Amerikanske 24 Hour Fitness har indført et landsdækkende program henvendt til aktive seniorer som et led i deres indsats for at opmuntre seniorer til at indarbejde regelmæssig motion i deres liv.
Initiativet bliver startet i alle 24 Hour Fitness i USA og indeholder gratis aktive aldrings klasser, workshops og sociale arrangementer designet specielt til senior medlemmer og deres gæster.
Den første fredag i hver måned vil gæsterne kunne vælge mellem klasser som SilverSneakers, Silver & Fit yoga og Zumba Gold, der er designet til at øge mobilitet, fleksibilitet og kardiovaskulær sundhed.
For at bidrage til at skabe social integration, der ifølge forskning kan være lige så vigtig som træning for ældre – vil fitness klasserne efterfølges af sociale arrangementer, hvor deltagerne kan lære andre fitness fokuserede voksne bedre at kende.
“At blive ældre på den gode måde kræver fokus på balance, fleksibilitet og muskelstyrke i hele kroppen, hvis man ønsker at forbedre livskvaliteten,” siger Micki Stary, seniorleder hos 24 Hour Fitness.
“Vi ved også, at der er en ensomheds epidemi, som yderligere bidrager til og forværrer sundhedstilstanden, når vi bliver ældre. Disse gruppeklasser er udviklet til specifikt imod det, vi kalder aktive plus-medlemmer. Vi opfordrer alle medlemmer af det aktive plus-fællesskab til at tage venner og familie med til de gratis aktive aldrings klasser og sociale begivenheder.”
Læs mere om aktive seniorer her