I løbet af de seneste 12 år har CrossFit Copenhagen udviklet sig meget. Kæden er kommet langt, siden den første WOD blev gennemført i en slidt, nedlagt kirke på Nørrebro i København. Kæden er vokset i styrke og niveau – og derfor skal den ikke længere hedde CrossFit Copenhagen, men Arca.

Med navneskiftet kommer opgraderinger af de 16 bokse landet over og en samlende identitet. Dog beholder boksene deres egne navne. Arca lover samme gode træning under et udtryk, som passer til den følelse og oplevelse, medlemmerne får.

Den største forskel er, at Arca får sit eget brand i stedet for det beskyttede CrossFit-brand. Det vil også give kæden mere selvbestemmelse.

Udover nye medlemskort og en opdateret app, vil Arca også opbygge nye receptioner, indgangsområder og lounge-bænke, hvor medlemmerne kan hygge sig før og efter træning.

Arca vil oprette nye konkurrencer som et alternativ til Open. Navneskiftet træder i kraft 30. marts i år.

Læs mere i pressemeddelelsen fra CrossFit Copenhagen.