at dem, der er sat til at administrere dem, vågner op og kommer med kvalificeret modspil.

Men man kan også frygte, at followers af de forskellige madkulturer/kulte, der har vundet indpas i Danmark, vil gøre oprør med en massiv “shitstorm” på noget, som de mener er utidig indblanding i egen sundhed. Så spørgsmålet er også, om man fra myndighedernes side risikerer at brænde fingrene gevaldigt på en sådanne indsats.

Man kan også være bekymret for, om en rettesnor, der sigter efter myndighedernes egne kostråd, kommer til at ramme helt ved siden af. For der findes også masser af gode evidensbaserede råd til en sund kost på nettet og de sociale medier. Så problemet med den massive udbredelse af “kostvildledning” kan måske også skyldes, at vi som forbrugere ganske enkelt ikke er gode nok til at afkode validiteten af de enkelte budskaber. Og stille de nødvendige spørgsmål, som bør stilles til alle nye informationer: Hvem er afsenderen, hvilke kvalifikationer har vedkommende for at rådgive/kommentere omkring emnet, og ikke mindst hvilken interesse har han/hun i at påvirke mig i en given retning?

forvirring om ernæring og sundhed
Den mudrede og vildledende information omkring f.eks. sundhedsværdien af mælk og frugt, der cirkulerer på nettet og de sociale medie, får nu myndighederne til at blande sig i debatten i langt højere grad og advare imod ”fake news”. Foto: Shutterstock

Det handler om at være til stede

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for sunde, sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet. Og en af opgaverne er at skabe rammer for, at danske familier lettere kan træffe det sunde valg i hverdagen. Det gør de blandt andet gennem lovgivning, mærkning og kontrol.

Og på et tidspunkt, hvor markedet for kommunikation – for bloggere og alle mulige andre ikke-professionelle aktører er i hastig vækst, kan det virke som et fornuftigt tiltag, at myndighederne melder sig ind i kampen med en stemme, der kan sige, hvad der er rigtigt og forkert.

Spørgsmålet er bare, hvor meget autoritet en sådan stemme vil have på et voldsomt fragmenteret område. Men som udgangspunkt virker det som en god idé, at myndighederne bliver synlige i kostdebatten. Og for Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen er kalkulen helt klar:

“Det handler om at være til stede der, hvor folk er til stede,” siger han.

Men om den nye satsning vil blive betragtet som en stemme for den sund fornuft eller blot endnu et partsindlæg, der skaber endnu mere røre i den mudrede debat, skal blive spændende at følge.

Hyppige besøg hos snyderne

Af den brede politiske aftale fremgår det også, at fødevarevirksomheder, som bevidst forsøger at snyde deres kunder og unddrage sig myndighedernes kontrol, i fremtiden skal have flere besøg af Fødevarestyrelsen.

Til gengæld skal de mange cafeer, restauranter og supermarkeder, der lever op til reglerne, have færre besøg.

Det er også besluttet at fokusere det opsøgende rejseholds indsats mod svindel – særligt rettet mod markedsføring af fødevarer på internettet og grænsekontrollen.