Ansigtsgenkendelse fra Justface, kan alt dette og kan samtidigt supplerede dig med viden, du kan bruge i din markedsføring, til sammensætning af hold og udskiftning af maskiner. Hvis det lyder som et utopisk fremtidsscenarie, så bered dig på, at fremtiden er her, og den kommer til at gøre din hverdag nemmere!
Tekst: Steen Broford Foto: Shutterstock
Adgangskontrol har længe været et problem i branchen, og historierne om hvordan flere snyder sig ind på samme kort er utallige. Men et nyt dansk udviklet højteknologisk produkt baseret på en kombination af ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens kan være løsningen på problemet. Og det kan til og med meget mere end blot det.
For alle i branchen kender til problematikken med kunder, der har glemt eller mistet deres kort, og som derfor skal serviceres manuelt af personalet i skranken. Med det nye system undgår du ikke alene den problemstilling, du undgår også ekstra omkostninger på plastickort, udviser miljøhensyn og ikke mindst frigiver dit personales tid.
Velkommen til fremtiden
Justface er en platform, der teknologisk er bygget op omkring AI (Artificial Intelligence) og Face Id/Ansigtsgenkendelse. Vel og mærke ansigtsgenkendelse i verdensklasse, der via 35.000 punkter i ansigtet og et kamera genkender dine medlemmer – og kan se, hvem der har betalt. Det betyder også, at dine medlemmer kan tjekke ind til holdtræning automatisk – blot ved at møde op. Ligesom nye medlemmer kan oprette sig online ud fra et billede – og er klar til at blive lukket ind.
Justface er udviklet af mennesker der igennem mange år har arbejdet og udviklet inden for området, og som allerede har implementeret en tilsvarende løsning til kunder i den financielle sektor.
Justface giver hurtigere adgang til faciliteterne
Et af de oprindelige problemer med ansigtsgenkendelse var, at det var et krav, at kunden stod stille foran kameraet og kiggede direkte ind i det. Men fordi Justface benytter sig af langt flere genkendelsespunkter, kan kunderne få adgang faktisk uden, at de bemærker det. De behøver blot passere forbi kameraet, og de vil automatisk være registreret. Og løsningen er til og med så effektiv, at selv om kunderne er iført solbriller, cap eller hættetrøje, så genkender systemet dem.
Det giver ikke alene en hurtigere adgang til faciliteterne for kunderne, men det eliminerer også de køer, der kan opstå i receptionen på spids belastnings tidspunkter.
Effektiv adgangskontrol
Justface registrerer også øjeblikkeligt, hvis en person uden medlemskab får adgang til centeret. Befinder en evt. receptionist sig et andet sted i lokalet, kan denne via systemets app øjeblikkeligt modtage en besked på deres telefon, der fortæller, at der er en uønsket person i centeret, samt et foto af denne og se i hvilket lokale personen befinder. Er der mange i det pågældende rum, behøver receptionisten blot at holde sin telefon op i luften, så scanner appen rummet, og den pågældende person vil blive genkendt og udpeget.
Analytics sikrer driftsoptimering
Udover at gøre det nemt for medlemmerne at undgå snyd, så kan Justface også hjælpe dig til at spare masser af tid, som du i stedet kan bruge på at levere den bedst mulige service til dine kunder. Analytics-funktionen holder øje med, hvornår der er størst trafik i dit center og hjælper dig med at optimere dine ressourcer. Den kan også tilbyde en række stærke driftsoptimerende redskaber.
Der er marketingværktøjer, som kan hjælpe dig med at tracke medlemmernes præferencer og adfærdsbaseret tilpasning af nyhedsbreve, reklamer, kampagne, fitnessaktiviteter, optimering af centerets indretning og prissætning, etc.
Værktøjer, der kan hjælpe dig med at fastslå om dine kampagner og markedsføringstiltag er efter hensigten. Vi vil alle gerne vide, om de penge, vi afsætter til markedsføring, også bliver til øget omsætning eller øget tilfredshed blandt kunderne. Med Justface Analytics kan du måle, om du får valuta for dine penge, eller om du rammer forbi målgrupperne med dine tiltag.
Ligesom du med Analytics kan aflæse, hvor lang tid det enkelte medlem bruger i dit fitness center (min., max., gennemsnit m.v.). Og du kan se, hvilke tidspunkter der er de mest populære, og hvilke tider der er mindst populære. Med Justface Analytics kan du også få svar på, hvilke aktiviteter og øvelser i dit center, der er hotte, og hvilke det er knapt så populære blandt kunderne, ja, selv hvilke maskiner og hold, der er de mest besøgte, kan du få svar på.
Har du brug for at kende segmenteringen af dine medlemmer i forhold til fitness aktiviteter, alder, køn, by m.v., og hvor kommer de fra, så hjælper Justface Analytics med at give dig overblik. Alt sammen informationer du kan benytte, når du sammensætter hold, planlægger lokale events eller til din markedsføring.
Lido Fitness var først med Justface herhjemme
Det første fitnesscenter herhjemme, der har taget denne nye banebrydende teknologi i brug, er Lido Fitness i Vejle. Herfra udtrykker indehaver Peter Larsen stor tilfredshed med systemet: “Jeg er overrasket over, hvor nøjagtigt systemet kan genkende et ansigt, selv når en person med hue og tørklæde bevæger sig hurtigt forbi, fanger systemet dem med det samme.”
Konkurrencedygtige priser
Umiddelbart kunne man sagtens forestille sig, at en sådan højteknologisk løsning, der giver fitnesscentre mere indsigt i, hvordan de performer og større kendskab til deres kunder, ville være omkostningstungt. Men sammenligner man med, hvad det f.eks. koster at anskaffe en adgangsrondel eller sluse, og de ekstra udgifter der altid er forbundet med håndtering af plastikmedlemskort, så er omkostningerne ved implementering af Justface overraskende små. Faktisk så små at alle kan være med, uanset om man er en stor fitnesskæde eller et mindre fitnesscenter.
Hvem kan bruge Justface, og hvad er fordelene:
Justface er bygget til alle typer fitnesscentre – om du er medlem af en stor kæde eller bare et enkelt center.
- Besparelse for fitnesscentre med bemandingsfrie receptioner, propeller, dørløsninger og andre dyre løsninger.
- Bedre udnyttelse af ressourcerne, så ansatte ikke behøver at holde øje med medlemmer, der ikke checker korrekt ind.
- Væsentlig reduktion i folk, der snyder sig ind i fitnesscentret. Man vil ikke længere kunne låne en vens kort eller lukke flere ind på en gang, uden at det bliver opdaget.
- Glemte kort, brikker m.v. vil ikke længere være en belastning for receptionisterne.
- Ved at tracke folks færden og adfærd, vil fitnesscenteret blive klogere på, hvad de forskellige typer medlemmer går efter.
Medlemsfordele ved Justface
- Behøver ikke lede efter deres kort hver gang de skal træne.
- Ingen kø ved fremmøde og dermed undgås kø i primetime.
- Ingen behøver fremmøde-billetter til holdtræning eller frygte besværet med at billetterne bliver væk.
- Kan gå i gang med træning på egen hånd, da alle med mobiltelefoner kan få let adgang til udførlige vejledninger i, hvordan fitnesscentrets maskiner virker, og hvordan øvelser udføres korrekt blot ved at scanne QR-koder.
- Med social fitness networking skabes der tætte relationer, som fastholder medlemmerne i et fællesskab, hvor man som bonus måske får ros og anerkendelse fra andre Face ID + medlemmer for ens fitnessindsats.
Har du styr på din personlige effektivitet? – eller er der gode råd at hente her