Alle vegne går folk op i protein, men kan det bruges til noget?

Danskerne går mere og mere op i protein. Proteinpulver er rykket ud fra motionscentrene og er blevet allemandseje, man kan købe proteinbarer i kiosker og dagligvarebutikker.

Senest er vi begyndt at se flere proteinberigede produkter på hylderne i butikkerne, som Arlas Plus mælk og adskillige tjenester med fitnessvenlige færdige måltider, oftest deklareret som proteinrige er poppet op.

Forbrugerne er begyndt at betragte højt proteinindhold som et sundhedsstempel på samme måde, som vi gjorde med “lavt fedtindhold” for 10-15 år siden.

Tekst: Anders Nedergaard, PhD, Specialkonsulent

Når proteinproducenterne får en atlet, der ligner en græsk gud til at endorse deres produkt, får de ikke kun reklame – de holder også liv i vores kollektive fortælling om, hvor vigtigt det er at være ung, slank og lækker.

Hvorfor vil vi have mere protein?

Det er naturligvis ikke en trend, der er opstået ud af det blå. Noget af det stammer fra samtidens sundhedsfokus og særligt den del af det, der handler om fitness (underforstået se godt ud uden tøj på). Hvis man gerne vil have store muskler og lav fedtprocent, eller hvis man bare vil tabe sig, så er mere protein efter alt at dømme en god ide.

Men protein som sådan er hverken sundt eller usundt. I visse tilfælde fører det til kostmønstre, der ikke er sunde. Det kan være den unge mand, hvor højt proteinindtag fra kosttilskud fortrænger den rigtige mad og i særdeleshed grøntsager. Men det kan også være fitness eller bodybuilder atleten, der følger broscience kostråd om, at man skal spise urimeligt store mængder protein. Bodybuildere, der spiser kilovis af kød hver dag, er ikke en sjældenhed. Det er der god grund til at betvivle sundheden af.

Men proteinproducenterne påvirker i høj grad vores varevalg gennem markedsføring. Og selve idealiseringen af den fitte, slanke krop er også opstået under påvirkning af markedsføring fra producenter af kosttilskud og protein. Når de får en atlet, der ligner en græsk gud til at endorse deres produkt, får de ikke kun reklame for deres eget produkt – de får også kastet endnu en dråbe i havet om vores kollektive fortælling om, hvor vigtigt det er at være ung, slank og lækker.

Hvor meget er vores proteinforbrug steget?

Danskernes proteinindtag er steget over de sidste 15 år. Vi kan se i opgørelserne fra Danskernes Kostvaner, at vores proteinindtag er steget fra 14% af energiindtaget i 2000-2002 til 16% i 2011-2013. Det kan godt være, at det kun er 2 procentpoint, men det er faktisk en stigning på 15% på godt 15 år.

Samtidig med stiger forbruget af proteintilskud. Proteinpulver markedet vil vokse cirka 2% per år de næste 5-10 år (inflations­justeret, Euromonitor). De tilsvarende markeder for proteinbarer vokser efter alt at dømme endnu hurtigere, men jeg har ikke kunnet finde tallene for det specifikt endnu.

Disse ændringer i forbrugeradfærd akkompagneres af og forklares delvist af, at forbrugernes syn på protein har ændret sig. På grund af den ophobede medieeksponering har vores holdning til protein ændret sig så meget, at vi nu tillægger fødevarers proteinindhold stor sundhedsværdi, ligesom “lavt fedtindhold” eller “light” i 90’erne og starten af 00’erne.

Det er i den henseende værd at bemærke, at vi har haft nogle kost­råd, der har haft nogle ubestrideligt fornuftige og evidensbaserede kostråd om f.eks. at spise mere fisk og flere grøntsager. Men disse råd har på ingen måde taget lige så stærkt fat i befolkningen som proteintrenden. Det antyder også, at der er nogle andre kræfter på spil.

Er alt det protein nødvendigt?

WHO har udstukket en anbefaling, der siger, at vi har brug for 0.83 g protein/kg kropsvægt/dag. I skandinavien angiver vi det i stedet som procent af det samlede energiforbrug, hvor anbefalingen altså er, at vi skal have mellem 10 og 20% af vores energi fra protein. Disse to forskellige angivelser giver cirka det samme resultat i langt de fleste tilfælde. Vi ved fra opgørelser af danskernes kost, at vi ligger ganske fint her, og de fleste voksne i hvert fald får tilstrækkelig med protein.

Der findes nogle situationer, hvor højere proteinindtag kan retfærdiggøres. Det kan være i forbindelse med styrketræning med hen­blik på muskelvækst, daglig, hård kredsløbstræning, vægttab og ved ernæring til ældre og syge. Det er de legitime årsager, der findes til at spise mere protein.

Og selv i træningssammenhænge er det jo ikke et behov som sådan, men et gode. I forbindelse med vægttab og ernæring til ældre og svagelige er der reelt set kliniske overvejelser, der kan og bør spille ind, men det er tættere på at være et behov.

Men som overordnet betragtning er dette proteinindtag langt fra nødvendigt, og man ser mange bruge proteintilskud i forbindelse med sport, der ikke bør fordre et højere proteinindtag, f.eks. Pilates eller spinning. Derudover findes der stadig i bodybuilding miljøet folk, som har meget højere proteinindtag end man kan retfærdiggøre ud fra den for hånden værende videnskab.

Det er efterhånden ret veldokumenteret, at den aller aller højeste mængde protein, man kan forsvare skal til at optimere træningsudbyttet fra styrketræning, er omkring 2 g/kg/dag og mere realistisk omkring 1.5 g/kg/dag. Man ser altså stadig folk, der indtager både 3 og 4 g/kg/dag i bodybuilding miljøet.

En meget stor del af dem, der går op i at få mere protein, får faktisk rigeligt og har ikke noget særligt behov. En Gallup undersøgelse på vegne af Landbrug og Fødevarer fra 2015 viste at 39% af de adspurgte mente, at de burde spise mere protein. Det er altså langt flere end der ville kunne retfærdiggøres havde særlige behov.

Øko-hensynet og protein

Dette fokus på protein clasher lidt med indtaget af oksekød. Den plantebaserede kost vinder frem, og flere og flere er begyndt at reducere deres indtag af kød, særligt kalvekød. Det er efter alt at dømme en proces, der kommer til at fortsætte og accelerere efter­hånden, som det bliver tydeligere, hvordan miljøbelastningen fra specielt oksekød er.

Det betyder også, at forbrugere lige så stille er begyndt at kigge sig om efter andre proteinkilder.

Proteinberigede fødevarer

Det har resulteret i en stor interesse blandt både producenter og forbrugere for proteinberigede fødevarer. Vi har allerede set det i form af proteinchips, proteinberiget mælk og diverse proteinbe­rigede halvfabrikata, f.eks. til proteinpandekager, proteinvafler og diverse spreads.

Tilsvarende ser vi, at flere af de danske slagterikoncerner har barslet med oprenset protein rettet mod færdigvaremarkedet, så man kan lave proteinberigede pålæg, pateer og charcuteri produkter.

Koblet med at vi i DK ser, hvordan færre, særligt i byerne, laver deres egen mad fra bunden i køkkenet, så er denne fremkomst af proteinberigede halvfabrikata sandsynligvis starten af en udvikling, der har retning imod at proteinberigede færdigretter sniger sig ind i kølediskene i supermarkederne og sikkert også i kølemontrerne i fitnesscentrene.

Presset på dette stammer naturligvis mere fra producenterne af disse produkter end fra forbrugerne. Deres proteinbehov er lige så godt dækket, som det altid har været. Og det er nok i virkeligheden tvivlsomt, om flere højt forarbejdede færdigretter kan gøre noget godt for folkesundheden.