Fitnessbranchen går en spændende tid i møde og interessen for personlig træning vokser som aldrig før.

Tekst: Thor W. Larsen

Det der for få år siden var en service-ydelse, som var forbeholdt de rige og berømte, er snart hvermandseje. Eller det er i hvert fald tættere på end det har været tidligere.

Udviklingen er godt nyt for både ejere af fitnesscentrene og for alle dem, der drømmer om at gøre deres hobby eller sidegeschæft til et fuldtidsjob.

For centrene betyder det en forbedring af bundlinien. Trænerne lægger penge i kassen, og medlemmerne bliver længere.
I takt med den stigende efterspørgsel er der flere personlige trænere, som kan gøre en levevej ud af at træne andre.

Det betyder en øget professionalisering og diversificering af branchen og de ydelser, den tilbyder.
En konsekvens af udviklingen er, at den personlige træners rolle ændrer sig. 

Viden og viljestyrke
Tilgangen til hvervet som personlig træner har traditionelt været meget præget af måden, hvorpå man træner sportsfolk og atleter.
Den personlige træner blev betalt for at videregive information, som klienten ikke selv besad. Trænerens opgave var at lave en plan for, hvordan klienten kom i mål, instruere i øvelsesteknik, lave et træningsprogram, måske en kostplan og ellers svinge pisken og motivere klienten.

Målet skulle naturligvis være SMART; specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbegrænset. Men lykkedes det ikke klienten at komme i mål, var det udelukkende klientens egen skyld, at projektet var fejlet.
Vedkommende havde tydeligvis ikke villet det nok til at følge planen, som træneren havde udformet.

I den klassiske tilgang til personlig træner var fokus på viden og viljestyrke. Den underliggende test var, at hvis folk blot havde nok information og ville det nok, så skulle det nok lykkedes.
Desværre har denne tilgang ikke særligt gode odds for succes. Ser man på statistikken for, hvor mange der lykkedes med at tabe sig på en slankekur, men ender med at tage det hele og mere på igen er tallene helt op til 97% i nogle undersøgelser.

Det er virkeligheden for folk, der forsøger sig på egen hånd, og det kan derfor ikke helt sammenlignes med det at have en personlig træner, hvor oddsene er lidt bedre.
Men den grundlæggende problemstilling er den samme. Efter et forløb på fx 12 uger med en træner står vedkommende på egen hånd, og risikoen for at falde tilbage i gamle mønstre er høj. 

Vaner og livsstil
I de senere år er en ny tilgang til personlig træning blevet mere og mere populær.
Den er et opgør med slankekurs-agtige tilgang, og fokus er på at hjælpe klienter med at fastholde en række nye vaner og gøre det til en del af deres livsstil.

I stedet for at ændre sin kost- og træningsrutine for en afgrænset periode, fokuserer man på, hvordan de ændringer, man laver, bliver bæredygtige og holdbare på den lange bane.
Det er blandt andet det canadiske firma Precision Nutrition, der har været med til at fremme denne måde at tænke på. På trods af navnet benytter de vanebaseret coaching-model, hvor man starter med at lave én vaneændring ad gangen.

Til dato har de haft stor succes med denne model og hjulpet over 50.000 klienter, og der begynder at komme nogle videnskabelige studier, der ser nærmere på metoden. 

Motivation er afgørende
Derudover har de uddannet tusindevis af personlige trænere og andre, der har brugt vanebaseret coaching med deres klienter.
I Danmark er interessen for en ny tilgang til at hjælpe klienter til at ændre adfærd også voksende.
Anne Gaardman og Morten Elsøe har fået stor succes med deres VaneCoach-uddannelse, der tiltrækker både personlige trænere og folk med ernæringsfaglig baggrund.

Ofte er det folk, der på egen krop eller i deres arbejde med andre er blevet frustreret over, hvorfor det er så svært at få succes med at nå sit mål, selv om man godt ved, hvad man burde gøre anderledes.

Centralt for denne nye coachingmodels videnskabelige udgangspunkt er selvbestemmelsesteorien, der bl.a. beskæftiger sig med i hvilket omgang folks motivation er ydre eller indre.

Den indre motivation er kendetegnet ved en glæde over selve den aktivitet man udfører, hvorimod den ydre motivation er noget, man gør for at opnå noget andet.

Ønsker man at få succes med at fastholde en livsstilsændring på sigt, er det essentielt, at man i høj grad har indre motivation.

Forsøger man at tvinge sig selv ud i at løbe, fordi lægen eller konen har sagt, det er en god idé, er sandsynligheden for, at man får det gjort over længere tid meget ringe.

For at opnå indre motivation kræver det bl.a., at man føler et socialt tilhørsforhold, at man føler sig kompetent til det, man gør. Og ikke mindst at man føler autonomi til selv at gøre, som man vil.

Med denne forståelse bliver udgangspunktet i den vanebaseret coaching at nå frem til, hvad klienten selv er motiveret for at gøre frem for at konkludere på deres vegne, hvad de bør ændre.

Resultatet er også, at fokus i højere grad bliver på processen i stedet for et endeligt slutmål. For nogle vil det betyde, at resultaterne for fx vægttab viser sig lidt langsommere end de måske er vant til, men til gengæld sker det på en bæredygtig og langtidsholdbar måde.

Trænere bliver til coaches
De personlige trænere, der vælger at tilføje disse coachingværktøjer i deres værktøjskasse, vil stå stærkt i fremtiden og bliver mere og mere efterspurgte.

Med evnen til at skabe bedre og mere holdbare resultater for deres klienter vil de skille sig ud fra flokken og tilbyde en ydelse, der har større værdi.

Fra et forretningsperspektiv giver det også god mening for de fitnesscentre, der ansætter dem.

Jo mere træneren kan hjælpe klienten med at gøre træningen til en fast vane, desto større er sandsynligheden for at de vil fortsætte med at være medlemmer i lang tid.

I sidste ende betyder det også, at der vil blive afviklet flere personlige trænings- og coachingtimer, og centeret får flere glade og tilfredse medlemmer, der vil tiltrække nye medlemmer.

Læs mere her:

www.precisionnutrition.com

http://vanecoach.dk/